Den spektakulære straffesag mod den suspenderede chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), Lars Findsen, står til at begynde om få uger. Han er tiltalt for at røbe statshemmeligheder og viderebringe fortrolige oplysninger.
Torsdag traf Højesteret afgørelser, som på en række punkter imødekommer Lars Findsen, når straffesagen ifølge den seneste plan skal begynde i Retten i Lyngby mandag den 30. oktober.
Højesteret har netop taget stilling til tre processuelle spørgsmål om den kommende retssag, efter at både Københavns Byret og Østre Landsret traf kendelser, som gik Lars Findsen imod:
Har Lars Findsen ret til at få udleveret en kopi af anklageskriftet mod ham?
Har Lars Findsen ret til at få udleveret kopi af retsbøger fra forberedende retsmøder?
Kan anklagemyndigheden forlange, at Lars Findsens forsvarere overholder det såkaldte sikkerhedscirkulære? Sikkerhedscirkulæret udgør et regelsæt for, hvordan informationer beskyttes og har eksempelvis betydning for muligheden for at føre vidner.
Højesteret er nået frem til følgende svar på hvert af de tre spørgsmål:
Ja, Lars Findsen må gerne få udleveret anklageskriftet mod ham. Højesteret bemærker blandt andet, at »en tiltalt har en ubetinget ret til kopi af anklageskriftet«.
Ja, han må som udgangspunkt gerne få en kopi af retsbøgerne.
Og nej, det kan ikke bestemmes, at forsvarerne »i sin helhed« skal overholde sikkerhedscirkulæret. Dette punkt bliver hjemvist til byretten, som må præcisere og begrunde, »hvor det efter anklagemyndighedens opfattelse er påkrævet at stille vilkår om håndtering og opbevaring af dokumenterne som betingelse for at udlevere kopi til forsvarerne.«
»Vi er meget tilfredse med, at Højesteret entydigt har fastslået, at det er de almindelige regler i retsplejeloven, der finder anvendelse, også i denne type sager,« udtaler Lars Findsens advokater, Lars Kjeldsen og David Neutzsky-Wulff.
Der er fortsat et helt principielt og uafklaret processuelt spørgsmål i straffesagen mod Lars Findsen, som Højesteret også skal tage stilling til. Nemlig, om sagen skal køre for åbne eller lukkede døre.
Højesteret går imod byret og landsret
Det er ikke første gang, at landets højeste domstol og sidste appelinstans sætter foden ned over for anklagemyndigheden, byretten og landsretten. Også i udløberen om den 63-årige tidligere PET-ansatte, som var kildefører for den terrordømte Ahmed Samsam, fastslog Højesteret, at man ikke bare som udgangspunkt kan lukke dørene for offentligheden under retssagen. Det ville kræve helt konkrete argumenter fra anklagemyndigheden, lød det i en opsigtsvækkende kendelse i juni.
Lars Findsen er tiltalt efter straffelovens paragraf 109 og paragraf 152 for at røbe statshemmeligheder og under skærpede omstændigheder at viderebringe fortrolige oplysninger.
Hvad den suspenderede FEs chefs forbrydelse efter anklagemyndighedens opfattelse nærmere bestemt består i, er hemmeligt for offentligheden.
I en artikelserie fra 2022 afdækkede Berlingske dog store dele af indholdet i straffesagen mod Lars Findsen, både med afsæt i sigtelsen og anklageskriftet. Lars Findsen er tiltalt for at have afsløret statshemmeligheder, da han særligt i 2021 under totalovervågning og aflytning af Politiets Efterretningstjeneste (PET) talte med tre nærtstående, to journalister og tidligere rigspolitichef Torsten Hesselbjerg om et årelangt internt opgør i FE.
Det interne opgør spillede en væsentlig rolle for, at Lars Findsen og FE-ledelsen blev hjemsendt efter uhørt hård kritik fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) i august 2020. Det prekære ved det interne FE-opgør er, at det i høj grad handlede om det engang fortrolige dansk-amerikanske samarbejde om at tappe data fra undersøiske kabler ved København. Uenigheden i FE tog især afsæt i, hvorvidt kabelsamarbejdet sugede for mange danske data.
Lars Findsen har siden i et interview med Berlingske forklaret, at hans løbende kontakt til journalister formentlig spillede en væsentlig rolle for, at PET overhovedet fik tilladelse til at totalovervåge ham i mange måneder.
Advarsel om hemmelig retspleje
Også den tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) står over for en straffesag, hvor han ligeledes er anklaget for at røbe eller videregive statshemmeligheder.
I 2022 forsøgte den tidligere PET-chef Jakob Scharf at åbne en debat om lige præcis de aktuelle processuelle spørgsmål. Jakob Scharf henviste netop til, at man i straffesagerne mod Findsen og Hjort i yderste fald risikerede hermetisk lukkede døre, og at de tiltalte end ikke kunne få adgang til anklageskrift og dommen. Dermed ville de anklagede stik imod normal retspraksis blive afskåret fra at forsvare sig offentligt eller over for familie og venner.
»I realiteten er vi i fuld gang med at indføre hemmelig retspleje i Danmark. Jeg kan næsten ikke finde ord for, hvor vildt det er,« sagde Jakob Scharf.
Læs mere:
Få overblik over status på FE-sagen her.
Få overblik over Berlingskes dækning af FE-sagen her.