Dokumenter understreger klar advarsel om kriminelle klaner. Keld var en af dem, der forsøgte at råbe op

Advarslen var utvetydig og umulig at ignorere, husker Keld Laursen.

Som direktør for et af Danmarks største boligområder i det udsatte Aarhus Vest havde han dyb indsigt i problemer med kriminelle lejere og kriminelle klaner.

Det samme havde politikommissær Jens Espensen, der flankerede ham denne februardag i 2018.

De havde et alvorligt budskab til medlemmerne af Folketingets retsudvalg, som var på besøg i bydelen Gellerup i udkanten af Aarhus 23. februar.

Det var efter deres opfattelse nødvendigt at sætte hårdere ind mod familier, hvor medlemmer har mange domme, og hvor søskende »oplæres af forhærdede storebrødre«, fremgår det blandt andet af et notat fra Brabrand Boligforening, som Berlingske har fået indsigt i.

I dag er problemerne med multikriminelle familier kun blevet mere tydelige, men allerede i 2018 forsøgte boligdirektøren og politikommissæren at rejse et nødvendigt advarselsflag over for de mest centrale folkevalgte politikere på området.

Det kan Berlingske nu fortælle på baggrund af notater og samtaler med nøglepersoner fra Aarhus Vest.

»Vi gjorde klart opmærksom på, at der er enkelte familier og klaner, der begår alt for meget kriminalitet, og at vi er bekymrede for de unge familiemedlemmer, vi møder på gaden, mens de egentlig skulle være i skole,« siger Keld Laursen, der dengang var direktør i Brabrand Boligforening.

5.000 sigtelser 

Jens Espersens erfaring som betjent i Aarhus Vest går tilbage til 1983, året da Folketinget vedtog en lempelig og skelsættende udlændingelov. I årene 2007-2018 var han chef for lokalpolitiet i Aarhus-forstaden Gellerup.

Han erfarede dengang et tydeligt problem:

En række medlemmer af toneangivende familier havde usædvanligt mange domme. Nogle af dem begik kriminalitet allerede som mindreårige – i visse tilfælde var politiet nødt til at tage fat i seks-syv-årige drenge.

Alt det gjorde han helt klart for politikerne, da de mødte op i Gellerup februar 2018:

»Det var vigtigt for os at gøre opmærksom på, at vi kunne gøre noget ved problemerne med bestemte familier. Hvis vi virkelig ville,« husker Jens Espensen i dag om mødet.

I dag konstaterer begge, at der fortsat er massive problemer med multikriminelle familier og enkelte kriminelle lejeres utryghedsskabende adfærd i Aarhus Vest.

Problemerne med kriminelle klaner i Danmark er særligt tydelige i Aarhus.

Berlingske har blandt andet beskrevet, at medlemmer af fire familier i byen er sigtet for at bryde loven næsten 5.000 gange, ligesom imamer saboterer politiets arbejde ved at mægle i voldssager.

Mens kriminelle klaner og deres involvering i organiseret kriminalitet længe har været velbeskrevne i Tyskland og Sverige, er Rigspolitiet først nu ved at kortlægge deres omfang i Danmark.

Retsudvalgets daværende formand Peter Skaarup (DF) genkalder »klart« advarslen fra mødet i 2018. På den baggrund stillede han også daværende justitsminister Søren Pape Poulsen (K) en række spørgsmål til forholdene i Aarhus Vest og myndighedernes indsats.

»Jeg synes ikke, der kom nok ud af det, for vi kan se anno 2025, at problemerne med kriminelle klaner er tårnhøje,« siger Peter Skaarup:

»Vi må konstatere, at skiftende regeringer har vidst det i hvert fald siden 2018.«

Berlingske har bedt justitsminister Peter Hummelgaard (S) forholde sig til Peter Skaarups synspunkt, og ministeren nøjes med at erklære sig enig med Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S) i, at »vi har et stort problem med multikriminelle familier«.

Borgmesteren sendte i februar en appel til ministeren med ti forslag til at bekæmpe dem.

Vi vidste, hvem de var

I hvert fald står det klart, at både retsudvalget, men også tidligere bolig- og indenrigsminister Kaare Dybvad (S) flere gange er blevet gjort opmærksom på kriminalitetsproblemerne i Aarhus Vest.

Det fremgår af en række notater, Berlingske har fået indsigt i.

Lad os begynde med besøget i 2018:

Da Folketingets retsudvalg 23. februar i 2018 besøgte Gellerup i det vestlige Aarhus, fik de klar besked om de kriminelle klaners tunge dominans i de udsatte boligområder.

Af et notat fra Brabrand Boligforening fra 15. februar 2018 fremgår det, at politikerne skulle orienteres om blandt andet de »særligt belastende familier« i området. Det tema skyldtes ifølge notatet, at retsudvalget havde ønsket at drøfte blandt andet ungdomskriminalitet.

»Der er i området både særligt socialt belastede familier og desuden familier, hvor flere familiemedlemmer har mange domme,« fremgår det af notatet.

Jens Espensen, der dengang var politikommissær og leder af lokalpolitiet i Aarhus Vest, gjorde det ved mødet i februar 2018 helt klart, at der var problemer med enkelte kriminelle familier.

»Vi vidste, hvem de toneangivende familier var, at de havde mange domme, og at de påvirkede alle de gode familier i Aarhus Vest.«

Men budskabet gik tilsyneladende ikke igennem.

»Vi fik ikke opbakning til at gøre det, der skulle til.

Hvem bakkede jer ikke op?

»Det kan sommetider være svært at sige,« siger Jens Espensen og konstaterer, at retsudvalget hørte appellen, men at der tilsyneladende ikke kom en tilbagemelding til den daværende politidirektør Helle Kyndesen eller chefen for Rigspolitiet om, at netop problemet med kriminelle familier skulle adresseres.

»Jeg kan ikke vide det med sikkerhed. Men vi fik i hvert fald ikke carte blanche til at gøre dét, som vi efter min opfattelse kunne og burde have gjort.«

Ifølge Jens Espensen lå den oplagte løsning ligefor:

At fjerne de problematiske familier fra området. Men det ville koste store summer.

»Man ville ikke ofre penge på at få de mennesker væk fra området – for det er jo mega dyrt. Men min påstand er, at det over tid ville have betalt sig at interessere sig mere for dem,« siger Jens Espensen.

Advarsel på advarsel

Der er i Aarhus Kommune to boligområder på Bolig- og Socialministeriets liste over udsatte boligområder: Bispehaven og Gellerup/Toveshøj.

I alt bor der lidt mere end 6.000 beboere i de to områder. Det er samlet set det største udsatte boligområde i Danmark.

Det er samtidig de områder, hvor antallet af dømte beboere er højest. Det fremgår af Social- og Boligministeriets årlige liste over udsatte boligområder.

I Bispehaven var 2,99 procent af områdets 1487 beboere dømt inden for årene 2022-2023. I Gellerup/Toveshøj, der huser 4432 beboere, havde 2,55 procent en dom inden for samme periode.

Kriminaliteten er altså meget tæt koncentreret i de områder.

Men det er tilsyneladende vanskeligt for boligselskaberne at få de nødvendige oplysninger om deres kriminelle lejere.

I hvert fald kan der gå årevis, før boligselskaberne kan bruge deres mulighed for at opsige lejere på grund af kriminalitet, som de har begået.

Det fremgår af notater fra Brabrand Boligforening. 

Notaterne er sendt til daværende boligminister Kaare Dybvad (S) og dateret henholdsvis november 2020 og september 2021.

Begge dokumenter beskriver to afgørende problemer:

Dels går der nogle gange flere år, fra kriminalitet bliver begået, til der falder dom i byretten.

I en sag, der drejede sig om et voldeligt overfald på ansatte i Brabrand Boligforening begået i november 2015, faldt der først dom i marts 2020, fremgår det af notatet fra november 2020.

Samtidig får boligselskaberne ikke automatisk besked om, at de kriminelle lejere har fået en dom.

Det betyder helt praktisk, at boligselskaberne selv skal orientere sig i dagspressen og søge aktindsigt i de konkrete sager, der vedrører deres lejere, fremgår det af begge notater.

Det var til stor frustration, husker boligdirektør Keld Laursen:

»Det var noget af det mest frustrerende, at vi ikke kunne få de oplysninger. Det gælder også i forhold til at få bugt med de kriminelle familier. Hvis vi kunne få nogle af de kriminelle ud, ville det også stække familiernes mulighed for at påvirke resten af området,« siger han.

Langsommeligheden er fortsat et problem i Brabrand Boligforening. Det fremgår af et notat sendt fra boligforeningen til retsudvalget fra januar 2024, som uddybes af Kristian Würtz, der i dag er direktør i Brabrand Boligforening.

»Som lovgivningen er nu, skal vi selv søge aktindsigt for at få oplysninger. Samtidig er ventetiden temmelig lang fra kriminelt forhold og til dom, og det forsinker også vores mulighed for at reagere,« siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Kaare Dybvad Bek, som i dag er udlændinge- og integrationsminister.

Få procent udgjorde stort problem

Advarslerne om de kriminelle familier og beboere har altså været mange og klare.

I dag ser daværende politikommissær Jens Espensen tilbage på Gellerup som et område, der kunne have været forbedret.

Han var i 2017-2018 leder af lokalpolitiet, og i de år blev Gellerup generaliseret som ét stort forbryderkvarter.

»Men i realiteten var det kun fem procent af beboerne fra bestemte familier, der udgjorde problemet.

»Kunne man få dem ud af ligningen, så kunne det sagtens blive et rigtig godt boligkvarter – selvfølgelig med kulturelle forskelle, men med ordentlige mennesker i lovmæssig forstand. Men vi fik det aldrig til at lykkes. Vi fik ikke opbakning til at gøre det, der skulle til.«