18. maj besluttede regeringen i en kovending på spørgsmålet at hjemtage i alt 14 danske børn og deres tre mødre, som i årevis har levet under kummerlige forhold i syriske fangelejre for Islamisk Stat-medlemmer og sympatisører.
Mere end fire måneder senere – nu, i disse timer – er de 14 danske børn og deres tre danske mødre blevet løsladt fra den kurdiskkontrollerede al-Roj-fangelejr og er på vej til Danmark.
Det skriver DR onsdag aften, og det samme erfarer Berlingske fra kilder med kendskab til sagen.
Udenrigsministeriet vil hverken be- eller afkræfte hjemtagelsen, som er den foreløbige kulmination på et langt forløb.
De 14 børn og deres tilsammen tre mødre, som alle er danske statsborgere, har – med undtagelse af de børn, som er født i lejrene – angiveligt opholdt sig hos Islamisk Stat i tiden, før terrorbevægelsens selvbestaltede kalifat kollapsede, og den sidste IS-bastion i byen Baghouz faldt i foråret 2019.
Berlingske har tidligere beskrevet især én af kvindernes historie indgående. Den etnisk danske kvinde fra Nordvestsjælland konverterede til islam, da hun var i begyndelsen af 20erne, og hunrejste i august 2014 til Syrien og endte hos terrorbevægelsen Islamisk Stat.
Kvinden fortrød ifølge familiens advokat få dage efter ankomsten og forsøgte forgæves at flygte. I stedet blev hun efter eget udsagn tvunget til at blive i kalifatets hovedstad, Raqqa, hvor hun blev gift og fik et barn. I Syrien adopterede hun også et spædbarn, som var blevet forældreløst efter et bombardement og efterladt i en papkasse på gaden.
Det hører med til kvindens historie, at danske myndigheder – Udenrigsministeriet og efterretningsvæsenet – fra 2016 til 2019 aktivt forsøgte at hente kvinden og hendes to børn ud fra Syrien.
Det lykkedes ikke, angiveligt fordi kurderne krævede, at en officiel repræsentant for Danmark mødte op i lejren og trykkede hånd med det kurdiske selvstyre, forklarede advokat Knud Foldschack til Berlingske i januar:
»Jeg tror, det er international storpolitik. Måske var man bange for at fornærme Erdogan. Han er jo ikke ligefrem gode venner med kurderne.«
Ikke desto mindre gjorde embedsværket i Udenrigsministeriet tilsyneladende, hvad de kunne for at hjemtage kvinden og hendes børn.
19. januar lød det i en mail fra Udenrigsministeriet til kvindens mor i Danmark:
»Vi holder fast, indtil det lykkes!«
Den daværende udenrigsminister, Anders Samuelsen (LA), bemærkede kort efter, i februar 2019, i et interview med Berlingske, at han ikke havde den store lyst til at tage danskere udrejst til Islamisk Stat hjem, men at det bedste trods alt ville være at få dem retsforfulgt i Danmark.
Men i foråret 2019 frem mod folketingetsvalget forsvandt den politiske opbakning til at hjemtage danske kvinder og børn fra de syriske fangelejre.
Med regeringsskiftet få måneder senere stod den hårde linje klar:
Danskere udrejst til Islamisk Stat skulle ikke forvente konsulær bistand eller hjælp fra deres hjemland på anden vis. Deres børns skæbne ansås for alene at være forældrenes ansvar. Kun i særlige tilfælde, hvis børnenes liv var akut truet, ville Danmark skride ind.
Det er hidtil sket to gange. Et forældreløst spædbarn og en 13-årig hårdt såret dreng er i årenes løb hentet fra lejrene.
Men for de tilbageværende i alt 19 danske børn er ugerne, månederne og årene gået, og ifølge en række lægerapporter- og vurderinger har de lidt under forholdene i de kurdiskkontrollerede fangelejre.
En på det tidspunkt fireårig pige fik eksempelvis konstateret posttraumatisk stress, som Berlingske skrev i februar 2021.
Imens afsøgte de danske myndigheder mulighederne for at hjemtage de danske børn uden deres mødre, til trods for at det ifølge de lægefaglige eksperter vil traumatisere børnene yderligere at adskille dem fra deres primære omsorgspersoner.
Den politiske situation var fastlåst.
I marts 2021 kunne Ekstra Bladet ganske opsigtsvækkende afsløre, at den socialdemokratiske regering i efteråret 2020 blev advaret om, at børn i fangelejrene i Syrien risikerede at blive udsmuglet af Islamisk Stat-terrorceller i området og trænet til at udføre terror i deres hjemlande.
Det genstartede interessen for, hvad der stod i Vurderingen af Terrortruslen mod Danmark (VTD), som Politiets Efterretningstjeneste (PET) havde udsendt året før, mens den ny coronavirus rasede i Danmark.
Her kunne man læse, at det vurderedes »usandsynligt, at der udgår en aktuel terrortrussel fra børn af personer udrejst fra Danmark til konfliktzonen«.
Men at risikoen for, at børnene på sigt kunne ende som potentielle terrorister ifølge PET steg, jo længere tid de opholdt sig i fangelejrene.
Til det bemærkede justitsminister Nick Hækkerup i marts under et samråd:
»PET har lavet deres vurdering, og det er jo fair nok. Den stemmer bare ikke overens med regeringens politik, og vi er ikke forpligtet til at indordne os efter, hvad en styrelse måtte mene.«
Ifølge DR, som onsdag denne uge kunne henvise til mørklagte retsdokumenter, er de tre mødre i hemmelighed blevet sigtet efter straffelovens afsnit om terrorisme.
Det fremgår ikke af retsdokumenterne hvilken del af terrorbestemmelsen, kvinderne er sigtet efter, skriver DR. Men ifølge professor i strafferet ved Københavns Universitet, Jørn Vestergaard, »vil (det) være nærliggende at sigte dem for at lade sig hverve til terrorisme eller terrorparagraffen om at fremme terrorisme«.
»Formodningen er jo, at de på et tidspunkt og i en periode aktivt har tilsluttet sig Islamisk Stat,« lyder det ifølge DR fra professoren.
Hvad sker der nu?
Den aktuelle hjemtagelse af de 14 danske børn og deres mødre rejser spørgsmålet, hvad der skal ske med dem i Danmark.
Vil børnene i strid med de lægefaglige anbefalinger blive fjernet fra deres mødre, når disse bliver anholdt?
Det har Berlingske tidligere – uden held – forsøgt at få svar på.
Tilbage i den syriske al-Roj-fangelejr sidder fortsat fem børn, som er danske statsborgere. Disse børn er ikke en del af den aktuelle evakuering, fordi deres mødre har fået frataget deres danske statsborgerskab.
Men det kan vise sig at være ulovlig forskelsbehandling. Det har Institut for Menneskerettigheder senest advaret om i et brev til udenrigsminister Jeppe Kofod (S).