Fireårig pige med posttraumatisk stress kan ifølge læger ikke hentes hjem fra berygtet fangelejr uden sin mor – men Udenrigsministeriet vil vide: Kan vi gøre det alligevel?

Det er »afgørende«, at en fireårig dansk pige bliver hjemtaget fra en af verdens mest berygtede fangelejre i Syrien, hvis hun skal undgå »blivende, alvorlige psykiske mén«, fastslår speciallæger i ny rapport bestilt af regeringen. Hvis pigen bliver adskilt fra sin mor, vil det desuden medføre »yderligere traumatisering«. Ikke desto mindre ville Udenrigsministeriet vide, om man alligevel kunne nøjes med kun at hente pigen hjem.

Familiens advokat, Knud Foldschack, besøgte i december 2020 den kurdiskkontrollerede fangelejr al-Roj i det nordøstlige Syrien for at indsamle beviser på, at der ikke er tilstrækkelige behandlingsmuligheder for kvinden og hendes to børn i lejren. Her ses han med den fireårige pige. Fold sammen
Læs mere
Foto: Repatriate The Children / Natascha Ree Mikkelsen

Regeringen har afsøgt muligheden for at hente en lille pige med posttraumatisk stress (PTSD) hjem fra Syrien – uden at tage hendes mor og femårige storebror med.

I en ny ekspertrapport bestilt af Udenrigsministeriet slår tre børnepsykologiske eksperter fast, at den kun fireårige danske pige »hurtigst muligt« skal hentes hjem fra en fangelejr i Syrien, hvis hun skal have en chance for at undgå alvorlige og varige mén.

Pigens mor, en etnisk dansk kvinde fra Nordvestsjælland, som i 2014 rejste til Syrien og endte hos Islamisk Stat, bør desuden – ifølge eksperterne – følge med hjem af hensyn til pigens behandling.

Alligevel ville en kontorchef i Udenrigsministeriet i et opfølgende spørgsmål til ekspertgruppen vide, om pigens behandlingsforløb kan foregå uden moderens deltagelse, viser dokumenter, Berlingske har haft adgang til.

Dermed har ministeriet tilsyneladende afsøgt muligheden for alene at hjemtage den fireårige pige – og efterlade moderen og den femårige storebror i den syriske fangelejr.

Det fremgår af fortrolige dokumenter om sagen, som Berlingske har læst, heriblandt rapporten fra danske børnepsykologiske eksperter – to overlæger og en professor.

»Jeg går ud fra, at man på den baggrund tager en beslutning om, at barnet skal hjem, og at moderen skal med. Vi står med to erklæringer, som er fuldstændigt krystalklare i forhold til pigens helbred, muligheder for behandling, men også i forhold til, at det vil skade barnet, hvis ikke moderen kommer med hjem,« siger familiens advokat, Knud Foldschack, til Berlingske.

Speciallægernes vurdering i rapporten er så klar, at den ifølge regeringens støttepartier bør skære igennem i den politiske diskussion om pigens situation: De Radikale, SF og Enhedslisten mener, at både pigen og moderen skal hentes hjem – med det samme.

Eksperterne vurderer i rapporten, at pigen har brug for omfattende behandling af eksperter i et trygt miljø – og at »moderens deltagelse i behandlingen er afgørende nødvendig for et barn i den alder«.

Rapporten vurderer alene den fireårige piges situation og nævner ikke hendes femårige storebror, der ikke er den etnisk danske kvindes biologiske barn. Hun adopterede ham i Syrien, efter han få dage gammel var blevet fundet afkræftet i en papkasse.

Principbeslutning om ikke at hjælpe

Den danske regering traf kort efter folketingsvalget i 2019 en principbeslutning om, at personer udrejst til krigen i Syrien – uanset dansk statsborgerskab – ikke skal have hjælp til at komme hjem.

Det gælder ifølge regeringen også de cirka 25 danske børn, som befinder sig i fangelejrene al-Roj og al-Hol i det nordlige Syrien.

Børnesagkyndige eksperter har fire gange siden september 2019 vurderet, at den fireårige pige og hendes familie lever under ekstremt kritiske forhold, der truer deres psykiske helbred.

Hver gang, der er blevet lavet en ny vurdering af kvindens børn, er der af Udenrigsministeriet blevet anmodet om en ny.

To af rapporterne blev lavet i 2019, en blev lavet året efter, og den nyeste og mest tungtvejende rapport landede i begyndelsen af 2021.

Her slår to overlæger og en professor fast, hvad tidligere vurderinger også er nået frem til:

Den danske pige, der er diagnosticeret med posttraumatisk stress, skal »hurtigst muligt« hjem fra fangelejren i Syrien, hvis hun skal have en chance for at undgå alvorlige og varige mén.

Samtidig umuliggør den nye rapport nogen former for tvivl om, hvorvidt pigens mor skal med hjem. Det vurderes som »afgørende« for hendes behandlingsforløb.

Et lille vidne til krig

Efter Udenrigsministeriet modtog den nye lægefaglige rapport om pigens situation, sendte en kontorchef et opfølgende spørgsmål til ekspertgruppen:

»I skriver, at moderens deltagelse i behandlingen er afgørende nødvendig for et barn i den alder. Har I mulighed for at uddybe, hvordan udfaldet kunne blive, såfremt der gennemføres behandlingsforløb i Danmark uden moderens deltagelse, havende mulighed for i et sådant forløb at forebygge, at pigen udvikler alvorlige varige mén?«

Svaret fra eksperterne er en klar afvisning af enhver mulighed for at adskille den syge pige fra sin mor:

»Vi vurderer, at en adskillelse fra den primære omsorgsperson, her moderen, vil indebære en yderligere traumatisering.«

I forvejen er pigens tilstand alvorlig. De lægefaglige eksperter opridser i rapporten den fireårige piges situation sådan her:

Hun »har levet under krig eller krigslignende omstændigheder, siden hun var spæd«.

»(Hun) har været fængslet sammen med sin mor og sin storebror i en periode på 8 måneder, og 1½ år gammel kom hun til al-Roj med sin familie, hvor hun aktuelt befinder sig.«

»Forholdene i lejren beskrives som grusomme, og (pigen) har ifølge det tilgængelige materiale været vidne til krig, vold, død, trusler og ødelæggelser.«

Efter at have gennemgået »det fremsendte materiale« – tre tidligere børnepsykologiske rapporter samt videooptagelser af pigen optaget i Syrien i december – lyder eksperternes »lægefaglige vurdering« og endelige konklusion:

»(Den fireårige pige) har alvorlige og behandlingskrævende følelsesmæssige vanskeligheder. Symptomatologien er beskrevet konsistent, men med forværring hen over sommeren 2020.«

Den diagnose af pigen, som en læge i Syrien stillede i december 2020, vurderer de danske eksperter som »korrekt«.

»Symptomerne omfatter angst, voldsomme mareridt, vagtsom ængstelig adfærd og følelsesmæssig tilbagetrækning, samt angst ved adskillelse fra sin mor.«

»De følelsesmæssige vanskeligheder fastholdes og forstærkes under kontinuerlig belastning og udsættelse for traumatiske oplevelser af trusler på eget eller på den primære omsorgspersons liv.«

Undtagelser

Som udgangspunkt er der ingen hjælp at få fra Danmark, hverken for børnene eller de voksne i de syriske fangelejre. Som udenrigsminister Jeppe Kofod (S) sagde på et samråd i Folketinget 1. oktober 2020:

»Der findes ingen tilgivelse for de forældre, som tog deres børn med ned til Islamisk Stats dødsrige, eller som har fået børn dernede. De har påført deres børn den værst tænkelige start på livet.«

GRAFIK

I særlige tilfælde kan der dog gøres undtagelser. Tidligere har Danmark hjemtaget en på det tidspunkt 13-årig dreng, som var hårdt såret af skud, og et forældreløst spædbarn, som i Danmark er blevet forenet med dets bedsteforældre.

På et tidligere samråd, 6. september 2019, forklarede Jeppe Kofod tilmed, at en sådan undtagelse også kan omfatte en forælder til et barn.

»Det hører dog til de absolutte undtagelser og vil forudsætte, at der består et helt særligt afhængighedsforhold mellem barnet og den pågældende forælder,« sagde udenrigsministeren.

Spørgsmålet er, om den lægefaglige vurdering af den fireårige pige er nok til endnu en undtagelse. Og hvis det er tilfældet, hvad så med pigens mor og bror?

Støttepartierne vil have både pigen og moderen hjem

Radikale Venstres retsordfører, Kristian Hegaard, påpeger, at lægerne har efterprøvet og nu forstærker de tidligere vurderinger af pigens situation.

»Det er et gigantisk svigt, hvis pigen ikke kommer hjem nu. Så er regeringen – som siger, at børnene kommer først – skyld i et barns alvorlige sundhedstilstand. Der er ingen undskyldninger tilbage. Og det fireårig barn har ikke vendt nogen ryggen – hun er fuldstændig uden skyld,« siger Kristian Hegaard, som mener, at moderen skal med til Danmark:

»Lægerne vurderer, det er afgørende, at moderen kommer med – blandt andet fordi barnets ptsd er udviklet på grund af frygt for adskillelse fra sin mor i et miljø, hvor der er krig, vold, død, trusler og ødelæggelse. Og så må man retsforfølge moderen, når hun kommer hjem.«

Ifølge Enhedslistens Rosa Lund bekræfter lægernes vurdering den værste frygt for pigens situation i al-Roj. Også hun mener, at regeringen straks skal få både pigen og moderen hjem.

»Men regeringen kan bare kigge til højre, og så har det sit flertal for, at børn skal blive i flygtningelejrene. Regeringen har formået at gøre det til et spørgsmål om udlændingepolitik, selvom det handler om danske statsborgeres rettigheder,« siger Rosa Lund.

For SF giver pigens situation stof til eftertanke. Partiets politik er, at voksne, som har tilsluttet sig Islamisk Stat, ikke skal have mulighed for at komme hjem. Men pigens mor må ifølge partiets retsordfører være undtagelsen fra reglen.

»Der er ingen tvivl om, at pigen er nødt til at komme hjem, fordi hun ikke kan få den nødvendige behandling, hvor hun er nu. Og det er svært at se, hvordan man i den konkrete sag kan komme uden om, at moderen også skal med hjem,« siger Karina Lorentzen Dehnhardt.

SF-ordføreren mener, at Politiets Efterretningstjeneste (PET) må vurdere, om der er en sikkerhedsrisiko ved det, og hvordan den så i fald skal håndteres.

Ifølge Berlingskes oplysninger har PET tidligere – i 2017/2018 – vurderet, at der ikke var grundlag for sigtelse og strafforfølgning af den danske kvinde, hvis hun kom hjem til Danmark.

Den vurdering har dog angiveligt ændret sig til, at kvinden ved eventuel ankomst til Danmark nu vurderes at kunne varetægtsfængsles og underlægges efterforskning.

Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, afviser, at pigen og moderen overhovedet skal have mulighed for at komme til Danmark.

»Nej, ikke på det foreliggende grundlag,« siger han:

»Der er stadig en sikkerhedsmæssig vinkel i forhold til moderen, som er bekymrende. Vi skal ikke glemme, at mange af kvinderne har været mindst lige så aktive i kamphandlinger og terror som mændene. Derfor er der – for os – et spørgsmål om sikkerheden i Danmark, som tæller højt.«

Han påpeger, at Venstre, da partiet havde regeringsmagten, nedsatte en gruppe af embedsmænd, der vurderer, om nogen har akut behov for evakuering fra fangelejrene.

Han beskriver også udviklingen i lejrene i det nordlige Syrien som »ekstremt alarmerende«, men løsningen er ifølge V-ordføreren »ordentlige lejre« – for eksempel i Irak.

Ministeriet har før undersøgt muligheden for adskillelse

Siden 2019 har ikke færre end fire rapporter slået fast, at den danske kvindes to børn vurderes akut truet på deres psykiske helbred som følge af deres tid i den kurdiskkontrollerede al-Roj-lejr.

Men hver gang, der er landet en rapport fra børnesagkyndige eksperter på Udenrigsministeriets bord, er en ny blevet bestilt. Det er heller ikke første gang, at ministeriet har afsøgt muligheden for at skille kvinden fra børnene.

Første gang, den danske regering blev opmærksom på, at de danske børn kunne tage skade af at opholde sig i de syriske fangelejre, var i efteråret 2019.

Det vurderede en børnepsykolog fra Børns Vilkår dengang, men det var ikke nok til at få Udenrigsministeriet til at hjemtage familien.

Herefter blev Birgitte Moltke, speciallæge i Børne- og Ungdomspsykiatri og sagkyndig i Sundhedsstyrelsen, efter anmodning fra Udenrigsministeriet bedt om at vurdere børnene.

Hendes vurdering kom i slutningen af 2019 og var tydelig: »Begge børn udviser tegn på psykisk sygdom/lidelse og har symptomer i form af angst, øget alarmberedskab, søvnvanskeligheder med natlige mareridt etc.«

Mellem teltene i al-Roj-lejren leger de børn, der bor i lejren, med hinanden på jordvejene. Ifølge nødhjælpsorganisationer er situationen i lejren på kant med FNs børnekonvention. Fold sammen
Læs mere
Foto: Natascha Ree Mikkelsen/Ritzau Scanpix.

Derfor var prognosen for begge børn også, at den ubehandlet kunne medføre alvorlige permanente psykiske mén.

Men det var heller ikke nok.

Udenrigsministeriet ville have yderligere svar på, hvilken betydning det ville få, hvis man adskilte børnene fra deres mor, og få uger senere landede en supplerende vurdering fra speciallægen hos Udenrigsministeriet:

»En adskillelse af børnene fra deres mor og dermed tab af deres primære og eneste omsorgsgiver vil betyde yderligere risiko for udvikling af psykisk sygdom og forværring af prognosen som beskrevet i tidligere vurdering.«

Den fireårige pige blev så tilset af den humanitære organisation International Rescue Committee (IRC) i lejren i september 2020. Her blev hun diagnosticeret med posttraumatisk stress.

»Symptomerne begyndte for fem måneder siden og inkluderer: angstanfald, når (barnet) ser en soldat eller ild, søvnproblemer relateret til gentagne skrigende opvågninger,« lyder det blandt andet i IRCs vurdering.

Hvis ikke barnets miljø ændres, og behandling for ptsd-diagnosen sættes i gang, risikerer barnet varige mén.

Konklusionen i rapporten fra IRC suppleret med de tidligere vurderinger kunne stadig ikke rykke ved Udenrigsministeriet, der endnu en gang bestilte en ny rapport.

Denne gang ville man have danske specialister til at vurdere IRCs udtalelse om, at pigen havde fået diagnosen ptsd.

Det er nu den rapport, som Berlingske har læst, og som sætter to streger under de tidligere vurderinger:

Den danske pige, der er diagnosticeret med posttraumatisk stress, skal »hurtigst muligt« hjem fra fangelejren i Syrien, hvis hun skal have en chance for at undgå alvorlige og varige mén.

Og moderens deltagelse i behandlingen vurderes som »afgørende nødvendig for et barn i den alder«.

Den »rigtige« beslutning

Den fireårige piges familie repræsenteres i Danmark af advokat Knud Foldschack, som til Berlingske fortæller, at han er i dialog med myndighederne om sagen, og at familien nu afventer en afgørelse fra den såkaldte Myndighedsgruppe om hjemvendende fremmedkrigere, som Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet, Justitsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet og de to efterretningstjenester er en del af.

Knud Foldschack, advokat for familien

»Det er vel, kogt ned, juraen, konventionerne og retssikkerheden, som her har været i et blodigt slagsmål med den politiske populisme.«


Advokaten »går ud fra«, siger han, at myndighedsgruppen vil beslutte at hente moderen og de to børn hjem.

»Jeg er utroligt glad for, at vi – inden det går helt galt – har fundet frem til virkeligheden i den her sag og dermed handlepligten og den rigtige løsning. Men jeg og min klients familie er selvfølgelig dybt berørt af, at man har forskudt en forhandlingsproces, som burde være sat i gang for to år siden,« siger Foldschack:

»Det er vel, kogt ned, juraen, konventionerne og retssikkerheden, som her har været i et blodigt slagsmål med den politiske populisme … Jeg håber ikke, jeg er naiv. Jeg håber, at det her er sidste blad i en maratonproces, og at der ikke er flere akter i det her drama.«

Advokat Knud Foldschack repræsenterer kvinden og er derudover medstifter af organisationen Repatriate The Children, som arbejder for at få hjemlandene til at hjemtage de børn, der i øjeblikket sidder fast i Islamisk Stat-lejrene i Syrien. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix (arkiv).

Knud Foldschack henviser i den forbindelse til Jeppe Kofods samrådsbemærkning om, hvornår der kan gøres undtagelser.

»Udenrigsministeren er meget klar i mælet her. I den her situation er der jo tale om et fireårigt barn, som bliver decideret sat tilbage helbredsmæssigt, hvis man ikke tager moderen hjem også,« siger Knud Foldschack.

Den danske regering løb fra løfte

Berlingske har tidligere beskrevet, hvordan pigens mor rejste til Syrien i 2014, hvor hun endte hos Islamisk Stat.

Moderen, som i dag er 31 år, kommer fra Nordvestsjælland og er født i Danmark – ligesom i øvrigt både hendes forældre og deres forældre er det.

Da den nu 31-årige kvinde var i begyndelsen af 20erne, konverterede hun til islam og rejste i august 2014 til Syrien, hvor hun endte hos terrorbevægelsen Islamisk Stat.

Få dage efter ankomsten fortrød hun angiveligt og forsøgte ifølge Knud Foldschack første gang at flygte.

Men efter eget udsagn blev hun tvunget til at blive i kalifatets hovedstad, Raqqa, hvor hun blev gift og fik et barn. I Syrien adopterede hun også et spædbarn, en lille dreng, som var blevet forældreløs efter et bombardement og efterladt i en papkasse på gaden.

Familien har tidligere været tæt på at starte et nyt liv i Danmark.

Udenrigsministeriet og Justitsministeriet lovede gennem to år at hjælpe kvinden og hendes to børn med at komme hjem til Danmark.

Men efter regeringsskiftet i sommeren 2019 blev moderen tilsyneladende overladt til sig selv med sine to børn.

S-regeringen traf kort efter folketingsvalget en principbeslutning om ikke på nogen måde at hjælpe danske statsborgere i lejrene – børn eller voksne.

Det havde konsekvenser for familien, der nu på tredje år sidder indespærret i fangelejren.

Berlingske har spurgt udenrigsminister Jeppe Kofod, om han er parat til at følge eksperternes vurdering og hjemtage familien.

I en mail til Berlingske afviser ministeriet at kommentere enkeltsager, men oplyser generelt om den type sager:

»Med henblik på at give det bedst mulige billede af et barns helbredstilstand vil der blive inddraget relevant dansk ekspertise og i videst muligt omfang blive trukket på information og faciliteter lokalt, herunder information tilvejebragt af de humanitære organisationer i lejrene. Information tilvejebragt af de humanitære organisationer om barnets helbredstilstand og lokal behandling vil skulle forelægges dansk lægefaglig ekspertise. Det var således tilgangen forud for den medicinske evakuering af en hårdt såret dreng i juni 2019.«

LÆS MERE