Danmark løb fra den borgerlige regerings løfte til en dansk kvinde og to børn fra Islamisk Stat-lejre i Syrien: »Vi holder fast, indtil det lykkes!«

Advokat Knud Foldschack vil på vegne af en fortvivlet bedstemor stævne staten for at løbe fra det løfte, danske myndigheder under den borgerlige regering gav hendes datter og børnebørn: De ville hurtigst muligt blive hentet hjem til Danmark fra en af verdens mest berygtede fangelejre i Syrien. Halvandet år senere sidder de der stadig. I teorien har familien en chance i retten, siger eksperter.

En uidentificeret kvinde, angiveligt en hustru til en mistænkt Islamisk Stat-soldat, fotograferet i al-Roj-lejren i februar 2019. Nationaliteten af personerne på billedet er ukendt. Fold sammen
Læs mere
Foto: EPA/MURTAJA LATEEF

Den borgerlige regering – udenrigsministeren var fra Liberal Alliance og justitsministeren var konservativ – arbejdede i to år hårdt på at få en enlig dansk mor og hendes to små børn hentet hjem fra – ifølge nødhjælpsorganisationer – »ekstremt kritiske« forhold i en af verdens mest berygtede fangelejre i Syrien.

Men kort før regeringsmagten i 2019 skiftede, løb Danmark tilsyneladende fra løftet til familien.

Det fremgår af en række e-mail og telefonnotater fra samtaler og korrespondance mellem børnenes bedstemor og Udenrigsministeriet og Politiets Efterretningstjeneste (PET), som Berlingske har læst.

En sag, som retsordførere fra regeringens støttepartier beskriver som »fuldstændigt utilgiveligt og skrækkelig«. »Vi kan ikke være bekendt« at løbe fra et løfte om at hjælpe, lyder det.

I alt befinder omkring 25 danske børn sig i de kurdiskkontrollerede fangelejre i Syrien for personer, som har opholdt sig i Islamisk Stats kalifat eller tilsluttet sig terrorbevægelsen. En stor del af dem er statsborgere i blandt andet europæiske lande. Det kurdiske selvstyre har opfordret hjemlandene til at hente deres statsborgere hjem, hvilket flere har gjort i større eller mindre udstrækning: heriblandt Tyskland, Frankrig, Finland og Norge.

I Danmark traf S-regeringen kort efter folketingsvalget en principbeslutning om ikke på nogen måde at hjælpe danske statsborgere i lejrene, børn eller voksne.

Korrespondancen mellem bedstemoren og ministerierne dokumenterer entydigt, at de danske myndigheder var i færd med at udstede pas og visum og i hemmelighed arrangere, hvordan familien kunne følges fra lejren i det nordøstlige Syrien og over grænsen til enten Irak eller Tyrkiet, hvor moren, der i dag er 31 år, etnisk dansk og fra Nordvestsjælland, og de to små børn ville blive overdraget til Røde Kors og derpå blive transporteret til Danmark.

Den 12. februar 2018 skrev en souschef i Udenrigsministeriets borgerkontor således i en e-mail til de små børns bedstemor:

»Der kommer til at gå noget tid nu, inden vi får svar fra Irak. Det må vi indstille os på. Men bortset fra det er der grønt lys til, at vi kan udstede rejsedokumenterne – så den forhindring er i hvert fald overstået.«

Samme dag tilføjede souschefen, at »vi skal nok sparke på dørene, når det skal til«, ligesom bedstemoren får svar på, at »mht. DNA har vi fået svar på, at vi i Udenrigsministeriet godt selv kan vurdere det og dermed udstede pas uden optagelse af DNA … og jeg forstår virkelig godt, at du er ved at være slidt op af hele denne proces!«. Sætningen dækker over, at ministeriet ville udstede pas til børnene uden at dokumentere slægtskabet til moren.

Mellem teltene i al-Roj leger de børn, der bor i lejren, med hinanden på jordvejene. Ifølge nødhjælpsorganisationer er situationen i lejren på kant med Børnekonventionen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Natascha Ree Mikkelsen.

19. januar 2019 skrev Udenrigsministeriet i en e-mail:

»Jeg forstår godt alle dine overvejelser – og manglende forståelse for, at det skal være så kompliceret. Jeg tror desværre ikke, at jeg kan komme med den helt rigtige sætning! Men ja, vi holder fast, indtil det lykkes!«

Advokat Knud Foldschack repræsenterer bedstemoren og den danske kvinde i Syrien, og hvis ikke danske myndigheder meget hurtigt kommer til »fornuft«, vil han på baggrund af det samlede materiale stævne staten med den påstand, at Danmark er forpligtet til at hjælpe den enlige mor og hendes to børn hjem.

GRAFIK

Udenrigsministeriet og Justitsministeriet har gennem flere år »givet [bedstemoderen] og [kvinden] en berettiget forventning om, at der var truffet en begunstigende forvaltningsafgørelse om hjembringelse«, som der står i advokatens stævning, som ligger klar, og som Berlingske har læst. Stævningen er netop sendt i udkast til Civilstyrelsen i forbindelse med en ansøgning om fri proces.

Stævningen er sidste udvej, siger Knud Foldschack. Han er udmærket klar over, at en retssag kan tage år – tid, som kvinden og børnene i Syrien ikke har.

»Jeg mener egentlig, at de ting, vi fremlægger, er så tydelige, at jeg er overbevist om, at flertallet af politikerne og den danske befolkning vil være enige i, at der er tale om et løfte. Et løfte til nogle børn, som er dødssyge og har brug for at komme hjem. Jeg er optimist og satser i første omgang på fornuften – på moralen og etikken,« siger Knud Foldschack og tilføjer:

»De uskyldige børn skal jo ikke være afhængige af, hvem der vinder et folketingsvalg. Jeg håber, at der er så meget fairness i forhold til bedømmelsen af det her politisk, at man ikke vælger at lave juridisk spidsfinderi på bekostning af uskyldige børn.«

Flygtet fra Islamisk Stat

Berlingske anonymiserer i denne artikel kvinden og hendes familie af hensyn til deres sikkerhed. Kvinden omtales under dæknavnet Marie, men avisen er bekendt med hendes rigtige identitet.

Marie er fra Nordvestsjælland, og hun er født i Danmark ligesom både hendes forældre og deres forældre.

Hun konverterede til islam, da hun var i begyndelsen af 20erne. I august 2014 rejste hun til Syrien, hvor hun endte hos terrorbevægelsen Islamisk Stat, som på det tidspunkt var kommet på alle vestlige efterretningstjenesters radar.

Få dage efter ankomsten fortrød Marie og forsøgte ifølge familiens advokat første gang forgæves at flygte.

Hun blev efter eget udsagn tvunget til at blive i kalifatets hovedstad, Raqqa, hvor hun blev gift og fik et barn. I Syrien adopterede hun også et spædbarn, som var blevet forældreløst efter et bombardement og efterladt i en papkasse på gaden.

Begge børn er ifølge advokat Knud Foldschack anerkendt af den danske stat som Maries, hvilket støttes af indholdet i de e-mail fra Udenrigsministeriet, Berlingske har set. Heraf fremgår det, at ministeriet arbejder på at få »børnene« – i flertal – hjem – og ministeriet vil ikke gennemføre dna-prøver. Ifølge advokaten er begge børn retteligt danske statsborgere.

I tre år levede Marie i Islamisk Stat, men i 2017 lykkedes det hende at flygte fra terrorbevægelsen med sine to børn, omtrent to år før terrorkalifatet kollapsede.

Hun blev pågrebet af kurdiske styrker og blev først fængslet med børnene i otte måneder. I begyndelsen af 2018 blev hun placeret i al-Roj-fangelejren. Kort efter lykkedes det på papiret næsten danske myndigheder at hjælpe hende hjem til Danmark med begge børn, viser kontakten mellem myndighederne og kvindens mor i Danmark.

I Danmark er Marie ikke – som det er tilfældet for en række andre udrejste – sigtet efter terrorlovgivningen for eksempelvis at tilslutte sig Islamisk Stat.

Tidligt i 2016 fik bedstemoren kontakt til PET og bad om hjælp. En PET-medarbejder meddelte ifølge bedstemorens notat efter en telefonsamtale i september 2017, at Danmark ville hjælpe hendes datter og børnebørn til Danmark.

»Den diplomatiske vej er blevet etableret«, og det skal nu planlægges, »hvordan de sikkert kommer ud«, noterede bedstemoren.

Det fremgår også af kontakten mellem myndighederne og Maries mor i Danmark, at Røde Kors blev involveret i det praktiske arbejde med at sikre transporten fra Syrien – og hjemtagelsen var tæt på at lykkes.

»Jeg fik i går svar fra YPGs (de kurdiske militærstyrker, red.) repræsentation i Berlin, og de bad mig kontakte den centrale YPG-myndighed i området i Syrien. … Jeg har således som opfølgning skrevet en mail til disse myndigheder. Forklaret vores rolle, og at vi ønsker assistance i forhold til at få [Marie] og hendes to børn repatrieret i Danmark,« skrev en konsulent fra Røde Kors til bedstemoren.

Planen var, at Røde Kors skulle hente kvinden og hendes to børn i al-Roj-lejren og køre dem den korte vej til grænseovergangen, hvor en repræsentant fra Danmark ville tage imod dem.

Men kurderne krævede, at den danske repræsentant selv mødte op i lejren og trykkede hånd med det kurdiske selvstyre. Hjemtagelsen blev derfor ikke på det tidspunkt gennemført, forklarer Knud Foldschack.

»Jeg tror, det er international storpolitik. Måske var man bange for at fornærme Erdogan. Han er jo ikke ligefrem gode venner med kurderne,« siger advokaten.

Han henviser til, at de kurdiske styrker nok spillede en nøglerolle i den vestlige koalition mod Islamisk Stat i kampen mod terrorbevægelsen – men at Danmark og resten af EU af hensyn til flygtningestrømmene har en interesse i ikke at skabe en konflikt med den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, der ikke anerkender kurdernes ret til selvbestemmelse.

En kvinde går ved siden af et barn i al-Roj-lejren i det nordøstlige Syrien. Nationaliteten på personerne på billedet er ukendt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Delil SOULEIMAN / AFP.

Den hårde linje

Håbet om snarlig hjælp fra Danmark levede helt frem til foråret 2019 for Marie og hendes to små børn i den syriske fangelejr og bedstemoren i Danmark

Beslutningen var jo taget; det var et spørgsmål om tid.

Daværende udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) sagde da også i februar 2019 i et interview til Berlingske, at han på den ene siden ikke havde »nogen som helst lyst til at se de mennesker tilbage i Danmark, men …«.

Samuelsen argumenterede for – ligesom et stort antal eksperter i jihadisme, radikalisering og terror siden har gjort – at det er i Danmarks interesse, at danske statsborgere i Islamisk Stat-fangelejrene hentes hjem og bliver retsforfulgt, afradikaliseret eller begge dele.

Argumentet er, at de i de kurdiskkontrollerede fangelejre i Syrien bliver yderligere radikaliseret, og at de kurdiske styrker på et tidspunkt ikke længere vil kunne opretholde lejrene. En retsproces i Syrien anser de fleste som urealistisk.

Desuden vil man herhjemme ikke kunne nægte dem indrejse, hvis de senere finder vej til Danmark, som daværende justitsminister Søren Pape Poulsen (K) påpegede i februar 2019:

»Faktum er, at vi ikke kan nægte danske statsborgere at komme tilbage til Danmark. Det gælder, uanset hvor uønskede de er – og dermed også fremmedkrigere. Før eller siden vil der derfor komme flere tilbage til Danmark.«

Men kort tid efter udenrigsministerens og justitsministerens udtalelser – og med udsigten til et valg til Folketinget, der skulle finde sted senest i juni 2019 – mistede myndighedernes indsats for at hente en lille familie til Danmark politisk opbakning.

7. marts 2019 ringede Udenrigsministeriet til bedstemoren, som efter samtalen sammenfattede den kvindelige embedsmands budskab i et telefonnotat, som Berlingske har læst:

»Nu er det min egen udlægning, men jeg tror, at det, som foregår nu, er, at det ligger hos politikerne, og de er nu ved at finde huller og muligheder for ikke at få dem hjem.«

Med regeringsskiftet få måneder senere, i sommeren 2019, stod en hårdere linje krystalklar:

Danskere udrejst til Islamisk Stat skal ikke forvente konsulær bistand eller hjælp fra deres hjemland på anden vis; deres børns skæbne anses for at være alene forældrenes ansvar. Kun i yderste nødvendighed, hvis børnenes liv er akut truet, kan Danmark skride ind. Det er sket to gange. Et forældreløst spædbarn og en 13-årig hårdtsåret dreng er blevet hentet fra lejren.

S-regeringens støttepartier – SF, Enhedslisten og De Radikale – har gentagne gange opfordret til en anden linje.

Radikale Venstres retsordfører, Kristian Hegaard understregede i december, at det er »hævet over enhver tvivl, at vi skal have de danske børn hjem«.

Foreholdt historien om Marie og hendes to børn siger Hegaard, at den giver ham »ondt i maven«.

»Jeg synes ikke, vi kan være det bekendt, når vi indleder en proces for, at de kan komme til Danmark, at så bliver den skæbne pludselig påvirket af voksenpolitikersnak frem for handling for børnene. Grundlæggende må det ikke handle om partifarve, om man hjælper danske børn væk fra livsfarlige lejre. Det bør der ikke være to meninger om,« siger retsordføreren fra De Radikale, som vil bede regeringen redegøre for, hvorfor indsatsen for at få familien til Danmark tilsyneladende er stoppet.

»Hvis ikke børnene har de voksne på Christiansborg at sætte deres lid til, hvem har de så?«

Enhedslistens Rosa Lund slog i december fast, at »det kan kun gå for langsomt« med at få de danske børn til Danmark.

Det mener hun fortsat.

Foreholdt detaljerne i den konkrete sag siger EL-retsordføreren, at »det er fuldstændigt utilgiveligt og skrækkeligt«:

»Uanset hvem der er udenrigsminister, har man pligt til at hjælpe danske statsborgere. Udenrigsministeriet hjælper jo danskere, der er knaldet for pædofili og narkosmugling i Thailand. Men de her mennesker i en fangelejr vil man ikke hjælpe. Det understreger, at det her er et politisk valg.«

Rosa Lund tilføjer, at hun har indkaldt til nye samråd om situationen for danskerne i de syriske fangelejre og om PETs seneste trusselsvurdering.

»Det er ikke så tit, EL og PET er enige, men det er vi her. Vi mener, at de udgør en større sikkerhedsrisiko i lejrene, end hvis vi får dem hjem til Danmark og afradikaliseret,« siger hun.

I sagen om Marie vil Rosa Lund bede udenrigsministeren forklare, hvorfor myndighederne pludselig tilsyneladende stoppede forsøget på at hjemtage hende og de to børn.

Berettigede forventninger

Ikke desto mindre har danske myndigheder retteligt ikke lov til at lade Marie og hendes to børn i stikken, mener advokat Knud Foldschack.

Ud over en moralsk og etisk forpligtelse mener Foldschack, at familien i kontakten med myndighederne har fået det, der i forvaltningsretten kaldes for en »berettiget forventning« om, at Danmark ville hjælpe Marie og hendes to børn hjem.

Det er også første punkt i stævningen mod Justitsministeriet: at »den danske stat er forpligtet til at hente [Marie] og hendes to børn«.

Professor i forvaltningsret Søren Højgaard Mørup fra Aarhus Universitet har skrevet en disputats om borgeres såkaldte »berettigede forventninger«. Han peger på, at sådanne sager typisk handler om forventninger om mere konkrete beslutninger – som hvis man ville sælge en aktie og spurgte Skat, hvorvidt man i så fald skulle betale skat af fortjenesten.

At blive hentet hjem fra en krigszone er en mere kompleks proces, og hvilke retsbeskyttede forventninger man kan have i sådan en sag, er mere usikkert, siger professoren, som understreger, at han ikke kender til omstændighederne i den konkrete sag.

»Jeg vil ikke udelukke, at man i princippet kan have en retsbeskyttet forventning om det (at blive hjemtaget fra Syrien, red.), men det er nok alt andet lige sværere at overbevise en domstol om, end at man for eksempel har stillet en bestemt tilladelse til eksempelvis at opføre en bygning i udsigt og derfor skal have tilladelsen,« siger Søren Højgaard Mørup.

»Spørgsmålet bliver også, i hvilket omfang myndighederne kan skuffe de forventninger, man har givet en borger. Det, at en borger har en forventning, er ikke det samme, som at den er retsbeskyttet,« tilføjer juraprofessoren.

»Hvis man skal vurdere sagen, skal man have alle relevante oplysninger og kende alle relevante regler og foretage en samlet vurdering af, om der foreligger en berettiget forventning, og dernæst, om den i givet fald er retsbeskyttet,« siger Søren Højgaard Mørup.

Professor i forvaltningsret Sten Bønsing fra Aalborg Universitet har nogenlunde samme vurdering.

»Det bliver en rigtig svær sag. Hvis jeg som retsvidenskabsmand må komme med en kommentar, vil jeg sige, at det bliver interessant at se resultatet, for det bliver banebrydende, hvis de får ret. Så er det noget, vi skal have med i lærebøgerne,« siger Sten Bønsing.

Børn med ptsd og angst

Danmark har ikke kun en juridisk forpligtelse til at hjælpe Marie og børnene til Danmark, mener advokat Knud Foldschack. I virkeligheden, mener han, er forholdene i al-Roj-lejren så skadelige for børnene, at det er i strid med menneskerettighederne ikke at gøre noget.

Maries ene barn, som er fire år, blev tilset af den humanitære organisation International Rescue Comittee (IRC) i lejren i september 2020. Her blev hun diagnosticeret med posttraumatisk stresssyndrom (ptsd).

»Symptomerne begyndte for fem måneder siden og inkluderer: angstanfald, når [barnet] ser en soldat eller ild, søvnproblemer relateret til gentagne skrigende opvågninger,« lyder det blandt andet i IRCs vurdering.

Hvis ikke barnets miljø ændres, og behandling for ptsd-diagnosen sættes i gang, risikerer barnet varige mén.

Over for advokat Knud Foldschack har de kurdiske myndigheder, som kontrollerer lejren, bekræftet, at de ikke er i stand til at behandle ptsd hos børnene i lejren.

Advokaten peger på, at en FN-afgørelse fra november 2020 fastslår, at lande som Danmark med statsborgere i de syriske fangelejre er forpligtet af børnekonventionen. Afgørelsen fra FN slår desuden fast, at hjemlandene har jurisdiktion over deres statsborgere, selvom de fysisk befinder sig i Syrien.

FN-afgørelsen, mener Foldschack, er endnu et argument for, at Danmark er tvunget til at hjælpe børnene.

Og jo længere tid der går, jo mere ødelagte bliver de, siger Foldschack.

Som det fremgår af en anden rapport om konsekvenserne for Maries to børn, som organisationen Børns Vilkår udarbejdede i august 2020:

»De (børnene, red.) befinder sig som flygtninge i en konstant og vedvarende utryg og livstruende situation med alvorlig risiko for deres fysiske og mentale helbred.

På baggrund af de foreliggende oplysninger vurderes begge børn på nuværende tidspunkt at have somatiske problemer og udvise tegn på følelsesmæssige og adfærdsmæssige problemer i form af hyppig gråd, opvågninger om natten og tiltagende vanskeligheder med følelsesregulering, der med overhængende risiko vil udvikle sig til egentlig psykopatologi grundet deres unge alder og de belastende forhold, de lever under, hvis der ikke sker en markant forbedring af deres situation i form af akut beskyttelse og relevant støtte og behandling …

Børnene vurderes akut truet på deres psykiske helbred. Jo før børnene og deres mor opnår beskyttelse, og jo før de får den behandling og støtte, de har brug for, jo bedre chancer er der for, at børnene vil kunne opnå en sund mental udvikling og lade sig integrere i et samfund som det danske.«

Den rigtige sag

Knud Foldschack siger, at han »har fuld forståelse« for dem, som frygter terror i Danmark, hvis udrejste til Islamisk Stat vender hjem.

Men advokaten henviser i den forbindelse til PETs seneste vurdering af terrortruslen mod Danmark, hvor efterretningstjenesten understreger, at de cirka 25 danske børn i lejrene ikke udgør en terrortrussel, hvis man hurtigt henter dem hjem.

Hvad angår de voksne danskere i Syrien, kan de udgøre en trussel, men det beror på en individuel vurdering, skriver tjenesten.

»Mit udgangspunkt i den her sag er, at hun (Marie, red.) har været udsat for et meget fintmasket påvirkningsforløb, før hun som naivt og godtroende menneske i august 2014 drog til Syrien og kalifatet. Det, som er så forbasket, og som gør, at jeg synes, hun skal have en chance, er, at hun efter en måned fortryder og forsøger at flygte,« siger Knud Foldschack:

»Jeg synes, det er afgørende. Men det vigtigste for mig er sådan set børnene. De er ikke radikaliserede, de er ikke fremmedkrigere. De er uskyldige. Uanset hvad er det ikke dem, der er taget til Syrien. Det er ikke dem, der bør mærke konsekvenserne. Det mente man i 1400-tallet, og det mener flere politikere i 2020. Det mener jeg ikke.«

Foldschack tilføjer, at Marie og hendes to børn – ligesom tre andre danske kvinder og deres børn – bliver holdt i al-Roj-lejren, hvor de kurdiske styrker har placeret personer, som er flygtet fra kalifatet, eller som ikke anses for at være overbeviste tilhængere af Islamisk Stat.

De mere hardcore-fanger fra kalifatet – blandt andet dem, som blev pågrebet af kurderne efter terrorkalifatets kollaps og slaget ved Baghouz i foråret 2019 – holdes i den større al-Hol-lejr.

Advokat Knud Foldschack repræsenterer kvinden, som i denne artikel omtales som Marie, og er derudover medstifter af organisationen Repatriate The Children, som arbejder for at få hjemlandene til at hjemtage de børn, der i øjeblikket sidder fast i Islamisk Stat-lejrene i Syrien. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sofie Mathiassen.

Knud Foldschack besøgte – for egen regning, understreger han – i december begge lejre.

»Situationen for børnene i al-Roj-lejren er alarmerende. Den er skandaleramme for danske børn i en situation, hvor vi nærmer os nul grader og ikke har sikkerhed for ordentlig mad, lægehjælp eller undervisning. Det eneste legeredskab, de har, er deres fantasi. De bliver alvorligt syge af at leve der. Jeg vil kalde al-Roj for et beskriveligt mareridt,« siger advokaten.

»Al-Hol-lejren vil jeg kalde et ubeskriveligt mareridt,« tilføjer han.

Netop fordi Marie og hendes to små børn befinder sig i al-Roj, er det ifølge advokaten ikke for sent at hjælpe dem.

»De bliver ikke radikaliseret i al-Roj, men ingen ved, hvornår de bliver fjernet fra lejren. Om hegnene bliver brudt ned. Om Assad og Putin overtager området. Om Erdogan gør. Deres fremtid er uklar, og vi må spørge os selv, hvad virkeligheden er for de her børn – og for os – hvis vi ikke tager ansvar,« siger advokaten:

»De her små danske børn bliver knust. De bliver ofre for noget, de ikke har nogen som helst skyld i. Og hvad sker der, når de som 15-18-årige dukker op i Danmark som danske statsborgere efter 14 år i et levende mareridt?«

Adspurgt, hvad advokaten siger til eksperternes vurdering af, at det kan blive svært at vinde sagen på vegne af bedstemoren, Marie og hendes to børn, hvis den ender i en retssal, siger Knud Foldschack:

»Jeg mener, man som advokat skal være forsigtig med at sige, om man har gode eller dårlige sager. Jeg vil nøjes med at sige, at jeg har den rigtige sag.«

PET, Justitsministeriet og Udenrigsministeriet afviser over for Berlingske at kommentere sagen.