19 børn i Syrien deler danskerne på midten

Omkring halvdelen af de adspurgte danskere mener, at 19 børn i fangelejre i Syrien skal hentes hjem, viser ny meningsmåling, som Kantar Gallup har foretaget for Berlingske. De 19 børn er med ét blevet symbolet på hård udlændingepolitik, bemærker professor.

 
Omkring halvdelen af danskerne mener, at 19 børn i fangelejre i Syrien skal hentes hjem, viser ny meningsmåling, som Kantar Gallup har foretaget for Berlingske. Video: Reuters/Ritzau Scanpix. Redigering: Kristina Finne. Fold sammen
Læs mere

19 danske børn i alderen ét til 14 år er strandet i kurdisk kontrollerede fangelejre i Syrien, efter at deres forældre rejste til Islamisk Stats (IS) selvproklamerede kalifat.

Skal børnene hentes hjem til Danmark? Spørgsmålet deler adspurgte danskerne næsten lige over.

Det fremgår af en ny meningsmåling, som Kantar Gallup har foretaget for Berlingske, hvor 50 procent af 1.014 adspurgte er enige i, at »danske børn der er havnet i fængsel/fangelejr i Syrien/Irak med deres forældre, bør Danmark forsøge at hente hjem«.

Holdningen ændrer sig en smule, når de adspurgte bliver præsenteret for oplysninger om, at fangelejrene al-Hol og al-Roj er hjem for op imod 70.000 personer, herunder 19 børn med tilknytning til Danmark og deres mødre. Og at mange endte der, da IS' kalifat brød sammen.

Samtidig forklares deltagerne, at mens nogle europæiske lande har besluttet at hente børn hjem, har den danske regering afvist at hente børnene og deres mødre. De vendte Danmark ryggen, da de tilsluttede sig islamistiske grupper som IS, lyder det fra regeringen.

Men selv på den baggrund er 45 procent enige i, at »Danmark bør hente de i alt 19 børn med dansk indfødsret til Danmark fra fangelejrene i Syrien«. 46 procent af respondenterne er uenige.

Det billede står i kontrast til den dominerende holdning på Christiansborg, hvor regeringen og størstedelen af blå blok mener, at de 19 børn ikke skal hentes hjem. Senest har Liberal Alliances Alex Vanopslagh dog givet udtryk for, at partiet mener, at børnene skal hentes hjem.

Samtidig tegner den nye Kantar Gallup-måling et andet billede end en måling, som Voxmeter tidligere denne uge udarbejdede for Ritzau. Her svarede 49 procent af de adspurgte nej til, at danske myndigheder skal arbejde aktivt for at hente børnene, mens 34 procent svarede ja.

Rune Stubager, professor i statskundskab på Aarhus Universitet, har gennemgået målingen og hæfter sig ved den udbredte sympati for børnene, som er fanget i lejrene i Syrien.

»Målingen giver i mine øjne et nyt perspektiv på diskussionen, fordi hvis det kun handler om børnene i Syrien, vil omkring halvdelen af danskerne gerne være med til at få dem hjem – men de vil ikke have mødrene med,« siger Rune Stubager.

Danskernes modvilje vokser ifølge den nye måling betydeligt, når forældrene kommer på banen: Hele 65 procent er uenige i, at »Danmark bør hjemtage de danske børn i Syrien, også selvom deres forældre, der tilsluttede sig Islamisk Stat, også kommer til Danmark«.

Løkke vil have børnene hjem

Det er ikke kun befolkningen, som er splittet i spørgsmålet om børnene i Syrien.

I dele af det socialdemokratiske bagland er der modstand mod regeringens beslutning om ikke at hente de 19 børn – også selvom det kan betyde, at mødre kommer med. Det viser en rundspørge, som TV 2 har foretaget blandt Socialdemokratiets borgmestre, byrødder og partiforeningsformænd, hvor 40 procent af 172 personer svarer, at børnene skal hentes.

Lars Løkke Rasmussen, Danmarks tidligere statsminister og Venstres tidligere formand, påpegede torsdag i DRs program »Debatten«, at de 19 børn risikerer at blive radikaliserede.

At den risiko er reel, har Ekstra Bladet denne uge underbygget med artikler om, at Forsvarets Efterretningstjeneste i september 2020 angiveligt advarede regeringen om, at IS havde smuglet 30 børn ud af de syriske fangelejre. Og at terrororganisationen planlagde at smugle 350 andre udenlandske børn ud for at træne dem til terror i deres hjemlande.

Desuden påpeger Lars Løkke Rasmussen, at der med sikkerhed vil blive rejst sager ved domstolene om børnene. Derfor – og for at få børnene ud af terroristers kløer – kan det ifølge ham kun kan gå for langsomt med at få børnene hjem.

»Jeg vil næsten tage væddemålet på det,« sagde Lars Løkke Rasmussen i »Debatten«:

»Hvis ikke der kommer skred i denne her sag politisk, så vil det ende med, at vi får et langstrakt juridisk spor, som ender med, at de her børn kommer hjem.«

Udlændingepolitisk slagmark

I den nye Kantar Gallup-måling hæfter Kasper Møller Hansen, professor i statskundskab ved Københavns Universitet, sig ved, at danskerne kan flyttes med argumenter. Og at børn er uskyldige tilsyneladende ligger øverst i rangorden over faktorer for det, der betyder mest.

»Min konklusion er, at danskernes holdning til børnene i Syrien ikke er mere naglet i sten, end at der vil være opbakning, hvis der kommer en aftale om at tage børnene hjem. Men der vil ikke være det for at tage mødre med,« siger Kasper Møller Hansen.

Han hæfter sig også ved, at vælgerne i rød blok ifølge målingen er væsentlig mere villige til at tage børnene hjem end de borgerlige vælgere.

49 procent af de røde vælgere er for eksempel enige i, at »det er et udtryk for moralsk forfald, når den danske stat ikke henter børnene og deres mødre hjem. Børnene er uskyldige ofre og danske statsborgere, som har krav på hjælp«.

67 procent af de blå vælgere er uenige i udsagnet.

»Det viser igen, hvordan udlændingepolitik deler danskerne,« siger Kasper Møller Hansen:

»Samtidig er børnene i lejrene pludselig blevet symbolet på en hård indvandrerpolitik, og hvis regeringen går sammen med de røde, mens de blå siger nej, vil det blive udlagt sådan, at de alligevel har en blød linje. Så bag det hele ligger en hård politisk virkelighed, som ikke har noget at gøre med børnene.«