Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Opportunisme

25DEBEdith-Thingstrup-09503.jpg
Edith Thingstrup
Læs mere
Fold sammen

Et nyt begreb har set dagens lys: »Klimaopportunisme«. Begrebet er opfundet af seniorforsker på DIIS, Mikkel Funder. Han observerer, at den rabiate højrefløj i den vestlige verden benægter klimaforandringerne og bruger det som en måde at distancere sig fra eliten.

Men, men, men, anderledes er det i den fattige verden. »I nogle lande i Asien og Afrika bruger de etablerede politiske eliter klimaforandringerne som påskud for at øge statslig kontrol over mennesker og ressourcer,« skriver Mikkel Funder i Jyllands-Postens kronik.

Måske skulle Funder fundere lidt over, om det samme sker i den vestlige verden. Her kalder man bare de mange indgreb for skat og erstatningsfrie reguleringer. I Vesten er staten god. I resten er den ond. For i Vesten fodrer staten forskerne. Og så ville man jo være et skarn at bide til gengæld. Det er ikke »klimaopportunisme«. Det er bare opportunisme.