Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Mode i Iran

05DEBjeve-Edith-Thingstrup-.jpg
BMINTERN - Edith Thingstrup Fold sammen
Læs mere

Danmarks Radio har sendt et program om 11-årige Dicte, der har prøvet mode i det islamistiske Iran. Dicte var »træt af danskernes kedelige H&M-tøj«, og hun ville lade sig inspirere af de »smarte hijabistaer«, som der stod i foromtalen til programmet. Hvordan gik det så? Dicte prøvede hijaben, som dækkede håret fuldstændigt, men konstaterede, at mange kiggede skævt til hende. Da hun i stedet »kun« iførte sig et tørklæde, der tillod lidt hår, var det anderledes. »Der synes jeg bare, at de kiggede lidt mere venligt på mig.« Iranske kvinder er åbenbart mere frigjorte og systemkritiske end unge danske Danmarks Radio-piger. Ikke at Dicte lod til at forstå det. Men skidt pyt, der var jo mangfoldighed i DR. Hvad skal man så med DRs nye mangfoldighedskonsulent Gitte Rabøl? Hendes millionløn er dog ikke nødvendigvis spildt. Rabøl kunne jo overveje at indføre endnu mere mangfoldighed, f.eks. et program, som viser, hvordan iranske kvinder bliver straffet for at gå helt uden tørklæde. Nej vel?