Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.
Kommunistisk kærlighed ruster ej
Niels Jespersen
I det venstreradikale tidsskrift »Konfront« kan man udover en »anarkafeministisk guide til god demostil« for tiden læse en artikel af Blekingegadebande-gangsteren Torkil Lauesen. Her beskriver han, hvordan det imperialistiske Vesten forfølger uskyldige kinesiske Huawei, der bare vil fremstille mobiltelefoner og udligne den globale ulighed og slet ikke spionere på vegne af den kinesiske stat.
Man siger, at fanden går i kloster, når han bliver gammel, men pensionisten Torkil, der i 1988 medvirkede til et bankrøveri, hvor en 22-årig politibetjent blev dræbt, har aldrig forladt sin kommunistiske munke-orden. For selv om Kina for længst har droppet maoismen som andet end staffage, så kan de røde pampere i riget i midten stadig regne med Torkils loyalitet og kærlighed. De burde give ham en medalje.
Theilgaards politiske videnskab
Hans Hauge
Vi kender det alle. Man skal ikke diskutere politik omkring middagsbordet. Det fører aldrig noget godt med sig. I stedet kan man altid tale om vejret. Og det gør Jesper Theilgaard gerne. Han kalder godt nok vejret »klimaet«, og når han taler om vejret, er det videnskab.
Theilgaard kan nemlig adskille videnskab og politik. For ham er politik af det onde. Politik burde fjernes, og verden burde styres af videnskabsmænd. Han ser dog håb. Ikke forude, men fra neden. Han håber på St. Kitts og Nevis, det korrupte Fiji og den Islamiske Republik Maldiverne, hvis repræsentanter nyder fristelserne i Katowice. Disse lande er nemlig ikke demokratiske. De behøver ikke lytte til det dumme folk. Fijifirst, som de siger.
Giganternes kamp
Lars Møller
Siderne i Berlingske er skueplads for en kamp mellem giganter. I det ene ringhjørne er formand Kristian Thulesen-Dahl (DF) og i det andet Tom Jensen, ansvarshavende chefredaktør. De første par omgange er foregået i midten af ringen, hvor formanden har rettet en slagserie mod Danmarks gamle borgerlige avis’ holdninger og mavesure kritik af især DF, der jo er et borgerligt parti.
Chefredaktøren har foretaget god kontraboksning, men Groft sagt bliver nødt til at påpege noget hidtil skjult. Tom Jensen er for pæn. I stedet for at gå efter knockout vil han nøjes med en pointsejr. Det dur ikke. Hvordan kan DF betragtes som et borgerligt parti, når man konsekvent afviser alle reformer, bejler til de pengeforbrugende socialister og kun har politikblokering som værktøj?
