Søren Franks takeawaymåltid endte i coronablues

Restaurant Rebel leverer, trods mindre skønhedsfejl, flot takeawaymad til prisen.

Hønseterrine med friséesalat. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Frank

Umiddelbart lyder det måske dejligt nemt at spise takeaway, men i realiteten er der meget logistik i det. For eksempel skal maden hentes, hvis ikke restauranten tilbyder leveringsservice, hvilket ugens restaurant, Rebel, ikke gør.

Jeg bor i Lyngby, og så er der et stykke vej til Store Kongensgade, hvor Rebel ligger. Men lige netop i denne situation er det en god ting, at coronaen har lagt gader og stræder øde. Det tog mig således kun 12 minutter at køre ind til Rebel, udrustet med en termoboks, så jeg kunne holde maden varm.

Da jeg ankom fem minutter før aftalt tid, stod maden allerede klar, hvilket gjorde mig nervøs, for hvor længe havde den stået der? Jeg er ikke vild med kold aftensmad, og da jeg kom hjem og pakkede sagerne ud, var det desværre, hvad jeg havde i hænderne. I det medfølgende instruktionspapir, som var noget mere kortfattet end den nøjagtige drejebog, jeg fik forleden uge, da jeg købte takeaway fra Restaurationen, anbefalede man at varme maden i en mikrobølgeovn. Sådan en ovn har jeg ikke, men hvis dette her bliver ved, kan det godt være, at jeg bliver nødt til at investere i en.

Og hov! Hvor var de sprøde fiskekroketter med wasabimayo (fem stk. for 50 kr.), som jeg skriftligt havde bestilt og glædet mig til? Dem havde man åbenbart glemt, øv!

Jomfruhummerbisquen var blevet kold, men smagte godt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Frank.

God, men lunken suppe

Nå, men jeg puttede den knapt lunkne jomfruhummerbisque med ramsløgsolie, skorzonerrødder og fintsnittet forårsløg i ovnen i en varm tallerken et par minutter, men var bange for at give den for meget af hensyn til den visuelle fremtoning, ikke mindst den grønne olie. Suppen var således i bedste fald lunken, da jeg monterede den med de medfølgende jordskokkechips og gik i gang med at spise.

»Hvad laver chips i en suppe?« spurgte jeg mig selv, eftersom jordskokkerne straks blev bløde. Selv om jeg må erkende, at jeg har smagt mere intens bisque, var det ellers en god suppe, hvor både de eddikesyltede skorzonerrødder og ramsløgsolien fik lov til at komme til orde. Jeg savnede dog brød, som til min forundring hverken fulgte med eller kunne tilkøbes.

Gedigen hønseterrine med karljohan-mayo. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Frank.

Gedigen terrine

Næste forret, som jeg havde valgt i stedet for dessert, var kold og bestod af en god hønseterrine. Så vidt jeg kunne se, var der tale om brystkød, som var lagt med rillettes af lårkød og pistacienødder. Ganske udmærket håndværk, som var fint garneret med friséesalat, brændt porre og karljohan-mayonnaise. Igen savnede jeg dog et stykke godt brød.

I skrivende stund ser det ud, som om man kan købe vin som takeaway hos Rebel, men det kunne man ikke forleden uge (ellers også var det bare mig, som overså muligheden). Hvorom alting er så måtte jeg en tur i kælderen og fiske en flaske hvid bourgogne, en auxey-duresses, frem, som klædte de to første retter fint.

Grisekæber med cremet tilbehør. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Frank.

Gris med fire gange creme

Med hovedretten var vi tilbage ved temperaturproblematikken. Maden var kold, så jeg anrettede den på en meget varm tallerken, men undlod yderligere opvarmning – ikke mindst af hensyn til de grønne ærteskud, som lå på toppen. Retten bestod af to store braiserede svinekæber, som var fint møre og velsmagende med baconsmulder, puré af karamelliseret blomkål, kartoffelmos og en cremet blanquettesauce, som desværre var iskold.

Med hele fire gange creme var der unægtelig tale om en meget cremet ret, som dog hang fint sammen smagsmæssigt, selvom netop sådan en servering bør serveres rygende varm.

I glasset skænkede jeg mig et glas nordrhône, en lille rest fra min vin-til-lam-test forleden uge. Og også ved denne lejlighed viste den kølige syrah sig at være den perfekte ledsager til gris.

Glimrende ostebord. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Frank.

Coronablues

En af de største forskelle ved at spise ude hjemme er, at man – på godt og ondt – ikke har en tjener til at annoncere retterne. Her ville jeg for eksempel gerne haft lidt at vide om ostene. Der var to faste – gætter at den ene må have været comté – samt en hvidskimmel og en blåskimmel. Allesammen gode, ligesom det ledsagende sprøde knækbrød.

Og så, mens jeg gjorde karakterbogen op efter måltidet, blev jeg pludselig ramt af the corona blues. For hvor jeg ved de andre anledninger, hvor jeg har testet takeaway, har haft selskab af en medspiser, gik det nu op for mig, at jeg var mutters alene, ikke bare i stuen, men også i verden.

Jo, jeg havde fået mad og var blevet mæt, men hvor var hyggen blevet af? Det er med andre ord en god idé at være to, hvis man vil lege restaurant derhjemme.

Hvad angår Rebels præstation, må vi trods mindre logistiske problemer konkludere, at det både gedigne og velsmagende køkken ligger et stykke over gennemsnittet af hvad, man kan forvente sig af takeaway.

Rebel

St. Kongensgade 52, tlf. 33 32 32 09

Takeaway-priser: Trerettersmenu, 325 kr. Hovedret, 135 kr.