Seks stjerner: Søren Frank har aldrig fået bedre skaldyr. Heller ikke på Noma

Man får ikke bedre skaldyr end dem på KOKS, den færøske sæter-restaurant, som har lagt hele verden, inklusive Michelinguiden, ned.

Gæsten får indledningsvist præsenteret dagens fangst af skaldyr. Jakob Jørgensen

Et sted i mit baghoved findes der en liste over de ti værste måltider, jeg har spist i mit liv. Og jeg er ked af at sige det, men mellem blandt andet middage i en bunker under borgerkrigen på Balkan i 1990erne, finder man et par måltider i Thorshavn, indtaget da jeg var heroppe i 1997 sammen med instruktøren Niels Malmros for at dække premieren på hans »Barbara«-film.

Hvis nogen dengang havde fortalt mig, at KOKS på Færøerne 22 år senere ville få to Michelinstjerner og være at finde på Time Magazines »The Worlds 100 Greatest Places«-liste, ville jeg have sagt, at der skulle mere end et mirakel til.