Nu er Danmarks (uofficielt) bedste burger blevet kåret

Ofte er det blevet sagt, at der finder en burgerkrig sted i Danmark. Nu har initiativet »Danmarks bedste burger«, en uofficiel kåring, spist sig igennem et hav af burgere for at udpege den allerbedste lige nu.

Da Noma sidste år kastede sig over burgere, kvitterede Berlingskes Søren Frank med seks stjerner og kaldte burgeren »verdens bedste«. Popl, der er Nomas permanente burgerrestaurant, var også med i opløbet om at blive kåret som »Danmarks bedste burger«, men det var en anden, der hev sejren hjem. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der findes mange burgerrestauranter i Danmark, og det er klart, at der er nogle, der er bedre end andre.

Derfor udpeger initiativet »Danmarks bedste burger«, hvor tre dommere har spist sig igennem et hav af burgere, den bedste af slagsen.

Popl, Cali Burger Joint og Eden Jaxx var blandt de ni finalister, der kæmpede om titlen ved et arrangement ved Copenhagen Burger and Beer Festival, der blev afholdt i København i weekenden.

Det var dog ingen af dem, der hev prisen hjem – det var derimod burgerrestauranten Hungry Dane, skriver TV 2 Lorry.

Desuden vandt burgerrestauranten Dandelion Burger den såkaldte innovative pris.

»Vi har været land og rige rundt for at æde burgere, hvilket også kan ses på figuren. Jeg har nok spist tæt på 30 burgers, og jeg har også taget 15 kilo på, så det er gået meget godt,« siger Jesper Wieder, der driver konkurrencen, til TV 2 Lorry.

Da Berlingske i 2019 skulle udpege Københavns bedste burger, var Hungry Dane også med på listen.

Dengang var det dog Gasoline Grill, der løb med prisen foran Jagger, Østerbros Originale Burgerrestaurant, Guldgrillen – og altså også Hungry Dane.

Hvis du i øvrigt er interesseret i at vide, hvilke københavnske burgere Berlingskes Søren Jacobsen Damm og Søren Frank har et godt øje til, er det her, du skal kigge hen. På listen finder du blandt andet Jagger Burger og Gasoline Grill.