Trump kan udløse et historisk våbenkapløb ved at forlade nedrustningsaftalerne. Kan han tales til fornuft?

Med truslen om at skrotte en central atomaftale satser Donald Trump stort på at sparke den Kolde Krigs sikkerhedsarkitektur ind i nutiden. Hvis det går galt, står Europa til at betale en tårnhøj pris.

Interkontinentale Topol-M missiler kører over den Røde Plads under en parade 9. maj. Fold sammen
Læs mere
Foto: NATALIA KOLESNIKOVA

For 31 år siden trådte sovjetlederen Mikhail Gorbatjov ind ad døren til den amerikanske præsidents kontor. Han mødte en usædvanligt munter Ronald Reagan. De to havde da også noget at fejre.

Seks års nedrustningsforhandlinger var forbi, og nu kunne de kradse deres underskrift på en aftale, der skulle eliminere tusindvis af raketter fra de to supermagters arsenaler.

Aftalen byggede på et simpelt princip, som Reagan i dagens anledning formulerede på russisk med tyk amerikansk accent: »Doveraj, no proveraj«. Eller på dansk: »Stol på hinanden, men efterprøv hinanden«.

Den såkaldte INF-aftale omfattede nemlig et sindrigt kontrolsystem, der skulle sikre våbeninspektørers gensidige adgang til at tjekke, om modparten nu også gjorde, som han sagde.

Ronald Reagan og Mikhail Gorbatjov hilser på hinanden under et topmøde om nedrustning i Reykjavik i 1986. Året efter underskrev de INF-traktaten. Fold sammen
Læs mere
Foto: DENIS PAQUIN.

Tre årtier senere er tilliden laset, og kontrollen hullet. Da Donald Trump lørdag annoncerede, at USA har tænkt sig at trække sig fra fra INF-traktaten, blev det mødt med skarpe modreaktioner – men også en vis forståelse – fra Moskva.

USA anklager Rusland for at have brudt aftalen i årevis med opstillingen af en ny type missiler med typenavnet 9M729. Og hvis Rusland og andre lande udvikler mellemdistanceraketter, vil USA ikke lade sig binde af tomme aftaler, slog Trump fast.

Det skridt kan gøre verden »mere farlig«, advarede Vladimir Putins talsmand mandag. Men hvis læste man kommentaren til ende, kunne man også se, at Kreml sådan set er enig i dele af Donald Trumps argument.

USA bliver ikke skydeskive

INF-aftalen »har problematiske elementer«, fordi mange andre lande udvikler »systemer som kan kvalificeres som mellemdistanceraketter,« sagde Putins talsmand, Dmitrij Peskov.

Det overlap er ikke overraskende, siger lektor Claus Mathiesen fra Forsvarsakademiet.

INF-aftalen handler således ikke om de interkontinentale raketter, der udgør selve den atomare magtbalance mellem USA eller Rusland. Den handler om mellemdistanceraketter, der til gengæld er afgørende for europæisk sikkerhed.

»Det er af gode grunde ikke USA, der bliver skydeskive for mellemdistanceraketter,« siger Claus Mathiesen.

Det kan derfor få store konsekvenser for Europa, hvis Trump trækker USA fra aftalerne, før en eventuel erstatning er på plads, siger lederen af Center for Security Studies i Zürich, Oliver Thränert.

»Der er helt klart en frygt, at Trump trækker USA sig fra aftalerne om seks måneder, uden at der er noget at sætte i stedet, og i så fald er europæernes bekymring berettiget. Så risikerer europæerne et våbenkapløb«, siger han til Berlingske.

Men også europæerne har ifølge ham en interesse i, at der kommer rene linjer. Den militære virkelighed har for længst overhalet den gamle aftale, og det skaber usikkerhed om hvilke våben, der er inden for, og hvad der er uden for traktatens bogstav.

Og som institutleder på Københavns Universitet, Mikkel Vedby Rasmussen, bemærker, ville det have været bedre, hvis europæerne selv havde stillet sig i spidsen for en ny aftale langt tidligere.

»Men det overlader vi så til USA som sædvanlig,« siger han.

Russerne er forbeholdne

Ifølge Oliver Thräner forsøger Rusland nu med bombastiske udmeldinger at så splid mellem USA og Europa.

»Med Trumps udmelding kan man skræmme europæerne med slet skjulte trusler til at gå imod Trumps ønsker om at få genforhandlet traktaten. Rusland har altid ønsket at splitte USA og Europa, og det ser ud til at lykkes. Men det er i Europas interesse at få dem revideret, fordi de både teknologisk og strategisk er forældede«, siger han.

Tidligere nedrustningsaftaler har dog taget årevis at forhandle på plads.

Både Storbritannien og Tyskland har reageret med en opfordring til Rusland om overholde den eksisterende aftale. I USA har flere republikanske senatorer reageret hårdt og har opfordret Trump til tilbageholdenhed.

»Vi vil afslutte aftalen, og vi vil trække os ud,« sagde Donald Trump lørdag om INF-traktaten. Han gav ingen indikation på, hvornår det vil ske. Fold sammen
Læs mere
Foto: Carolyn Kaster.

Den republikanske Bob Corker advarede Trump mod at forlade traktaten uden videre og sagde, at han håbede, at Trumps udtalelser mere er et forsøg på at presse Rusland til forhandlingsbordet end et varsel om, at USA ensidigt forlader aftalerne.

Det er dog et åbent spørgsmål, om Rusland er interesseret i at bide til bolle. I Moskva har den nu 87-årige Mikhail Gorbatjov stået som den måske skarpeste kritiker af Trumps trussel. Imens har Vladimir Putins regering været langt mere forbeholden over for aftalen.

Allerede i 2007 meddelte den russiske forsvarsminister, at INF-aftalen »ikke længere er effektiv, eftersom dusinvis af lande har den slags raketter«, og fordi USA havde trukket sig fra en anden missilaftale. I 2013 kaldte Vladimir Putin beslutningen om at skrotte mellemdistanceraketterne for »mildt sagt omdiskuteret«.

Hvis aftalen forvitrer er det sandsynligt, at Rusland vil opstille nye mellemdistanceraketter, og kan genoplive politiske diskussioner, som vi ikke har haft i Vesteuropa siden 1980erne.

Det gælder det betændte spørgsmålet om, i hvilke lande et europæisk modsvar skal opstilles, og hvem, der skal betale for det. I 1980erne var USA langt dybere engageret i europæisk forsvar, men det engagement er kølnet betragteligt. Det kan antænde både et våbenkapløb og et nyt skænderi om byrdefordelingen i NATO.

»Det kan ikke undgå at sætte de europæiske lande i et dilemma i forhold til, hvor stor risiko man er villig til at tage, og hvor meget man er villig til at betale,« siger Claus Mathiesen.

Også i Rusland er tilliden væk. I dag fordømmes Gorbatjovs underskrift i det Hvide Hus af det russiske militærs topfolk som et unødvendigt søm i den kommunistiske supermagts kiste.

Tirsdag skal Donald Trumps sikkerhedsrådgiver, John Bolton, trykke hånd med den russiske præsident, Vladimir Putin i Moskva.

Simon Kruse er Berlingskes korrespondent i Rusland. Kristian Mouritzen er Berlingskes sikkerhedspolitiske korrespondent.