Et våbenkapløb mellem øst og vest kan være på vej op i højere gear. Det står klart, efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, under et besøg i delstaten Nevada har proklameret, at han vil gøre op med en af Den Kolde Krigs væsentligste nedrustningsaftaler.

Donald Trump vil forlade INF-traktaten fra 1987, som regulerede opstillingen af mellemdistancemissiler.

Spørger man adjunkt ved Forsvarsakademiets Institut for Strategi Carina Meyn understreger den potentielle amerikanske opsigelse af INF-aftalen også en udvikling i forholdet mellem de to store atommagter.

»Desværre er det, der begyndte som et glimrende ægteskab, efter mange års mundhuggeri ved at gå i opløsning. Tilliden mellem stormagterne er stort set borte,« siger Carina Meyn.

Og adjunkten er ikke i tvivl: Der tegner sig en »dyster« fremtid, i takt med at de internationale regler for atomvåben smuldrer.

»Vi vil udvikle våbnene«

Under et pressemøde i den solbeskinnede by Elko i Nevada var Donald Trumps besked ikke til at tage fejl af:

»Vi vil ophæve aftalen, og vi vil udvikle våbnene,« lød det fra præsidenten.

Hvad sagde Trump?

Det er forventningen, at den officielle meddelelse om, at USA forlader INF-traktaten, vil blive overbragt af Donald Trumps nationale sikkerhedsrådgiver, John Bolton, som i disse dage besøger Rusland.

John Bolton har i årtier været en vedholdende modstander af våbenkontrol, hvilket understreges af, at han ifølge britiske The Guardian tidligere skulle have udfærdiget anbefalinger, der omhandler aftalens dødsstød.

INF-traktaten er da heller ikke den første atomtraktat, som afvikles med sikkerhedsrådgiverens mellemkomst.

Den nu 69-årige Bolton befandt sig også tæt på magtens tinde under præsident George W. Bush, og dengang blev der taget livtag med den daværende ABM-traktat, som omhandlede missilskjoldsteknologi.

Da denne aftale gik i opløsning, rykkede det ved en balance, som herskede blandt de to store atommagter.

»Siden bruddet med ABM-aftalen har Rusland givet udtryk for bekymring, hvilket USA har siddet overhørig og har videreudviklet missilskjoldsteknologien,« siger Carina Meyn, der dog understreger, at våbenkapløbet har stået på gennem et stykke tid.

Carina Meyn pointerer, at Rusland efterfølgende har udviklet nye atomvåben og fremføringssystemer som eksempelvis undervandsdroner. Desuden har USA anklaget Rusland for at udvikle nye krydsermissiler, hvilket angiveligt er sket i strid med netop den INF-traktat, der nu er på vej i graven.

Spørger man på Københavns Universitet, er professor i international politik Ole Wæver ikke overrasket over, at USA reagerer. Han lægger især vægt på, at dagens udvikling kan bane vejen for en mere usikker fremtid.

»Det vil betyde øget oprustning med hensyn til våbensystemer, som dels er omkostningsfulde, og potentielt set er meget destabiliserende,« siger Ole Wæver til Ritzau.

Siden Donald Trump forlod Nevada har reaktionerne været blandede på begge sider af Atlanten.

Rusland var hurtig med en reaktion på Donald Trumps ord:

»Det er et farligt skridt, som vil vække alvorlig fordømmelse fra alle medlemmer af verdenssamfundet,« sagde den russiske viceudenrigsminister Sergej Rjabkov til det russiske nyhedsbureau Tass ifølge Ritzau.

I Washington frygter tidligere sikkerhedsrådgivere ifølge The New York Times, at »dette vil udgøre endnu en håndgranat midt i NATO«, som kan splitte de allierede, alt imens den interne republikanske kritik hurtigt fulgte.

Fra egne rækker opsummerede den republikanske senator Rand Paul således på Twitter, at »dette vil spolere årtiers våbenkontrol på tværs af politiske skel, som daterer sig tilbage til Reagan«.

Er det et atomangreb?

Tilbage på Forsvarsakademiet lægger Carina Meyn vægt på, at der fortsat hersker et »tabu« med hensyn til at anvende atomvåben.

Strategieksperten er dog af den overbevisning, at verdens lande generelt er fanget i en mere kompleks virkelighed. Dette hænger sammen med, at verdens våbenarsenaler er i en stadig udvikling, alt imens de internationale spilleregler for atomvåben forvitrer.

»Når de fælles normer og forståelser for, hvordan man regulerer atomvåben, begynder at smuldre, samtidig med at der en masse andre våbenteknologier undervejs, så bliver det kun mere komplekst at skabe tillid og stabilitet,« siger hun.

I en krigssituation afføder det et andet bekymrende spørgsmål, mener Carina Meyn:

»Når man i fremtiden står over for et angreb, hvordan skal man så teknisk set kunne skelne mellem om det, der har retning mod én, er et atomangreb eller »blot« konventionelle hypersoniske våben?«