Hvad skændes de om?
Striden handler om den såkaldte INF-traktat, der blev underskrevet af den amerikanske præsident Ronald Reagan og den daværende sovjetleder Mikhail Gorbatjov i 1987. Traktaten er den første nedrustningsaftale, der fjerner en hel våbenklasse fra supermagternes arsenaler: alle landbaserede raketter med en rækkevidde på mellem 500 og 5.500 kilometer.

Krænker Rusland traktaten?
Den amerikanske præsident Donald Trump har beskyldt Rusland for »i årevis« at have forbrudt sig mod traktaten. Han har varslet, at USA vil trække sig fra den og forsøge at forhandle en ny på plads. Den amerikanske anklage retter sig imod Ruslands opstilling af krydsermissiler med kodenavnet SSC-8 R-500. De har ifølge USA en rækkevidde på mere end 500 kilometer. Også Obama-regeringen advarede i 2014 Rusland mod testaffyringer af missiltypen, og lignende advarsler lød i 2008.

»Vi vil afslutte aftalen, og vi vil trække os ud,« sagde Donald Trump lørdag om INF-traktaten. Han gav ingen indikation på, hvornår det vil ske.
»Vi vil afslutte aftalen, og vi vil trække os ud,« sagde Donald Trump lørdag om INF-traktaten. Han gav ingen indikation på, hvornår det vil ske. Carolyn Kaster

Hvad er Ruslands svar?
Moskva anklager på sin side USA for at være hovedansvarlig for svækkelsen af de store nedrustningsaftaler. George W. Bush trak i 2002 USA ud af en anden aftale, ABM-traktaten, om blandt andet missilforsvar. Rusland ser USAs missilforsvar som en trussel imod Ruslands mulighed for atomart selvforsvar. Samtidig hævder Moskva, at elementer af missilskjoldet i Rumænien og Polen kan ombygges til offensive formål i strid med INF-traktaten.

Hvad har alt det med Europa at gøre?
INF-traktaten er på sin vis vigtigere for Europa, end den er for USA og Rusland. Mens interkontinentale raketter fortsat er reguleret af andre traktater, så vil en opsigelse af INF betyde, at Rusland kan opstille mellemdistanceraketter, der kan nå hele det europæiske kontinent. Det kan åbne for et nyt våbenkapløb, og det vil rejse spørgsmålet om finansiering af missiler, der kan matche eventuelle nye russiske raketter nær Europa.

Ronald Reagan og Mikhail Gorbatjov hilser på hinanden under et topmøde om nedrustning i Reykjavik i 1986. Året efter underskrev de INF-traktaten.
Ronald Reagan og Mikhail Gorbatjov hilser på hinanden under et topmøde om nedrustning i Reykjavik i 1986. Året efter underskrev de INF-traktaten. DENIS PAQUIN

Står andre nedrustningsaftaler for fald?
Store nedrustningsaftaler er faldet en for en de seneste år. Mens USA har opsagt ABM-traktaten om missilforsvar, trak Rusland sig i 2015 endegyldigt fra CFE-traktaten om konventionelle – altså ikke-atomare – våben i Europa. Den næste aftale, der er i risikozonen, er New Start-traktaten, der regulerer antallet af atomsprænghoveder og raketter i USA og Rusland. Den skal genforhandles senest om tre år. På den anden side kan en succesrig genforhandling af INF-aftalen øge chancen for en opdatering af New Start-aftalen.

Simon Kruse er Berlingskes korrespondent i Rusland