Lesli anede ikke, at hun var gravid. Hun vidste knap nok, hvad det betød. Og da den 19-årige kvinde pludselig fik ondt i underlivet, troede hun, at det var noget, hun havde spist.
Ude på toilettet opdagede hun til sin rædsel, at diarreen var en abort. Så begyndte et mareridt, der forleden kulminerede med en dom på 50 års fængsel for drab af særlig grov karakter.
»Det er en moders pligt at beskytte sine børn i enhver af livets omstændigheder, og den pligt har De svigtet,« lød dommerens begrundelse for straffen, der selv i El Salvador er usædvanlig streng.
Det lille mellemamerikanske land har siden 1998 håndhævet et totalforbud mod abort som et af blot fem lande på verdensplan.
Hverken voldtægt eller risiko for kvindens liv berettiger et indgreb. Samtidig retsforfølges også spontane aborter med en nidkærhed, der ved flere lejligheder har ført til internationale protester.
Det er imidlertid første gang, at en salvadoransk domstol har taget lovens strengeste straf i brug. Og timingen er næppe tilfældig, mener Morena Herrera fra Agrupación Ciudadana por la Despenalización del Aborto.
»Højesteretsdommen i USA har opildnet konservative kræfter også her i landet,« siger abortforkæmperen til El País med henvisning til det amerikanske stop for føderal beskyttelse af retten til abort.
»Går amok på fattige kvinder«
Ifølge anklageskriftet var Lesli ikke blot langt henne i graviditeten. Hun tog også selv livet af sit foster, efter at hun havde aborteret.
Men den i dag 21-årige kvinde »handlede i chok, skræmt fra vid og sans«, hævder kvinderetsorganisationer, som har støttet hendes forsvar.
Samtidig blev retssagen gennemført uden de mest fundamentale garantier, tilføjer de.
Sigtelsen blev rejst på et retsmøde få dage efter aborten, mens Lesli endnu var for afkræftet af blodtab til selv at møde op.
Dommeren nægtede at tage stilling til en lægeundersøgelse, som fastslog, at den unge kvinde havde været offer for kønsbetinget vold.
Han afslog også at lade hende mentalundersøge. Og sidst men ikke mindst er den ekstremt strenge straf helt ude af proportion, mener kvindeorganisationerne.
»Afgørelsen er endnu et eksempel på, hvordan retssystemet går amok på fattige kvinder, når de oplever akutte helbredsproblemer under graviditeten«, hedder det i en protestskrivelse.
Straffen fortsatte efter fængslet
Lesli voksede op i et ludfattigt område af det østlige El Salvador.
Familien overlevede på subsistenslandbrug og fiskeri i en hytte uden hverken elektricitet eller rindende vand, og efter få års skolegang blev hun taget ud for at passe sine fire yngre søskende.
Et uddannelsessystem domineret af den magtfulde katolske kirke havde sørget for, at hun intet lærte om seksualitet. Og da hun blev gravid, anede hun ikke, hvad der foregik.
En tragisk historie, der går igen blandt mange af de kvinder, som bliver dømt for at omgå abortforbuddet i El Salvador.
Maria Teresa Rivera, der i 2017 fik politisk asyl i Sverige som den første »abortforfulgte« person nogensinde, var gennem et lignende forløb.
Hun blev voldtaget første gang som blot otteårig. Senere blev hun efter en spontan abort i 2011 idømt 40 års fængsel for drab.
Og selvom det i 2016 lykkedes at få omgjort dommen, fortsatte straffen. Ingen ville ansætte Rivera. Overalt hvor hun kom, blive hun buhet ud.
Den i dag 37-årige kvinde var som abortdømt en socialt udstødt person, indtil Sverige gav hende muligheden for en ny start.
»Uberettiget kriminalisering«
Sagen mod Jacqueline er, om muligt, endnu mere kontroversiel. Den på »gerningstidspunktet« 23-årige kvinde fødte i 2011 en datter udenom hospitalssystemet.
Det gik fint, og datteren overlevede. Alligevel blev Jacqueline tiltalt for abortforsøg og idømt 15 års fængsel, hvorefter såvel den nyfødte som et lidt ældre barn måtte undvære deres mor gennem godt ti år, indtil hun i maj slap ud af fængslet som den seneste af en række abortfanger.
De seneste års løsladelser kommer efter stigende internationalt pres på El Salvador. Blandt andet har FN-organer flere gange protesteret mod den benhårde retspraksis.
I november sidste år dømte Den Interamerikanske Menneskerettighedsdomstol desuden landet for »uberettiget kriminalisering« i sagen om Manuela – en kvinde, der døde i fængslet, mens hun afsonede for spontan abort.
Samtidig, og nok så vigtigt, havde præsident Nayib Bukeles signaler skabt håb om en kursændring.
Den excentriske statschef, der har gjort bitcoin til officiel valuta, og som styrer landet via de sociale medier, var tilsyneladende klar til at inkludere i det mindste retten til såkaldt terapeutisk abort i en grundlovsreform.
»Jeg er modstander af abort, men vi bør ikke kriminalisere fattige kvinder, som aborterer spontant, eller tillade at de dør, fordi de er blevet gravide,« sagde Bukele kort efter magtovertagelsen i 2019.
Fløjtende ligeglad med internationalt pres
Siden er den unge præsident efter pres fra den katolske kirke kommet på andre tanker.
Løsladelserne af abortfanger er ganske vist fortsat, men samtidig har Bukele gjort det klart, at han ikke har tænkt sig at røre ved »retten til livet«.
»I kender mig og ved, at jeg aldrig ville foreslå den slags, uanset hvor meget internationalt pres jeg skal modstå,« har han sagt.
Og at den salvadoranske præsident er fløjtende ligeglad med omverdenens reaktioner, viser hans stædige satsning på bitcoin trods stadig skarpere advarsler fra blandt andre Den Internationale Valutafond, IMF.
Også derfor er den rekordlange straf til Lesli bekymrende, sukker Morena Herrera fra Agrupación Ciudadana por la Despenalización del Aborto.
»Det skærer mig i hjertet. Vi har kæmpet for at lægge dette sorte kapitel bag os. Men den salvadoranske stat fortsætter med at gå amok på forsvarsløse kvinder,« siger abortforkæmperen til El País.
Hendes organisation har dog anket dommen – om ikke andet så for en god ordens skyld.
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa.
