USAs højesteret afskaffer retten til abort

Højesteret har taget en historisk beslutning: Delstaterne må nu selv bestemme deres abortregler. Aborter bliver omgående forbudt i store dele af USA.

Seks af højesterets ni dommere tilhører den konservative lejr. Fold sammen
Læs mere
Foto: Emily Elconin/Reuters/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Siden 1973 har alle amerikanske kvinder haft ret til abort.

Det er nu slut.

USAs højesteret har taget sin største beslutning i en generation: De afskaffer den føderale beskyttelse af abortretten.

Det betyder, at det fremover vil være op til delstaterne at vedtage deres egne abortregler.

Flere end 20 stater ventes at forbyde abort eller begrænse retten til abort.

I 13 stater har man allerede vedtaget såkaldte »trigger-love«, der medfører, at et abortforbud er trådt i kraft samtidig med, at højesteret annoncerede sin afgørelse – eller vil træde i kraft i løbet af de kommende timer og dage.

I disse 13 stater vil abort fremover være forbudt i næsten alle tilfælde – i nogle stater også i tilfælde, hvor graviditeten skyldes voldtægt eller incest.

En konservativ domstol

Det var de seks konservative højesteretsdommere, som stemte for at afskaffe den såkaldte »Roe v Wade«-afgørelse, der siden 1973 har sikret amerikanske kvinders abortret. De tre liberale dommere stemte imod.

Højesterets afgørelse var ventet. I maj viste et lækket dokument, at et flertal af dommerne ønskede at annullere »Roe vs Wade«.

Abortafgørelsen er den mest samfundsomvæltende kendelse, som højesteret har foretaget i årtier.

Det er resultatet af den nuværende sammensætning af domstolen: Højesteretten er mere konservativ, end den har været i knap et århundrede – seks af de ni dommere er udpegede af republikanske præsidenter.

Onsdag offentliggjorde højesteretten end anden stor afgørelse, da de underkendte New Yorks lov om, at borgere skal bevise »en god grund« og »god moralsk karakter« for at få tilladelse til at bære en ladt pistol uden for hjemmet.

Afgørelsen vil betyde, at langt flere amerikanere nu må bære våben på gaderne.

Denne højesteret skaber et Amerika, der er mere konservativt og mere republikansk.

I torsdagens abortafgørelse havde alle ni højesteretsdommere skrevet en tekst om deres syn på sagen. Her skrev dommeren Clarence Thomas, at abortafgørelsen også kan være en anledning til at udfordre andre historiske højesteretsafgørelser:

  • Retten til seksuelle forhold mellem homoseksuelle.

  • Retten til ægteskaber mellem homoseksuelle.

  • Retten til at købe og anvende prævention

Det er ikke sikkert, at det kommer på tale. Men det viser, at USA har fået en højesteret, der er klar til at forandre samfundet.

Det er i høj grad Donald Trumps fortjeneste.

I sin præsidentperiode udnævnte Donald Trump tre konservative højesteretsdommere og svingede domstolen længere mod højre. Det er hans mest vidtrækkende bedrift i Det Hvide Hus.

Abortafgørelsen vil nu for altid stå som en af de vigtigste kapitler Donald Trumps eftermæle.

Havde Hillary Clinton vundet i 2016, havde aborten næppe været i fare.

De fleste amerikanere er imod afgørelsen

Abortrettighederne forsvinder nu, selvom de fleste amerikanere gerne havde beholdt dem.

Løbende Gallup-målinger har i årevis vist, at et flertal på 65-70 procent mener, at Roe vs. Wade og en basal ret til abort skal fastholdes.

Men amerikanernes holdning til abort er kompleks. »Roe v Wade« sikrede, at abort som udgangspunkt var tilladt indtil 20.–24. uge. Det var for længe, mente de fleste amerikanere.

65 procent mener – at abortreglerne bør strammes, så abort som udgangspunkt bliver ulovligt efter 14. graviditetsuge.

I stedet for et nationalt kompromis vil USA nu blive delt i to:

I delstater med demokratisk flertal vil det typisk forblive tilladt af få foretaget en abort indtil 20. eller 24. uge.

I republikanskledede stater vil abortretten nu blive indskrænket drastisk – mange steder vil abort næste blive helt forbudt.

I delstater, hvor der er omtrent lige mange republikanske og demokratiske vælgere, vil abortrettighederne blive et af de vigtigste politiske stridspunkter.

Joe Biden

Opgøret fra den amerikanske kvindebevægelse vil blive enormt, og vreden kan skylle henover det amerikanske kontinent.

Det her er ikke afslutningen på den amerikanske abortkamp, det er snarere en ny begyndelse.

Efter højesteret præsenterede afgørelsen talte Joe Biden til nationen. Han tog et dybt åndedrag, før han gik i gang.

»Domstolen har gjort noget, den aldrig har gjort før,« sagde han.

»Direkte fjernet en forfatningssikret rettighed, der er fundamental for så mange mennesker.«

Han kaldte det »en sørgelig dag for domstolen og for landet.«

Sandheden er dog, at han ikke rigtig kan gøre noget for at forandre det.

Der findes ikke et politisk flertal for at sikre abortretten nationalt. Og præsidenten kan ikke ændre på højesterettens afgørelser.

Han opfordrede derfor utilfredse amerikanere til at stemme republikanske politikere ud af Kongressen og delstatsparlamenterne, der nu har magten over abortspørgsmålet, til efterårets midtvejsvalg.

»Du kan gøre noget med din stemme. Du har det sidste ord. Det er ikke forbi,« sagde præsidenten.