Nayib Bukele havde været præsident i et halvt års tid, da han i begyndelsen af 2020 mødte op i El Salvadors parlament ledsaget af en deling svært bevæbnede soldater.
De folkevalgte havde nægtet at finansiere et af hans mange tiltag, og den unge statsleder ville gøre det klart for alle, hvem der bestemmer i det lille og ludfattige mellemamerikanske land.
Når verdens øjne p.t. hviler nervøst på Bukele, skyldes det imidlertid hverken foragten for demokratiske spilleregler eller hans bizarre gamer-ledelsesstil, men et vildt økonomisk eksperiment.
I juni sidste år proklamerede præsidenten, under stående ovationer på en konference i Miami i USA, at El Salvador som det første i verden land indfører bitcoin som officiel valuta.
Som sagt så gjort. Den kontroversielle kryptovaluta har siden september været gangbar »mønt« blandt de 6,5 millioner salvadoranere.
Bukele har desuden store planer om at gøre sit land til et globalt centrum for »bitcoinminedrift« og de enorme computeranlæg, der er nødvendige for kryptovalutaens eksistens. Drevet af termisk, grøn energi fra vulkaner.
Og hverken Den Internationale Valutafonds (IMF) advarsler eller voksende utilfredshed i befolkningen har hidtil fået manden, der uden falsk beskedenhed kalder sig selv »verdens mest cool præsident«, på andre tanker.
Handler med bitcoin »naked«
Da resultatet af præsidentvalget i 2019 stod klart, var det første, den på det tidspunkt 38-årige, tidligere reklamemand gjorde, at tage en selfie.
Et klart signal, ikke blot om den nye præsidents ego, men også om, at mobiltelefonen og de sociale netværk er hans foretrukne arbejdsredskab.
Bukele tweeter i et tempo og med en eksplosivitet, der får selv Donald Trump til at blegne. Ministre bliver fyret og skelsættende politiske beslutninger proklameret via de sociale netværk.
Præsidenten giver også prøver på sin bizarre humoristiske sans, når han hævder at handle med bitcoins uden tøj på. Eller når han hen på aftenen giver salvadoranerne ordre om at gå i seng.
Den excentriske ledelsesstil bidrager imidlertid kun til Bukeles dygtige iscenesættelse af sig selv som en visionær politisk fornyer, der er baggrunden for hans enorme popularitet.
Præsidenten vandt valget i første runde med historiske 53 procent af stemmerne på et budskab om at gøre op med det korrupte topartisystem, som opstod efter El Salvadors lange og blodige borgerkrig i 1980erne.
Lokumsaftale med kriminelle bander
Bukele startede selv sin politiske karriere i det ene af de to partier, den venstreorienterede tidligere guerillaorganisation FMLN.
Men som en effektiv borgmester i hovedstaden San Salvador begyndte han at gå sine egne vegne og køre sig i stilling til rollen som en »bananamerikansk« Trump – på godt og på ondt.
Eksempelvis har Bukeles første store triumf som præsident – en klar forbedring af sikkerheden i det ekstremt voldelige land – vist sig at bygge på en hemmelig lokumsaftale.
I årene fra 2015 til 2019 havde El Salvador en mordrate på 50-100 pr. 100.000 indbyggere (i Danmark var tallet 1,2 i 2017).
Når raten i de første måneder efter magtovertagelsen faldt til »kun« 23, skyldes det imidlertid ikke – som den nye præsident hævdede – et styrket sikkerhedsberedskab.
Avisen El Faro kunne afsløre, at Bukele havde overtalt landets magtfulde kriminelle bander, der tæller omkring 60.000 medlemmer, til at skrue ned for volden mod at få bedre forhold for deres fængslede ledere.
Mordraten er da også skudt i vejret hurtigere end en omikronsmittekurve, når banderne i perioder, på trods af aftalen, har været på kant med præsidenten.
Millenialdiktator
Samtidig viste det sig hurtigt, at Bukeles fornyelse ikke handlede om at bryde med traditionen for autoritære ledere i en del af verden, der har stået fadder til begrebet bananrepublik.
»Latinamerikas første millenialdiktator«, som magasinet Slate kalder ham, har som allerede nævnt ikke den store respekt for den franske politiske tænker Montesquieus principper om magtens tredeling.
Da hans parti efter et valg sidste år fik flertal i parlamentet, satte han øjeblikkelig dommerne i El Salvadors højesteret samt landets chefanklager fra bestillingen.
Siden er udrensningerne i retssystemet fortsat på et i bedste fald tvivlsomt forfatningsmæssigt grundlag.
Også den frie presse, heriblandt især ovennævnte El Faro, bliver forfulgt med udvisninger af ledende medarbejdere og beskyldninger om hvidvask af penge.
I perioder, hvor »våbenhvilen« med de kriminelle bander brød sammen, har sikkerhedsstyrkerne – med inspiration fra den filippinske leder Rodrigo Duterte – fået ordre om at skyde for at dræbe.
Hvilket alt sammen dog næppe ville føre til andet og mere end opgivende suk og velmenende moralprædikener fra verdenssamfundet, hvis det ikke havde været for bitcoineksperimentet.
Har allerede tabt 10-20 millioner dollar
For tilhængere af kryptovalutaen er den vejen til frigørelse fra nationalstaterne og i særdeleshed USAs pengepolitiske åg.
Bitcoins er imidlertid også et populært betalingsmiddel blandt hackere og kriminelle organisationer, fordi de er vanskeligere at spore.
Risikoen for, at El Salvador udvikler sig til en gigantisk hvidvaskemaskine, er en af de bekymringer, der tirsdag fik IMF til indtrængende at opfordre Bukele til at stoppe til eksperiment. Men det er ikke den eneste.
Kryptovalutaen er langt mere ustabil end traditionelle valutaer, og de seneste måneder – efter at El Salvador indførte den – er den faldet markant i værdi.
»Vi vurderer, at landet har tabt mellem 10 og 20 millioner dollar,« sagde en topchef i kreditvurderingsinstituttet Moody's først på ugen til The Washington Post med henvisning til Bukeles offentlige opkøb af bitcoins.
Samtidig, og nok så vigtigt, er en af de fordele ved eksperimentet, som præsidenten havde stillet sine landsmænd i udsigt, udeblevet.
20 procent af El Salvadors BNP udgøres af penge, som emigrerede salvadoranere sender hjem til deres familie.
Bukele havde lovet, at indførelsen af bitcoins ville få kommissioner i forbindelse med pengeoverførslerne til at forsvinde. I stedet er de i praksis blevet større.
Det er ikke populært, og massive folkelige protester vil formentlig være det eneste, der kan stoppe eksperimentet.
Men hvis præsidenten er begyndt at ryste på hånden, skjuler han det godt. Dagen efter advarslen fra IMF tweetede han dette meme.
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa
