Hija de Sanchez Cantina i Nordhavn er taco-dronningen Rosio Sanchez’ seneste outlet i Nordhavn. Hvor man på Sanchez i Istedgade kører med en fireretters set menu, er Hija de Sanchez Cantina baseret på a la carte.

Og hovedattraktionen på Sanchez Cantina er uden tvivl tortillaerne, der bliver lavet af majs importeret fra Mexico, som bliver malet, kogt, håndrullet og bagt på plade på stedet, skriver madredaktør Søren Frank, der gav bistroen fire flotte Berlingske-stjerner.

Uddrag fra anmeldelsen:

»Det kan måske være svært at forstå, at en lille majspandekage kan gøre så stor en forskel, men det kan den altså. De bløde, gule tortillaer til vores tacos var pakket med dyb smag, og var de bedste, jeg husker at have smagt – inklusive i Mexico og i Californien.«

Læs hele anmeldelsen her.