Søren Frank: Uldgrisen smelter på tungen på ny vinbar med søkig

Vinbaren Lago byder på alt fra stilig bourgogne til nordbulgarsk naturvin, og det elaborerede barkøkken følger fint med.

Vinbaren Lago på Nørrebro kører med et stort vinudvalg og et gedigent barkøkken. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvor man engang kastede med brosten efter »panserne« på Nørrebro, kaster man i dag usvovlet vin i halsen. Naturvinsbarerne ligger efterhånden tættere i denne bydel end cafeerne i Paris.

Sidste nye skud på stammen, Lago, finder man for enden af gode, gamle Korsgade i lokalerne, som før husede restaurant Thai Pan.

Vinbaren Lago ligger i Korsgade, hvor før Thai Pan havde til huse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

Navnet skyldes, at lokalerne vender ud mod Peblingesøen, hvilket man desværre ikke får så meget ud af på denne mørke tid af året. Den fornøjelse må vente, til det bliver forår. Apropos vintermørke var der, den aften vi var forbi, så dunkelt i lokalet, at vi måtte bruge vores mobiltelefoner som lygter for at tyde vin- og menukortene, indtil vi fik sat en ekstra lampe på det lille bord, hvor der knapt var plads til glas og tallerkener i forvejen. Læg hertil en anstrengt akustik, som gjorde, at vi havde svært ved at høre tjeneren, og man må konkludere, at Lago næppe havde scoret ret mange stjerner på dagbladet Børsens komfortbarometer.

Bag Lago står dels Asger Hjort (der også er medejer af Bar Poldo), dels vinimportøren Volatil. Det er ikke første gang, man ser, at en vinimportør står bag en vinbar: Det er for eksempel Rosforth & Rosforth, som driver Den Vandrette, mens Niche Vin er medejer af Bottega Barlie, og Clement Vin står bag Cork.

Forholdene på Lago er ikke de mest komfortable, det er mørkt, akkustikken er anstrengt, og bordene små. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

Ejerskabet slår igennem

Det er klart, at ejerskabet slår igennem på vinudvalget. Volatils egenimport fylder således en del på kortet, ikke mindst hvad angår de åbne vine, som serveres på glasset. Men man finder bestemt også andre, endda rigtig flotte vine, som det til en vis grænse lader sig gøre at få åbnet og serveret et glas af, men så får man også lov til at betale. Vi følte os således stærkt fristet af en sektion med lækkerier fra de bedste Juraproducenter under titlen »Jura Treasures«, men blev skræmt af priserne.

Dosnon fra Aube i det sydlige Champagne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

Vi startede i Volatil-land med et godt glas knastør brut nature champagne fra Dosnon i Aube i det sydlige Champagne (125 kroner), hvor vinene generelt er mere frugtige og rige. Min ledsager fik en mere vild og naturagtig mousserende vin, en pet nat årgang 2019 fra det nordlige Bulgarien lavet på aligotédruen (kendt som chardonnayens hvide underhund i Bourgogne) fra producenten Angels Kitchen (85 kroner). Det lyder jo næsten som taget ud af et satiremagasin eller en novelle skrevet af en forfatter fra den ironiske 90er-generation, men den let mousserende vin smagte fint og meget levende.

Croutoner med syltede blåmuslinger. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

Ambitiøst barkøkken

Husets spisekort, signeret Pelle Drews, der tidligere har arbejdet som kok på Blue Hill at Stones Barn, Momofuku, Silver Eye og Geist, er afgjort en tand mere ambitiøst end det gængse barkøkken og surfer vildt rundt mellem kontinenterne. Man kunne vel godt i en snæver vending kalde Lago en vinbistro.

Vi lagde ud med et par croutoner med syltede blåmuslinger (45 kroner), som var godt syrlige uden at være uforglemmelige, og en portion coppa (saltet og tørret svinenakke) fra Ungarn (65 kroner). Jeg går ud fra, at der var tale om den ungarske uldgris mangalitza, som her var så blød og mør og ekstremt velsmagende, at den nærmest smeltede på tungen.

Coppa fra Ungarn. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

Det er ikke alle vinene på kortet, som er hardcore natur. Vi fandt for eksempel et par stilige, hvide bourgogner – henholdsvis 2016 Saint-Aubin 1. cru En Remilly fra Château-Puligny-Montrachet (160 kroner) og en tilsvarende fra de Montille (170 kroner), som ejer førnævnte chateau. Mig bekendt er det datteren Alix, der er gift med Jean-Marc Roulot fra Meursault, som de fleste bourgognenørder vil kende, som står for husets hvide vine. Jeg skal beklage dette vinøse dyneløfteri, som dog tjener det formål at forklare, at de to nævnte hvide bourgogner udgjorde en fin og fremkommelig genvej til Roulots mineralske, slanke stil, som i dag desværre er blevet uopnåelig (læs: sjælden og dyr).

Chateau Khashmi-orangevin fra Georgien. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

Amerikansk stodderret

Anden runde bød på lidt af en amerikaneragtig stodderret i form af fritter lavet på den sødmefulde rodfrugt yuca med jalapeñochili, cheddarost, friterede kyllingevinger og, som om det ikke var fedt nok i forvejen, mayo på siden (85 kroner). Hverken den mest vinvenlige eller elegante servering, men det gik an med en fuldtonet orangevin fra Chateau Khashmi i Georgien.

Rösti med ørredrogn. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

En rösti af friteret kartoffel toppet med hjemmerørt cremefraiche og ørredrogn (75 kroner) kaldte på en lidt mere delikat vin i form af den glimrende pinot blanc- og chardonnay-baserede Weiss No. 10 fra den østrigske naturvinspioner Franz Strohmeier fra Steiermark (140 kroner).

En millefeuille af selleri (125 kroner) viste sig at være en slags versionering af Pommes Anna: Selleri i tynde skiver bagt med masser af smør og heftigt og utraditionelt toppet med ristet sesamolie med en luftig mornaysauce lavet på parmesan og vesterhavsost.

Palmekål med lardo og muslingefumé. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

Flere grøntsager fulgte i form af palmekål serveret med lardo (lufttørret spæk) og muslingesauce (125 kroner), som vi parrede med hvid jura 2016 fra La Cave de la Reine Jeanne, som faktisk smagte mig bedre her, end da jeg fik den for et par måneder siden i forbindelse med en jurasmagning til avisen.

Bavette med rødkål, fivespice og radicchio. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

Til sidst fik vi en gang grillet, herligt rød og saftig oksebavette garneret med braiseret rødkål med fivespice og sort kinesisk riseddike (chingkiang) og en marmelade af bitter radicchio (185 kroner). Og så vi var ellers stopmætte og sender således fire stjerner afsted for en aften med godt barkøkken og spændende vinoplevelser.

Lago

Korsgade 1, København N, tlf.  5373 0225
Priser: Retter fra 85 kroner