Søren Frank: Jeg ved ikke, hvad der er foregået i hovedet på kokken, da han kreerede denne ret

Den gamle kro Espehus Kro i det idylliske Espelunden er genåbnet med et hidsigt verdenskøkken.

Det er formentlig de færreste, der forbinder Vestegnen med gastronomi. Forleden uge gik det således op for mig, at jeg i mine efterhånden 27 år som madanmelder endnu aldrig havde besøgt en restaurant på vestsiden af København.

Det er der nu rådet bod på, for da jeg opdagede, at Rasmus Lund Johansson, Claus Meyers gamle kok fra Agern i New York, efter tre år i Italien er vendt hjem og har åbnet en restaurant på et gammelt traktørsted i Rødovre, var det bare om at komme afsted til hest.