Søren Frank giver fem stjerner: Gastronomien blomstrer på den gamle sindssygeanstalt

Den tidligere Dragsholm-køkkenchef Claus Henriksen dyrker det lokale terroir og eksperimenterer vildt – til tider måske endda lige lovlig vildt – på den nye restaurant Mota.

Claus Henriksens 13 år gamle ret med grillede asparges holder stadig. Niels Ahlmann Olesen

Man skulle have været sindssyg i de gode gamle dage, tænker jeg, da vi ankommer til den gamle Nykøbing Sjælland Sindssygeanstalt, 48 bygninger, som ligger smukt ud til Nykøbing Bugt i Isefjorden.

Der var engang, hvor man mente, at sindslidelser skulle kureres med frisk luft og god udsigt.