Søren Frank: Dette bliver den næste fase af den store københavnske madrevolution
Den københavnske madscene er gået fra den ene utrolige sejr til den anden i nu 20 år. Men der er stadig noget, der kunne være meget, meget bedre.

Den københavnske madscene er gået fra den ene utrolige sejr til den anden i nu 20 år. Men der er stadig noget, der kunne være meget, meget bedre.

Der var engang, hvor vi gik til håndværksbageren og købte rundstykker, som på trods af, at de var på størrelse med juniorhåndbolde, næppe vejede mere end 15 gram.
Broerne var besat af brune værtshuse, hvor man, når det gik højt, havde valget mellem Hof og Tuborg, men ikke kunne forvente sig andet »tørt« til end højst en pakke peanuts.