Søren Frank: Det her må ende med en Michelin-stjerne

Restaurant: Mand-og-kone-restaurant i 280 år gammelt krudthus på Christianshavns Vold byder på god service og en flot kavalkade af luksusråvarer.

»Nej, sagde han virkelig det? Er det nu også klogt?« tænkte Emma Nørbygaard, da hun hørte sin kæreste, Nicky Arentsen, sige i et interview med min kollega Søren Jacobsen Damm, at han går efter at få en Michelin-stjerne med parrets nyåbnede restaurant. 

Ifølge denne anmelder er det dog klogt af Arentsen at melde så ambitiøst ud – forudsat selvfølgelig, at niveauet er til stede.