Jeg spiste engang middag med en af Siciliens rigeste mænd, vin- og medicinalproducenten Giuseppe Benanti, på dennes daværende Michelin-restaurant i Catania. Den gastronomiske samtale flød hen over bordet, men det var ikke vin eller for den sags skyld caviar, der blev snakket om, men raspsmuldrede brødkrummer.
Benanti, hans assistent og den dansk-sicilianske importør diskuterede ivrigt, hvor længe brødet skal tørres, inden det bliver pulveriseret til krummer. Om raspen skal opbevares i lufttæt beholder eller ej, og om det er på sin plads eller ej at anvende de nymodens køkkenmaskiner, der er blevet specielt fremstillet med henblik på at lave rasp.
Del:
