På landets smukkeste allé svingede maden fra sublim sprutte til hengemt plejehjemspetitfour

Frokostanmeldelse: Det er lidt af en lokal institution, og med den særegne charme er det svært ikke at lade sig lokke til en frokost på stedet. Der er dog et par ting, du bør undgå, inden du sætter dig til rette på Promenaden, skriver Berlingskes anmelder, Søren Jacobsen Damm.

 
Se videoen og få et kig ind i Promenaden 1932. Video og foto: Thomas Lekfeldt. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er svært at forestille sig en meget bedre beliggenhed på Frederiksberg. Lige midt på byens, ja, måske landets smukkeste allé, Frederiksberg Allé, har Promenaden ligget med al sin altmodische særegne pragt siden 1932.

Den 90-årige charmør blev i 2018 overtaget af Jakob Blom og Kristian Willumsen, der tidligere har haft succes med at opgradere en anden Frederiksberg-klassiker, Sans Souci fra 1902, som de overtog i 2014.

Og de nye ejere har da også gjort sig umage for at præservere det bedste ved Promenadens sjæl og udseende. Det skal de have tak for. Det er modigt at holde fast, særligt i restaurationsbranchen. Resultatet er masser af autentisk storbystemning, der på en himmelblå og solrig forårsdag emmer af det bedste af verden af i går.

Der er ikke mange steder, der har en mere lokkende udendørsservering end Restaurant Promenaden 1932, på Frederiksberg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Til gengæld har de nye ejere gjort klogt i at forny menukortet, der før 2018 mestendels udgjordes af et smalt udvalg af kedelige caféklicheer.

Her i 2022 spænder spisesedlen over stegte sild, croque monsieur og trøffelrisotto på aftenkortet, men generelt er der lagt vægt på det fransk-mediterrane køkken. Ikke at der er mange revolutionerende overraskende retter på kortet, men sammensætningen virker ret eklektisk, som for eksempel calamari fritti, som vi indledte eftermiddagen med at bestille.

Calamari fritti med urtemayo og grillet citron, var eftermiddagens bedste ret. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Snorlige sprutte

De dybstegte blæksprutteringe er en af de retter, der oftest går fra reelt uspiselig til, i sjældne tilfælde, dyb smagsmæssig og taktil tilfredsstillelse. På Promenaden var der lykkeligvis tale om det sidste. De friterede blæksprutteringes overflade havde en perfekt sprødhed, mens selve kødet gav den helt perfekte mængde subtil modstand, som ved overgivelsen udløste en dyb og delikat smag. Den tilhørende urtemayo var fin, men måtte godt have haft lidt mere punch.

Af uvisse årsager valgte de ellers effektive tjenere at servere de tre første retter i et hug. Så udover sprutten, vi havde bestilt som snack, ankom samtidig også husets stegte sild og min ledsagers tatar. Så vi sad nu med en relativ bizar »minibuffet« på bordet.

Jeg forsøgte mig med et glas Riesling fra Ziliken, Mosel, der fint gik til calamari, men som også med sit høje syreindhold måske kunne matche en klassisk stegt sild? Det kunne den så ikke, men det var min fejl alene.

Stegt sild med sød stærk sennep og rødbede. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Den stegte sild var til gengæld god i sig selv. Sjældent godt saltet med en elegant syrebalance og lækker mør konsistens uden at være smattet. Masser af skarp sennepssmag og jordet rødbede fik serveringen til at stå snorlige.

Gavmild aioli

Tataren blev solgt som en rørt tatar, men virkede mere som en moderne dekonstrueret af slagsen. Ikke at det gjorde noget. Kødet var pivfrisk og dybrødt med sart umami, der gav smagen den kompleksitet, der tit er fraværende, hvis man bruger uhængt kød. Oksen fik modspil af friterede kapers, cornichoner og sprøde rodfrugtchips, som vist var helfabrikata, men gav en god knas. Under kødet var smurt en omgang aioli, som min ledsager fandt lige gavmild nok. Jeg er tilbøjelig til at give hende ret, men overordnet var der tale om gode råvarer i fin balance.

Tatar med bl.a. friterede kapers, cornichoner og aioli. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Da vi havde spist vores første tre (!) retter, ankom dagens sidste smørrebrødsanretning. Det eneste stykke smørrebrød på kortet, jeg ikke har fået før, nemlig confiteret and. Her var den fede fugl sat i scene med sennepsmayo, syltede rødløg og (igen) sprøde rodfrugtchips. »Hønsesalat for voksne« kunne man også kalde anretningen.

Man havde valgt at smørriste rugbrødet under den i forvejen notorisk fede confit, hvilket jeg synes var et fejljugement. Lidt skarp sennep og syltede rødløg hjalp på helhedsindtrykket, men overordnet fremstod serveringen lidt fad, fed og fejlcastet.

Pauver petitfour

På trods af mætheden var man vel på arbejde, og da jeg øjnede tarte tatin på kortet, stod det klart, at vi måtte »endnu engang til brechen igen, kære venner!« Desværre fremstod mørdejen lidt søvnig og æblerne ikke helt kandiserede nok. Den tilhørende vaniljeis var dog upåklagelige, mælket, frisk og hjemmelavet.

Tarte Tartin med is. Isen var det bedste. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Upåklagelig var desværre ikke de tre petitfour, vi fik til stedets ellers gode espresso. De tre små, søde hapsere var iskolde, og særligt en knaldorange macaron havde en let hengemt smag af tag-selv-bordet på et underbemandet plejehjem.

Dagens første bid var den bedste, og den sidste var den værste. Overordnet var der flere gode elementer ved eftermiddagens frokost, men også lidt for mange svipsere. Jeg skal dog glad komme forbi igen en anden dag for at sidde på den smukke allé i aftensolen og spise calamari fritti.

Restaurant Promenaden 1932
Frederiksberg Allé 58
1820 Frederiksberg C.