Madanmeldelse: Sans Souci

Olsen-drengene har på sikker vis renoveret køkkenet på Frederiksberg-klassikeren Sans Souci.

Sans Souci på Frederiksberg byder først og fremmest på klassiske, danske retter. Foto: Betina Garcia Fold sammen
Læs mere
Sans Souci på Frederiksberg har en lang og stolt tradition som vandingshul for journalister, skuespillere og andet godtfolk. Selv har jeg aldrig sat mine ben på stedet før forrige uge, men jeg er gammel nok til at have haft chefer, som efter sigende var lettere at træffe på Sans Souci end hjemme på redaktionen.

Selv om Sans Souci – i hvert fald i mine øjne – altid i højere grad har stået for flydende end fast kost, har det mig bekendt altid været muligt at få et stykke smørrebrød eller en mørbradbøf. Og endda en del mere end det, efter at Olsen-drengene – Jacob Blom og Kristian Willumsen, som også driver Sult i Filmhuset – overtog stedet for nyligt. På trods af at lokalerne har fået en ordentlig omgang, emmer glaslofterne og de høje mørke træpaneler stadig af historie – tobakstågerne er naturligvis lettet, men det er lige før, man stadig kan fornemme dem.

Læs også: Københavnsk hotel er et af verdens bedste

Tjenerne er korrekt udstyrede med hvid skjorte og butterfly, og menukortet er tilsvarende klassisk. Faktisk så klassisk at jeg, da jeg studerede kortet på web’en hjemmefra, var en anelse bange for at komme til at kede mig. Hvor frokosten naturligt nok er domineret af traditionelt smørrebrød, byder aftenkortet på rejer, tatar, foie gras terrine, coq au vin og tidens store svøbe, boeuf bearnaise, samt mere »glemte« retter som wienerschnitzel og stegt lever.Heldigvis opererer Sans Souci også med »Dagens tavle« med mere sæsonbetonede retter. Denne aften bl.a. hvide asparges, dansk lammekrone og stegt sandart, som straks fik mig i bedre humør.Indledningsvis takkede vi ja til dagens tilbud, tre østers og et glas champagne for 158 kroner. Det viste sig at være en god handel, for champagnen, Billecart Salmon Brût, var sprød, præcis og særdeles velegnet som aperitif. Og østersene, som stod i en merpris af bare 11 kroner pr. styk i forhold til et glas bobler, var friske og serveret, som jeg bedst kan lide det, med en skål skalottevinaigre.

Læs også: Guide: Her er 7 nye caféer

Jeg lagde ud med årets første hvide asparges – fra Tyskland, oplyste den flinke tjener – klassisk serveret med mousseline sauce og friskpillede rejer samt en stribe dildolie. Rejerne var de små, brunlige, men meget smagfulde Rømø-rejer – også kendt som hesterejer – så jeg var glad, også for vinen i glasset: En fedmefuld hvid bourgogne fra det gode år (i hvert fald for hvidvin) 2007, saint-aubin fra Boisset (475 kroner for en flaske).Min ledsager havde også bourgogne i glasset, dog af den røde slags, en volnay 2011 fra Camille Guiraud (100 kroner). En næsten obligatorisk ledsager til de knasende sprødstegte kalvebrisler, hvis cremede, fede konsistens fornuftigt nok blev ledsaget af bitre salater – endive, radicchio og rucola – samt mandler.

Selv om lammekrone fra et dansk dyr udøvede en vis tiltrækningskraft, så var vi begge grundlæggende mere stemt i det lysere fiskehjørne, så jeg valgte skindstegt sandart til hovedret. Alt for lidt ser vi til den dejlige ferskvandsfisk, som der ellers fanges en del af herhjemme. Årsagen er efter sigende, at stort set hele fangsten ryger af sted til Frankrig, hvor man i højere grad forstår at sætte pris på den slags.Fisken var særdeles veltilberedt, på én gang sprød i skindet og glasagtig rosa i kødet. Tilbehøret bestående af fennikelpuré, gulerødder, en skummende muslingesauce og nye kartofler på siden var velfungerede uden ligefrem at nå gastronomiske højder.

Læs også: Starbucks åbner i Københavns centrum

»Ønsker herren rødtungen fileteret eller stegt på benet?,« spurgte tjeneren min ledsager, som i øjeblikket blev helt paf over at opleve så megen servicevillighed på dansk grund og svarede: »Fileteret, tak,« hvilket han dog fortrød et par minutter senere. Uden grund skulle det vise sig, for der var masser af god bensmag i fileterne alligevel, da de ankom store og saftige. Tilbehøret var nærmest arkaisk: kapers, dild, smørsauce og de nye kartofler – fra Marokko så vidt jeg husker – på siden.Dessertkortet på Sans Souci byder på det klassiske valg mellem créme brûlée og chokolade-fondant. Vi valgte i stedet ostebrættet, ikke mindst ved udsigten til at sætte tænderne i epoisses, den marc (brændevin)-vaskede rødkitsost på råmælk fra Bourgogne, som har en markant, nærmest kødagtig smag. Det udmærkede bræt talte desuden morbier – »sandwich«-osten fra Jura, som består af et lag morgenmælk og et lag aftenmælk adskilt af et lag aske. Og endelig en blåskimmel hvis oprindelse jeg har glemt.

Vel igennem aftenens måltid måtte jeg således erkende, at mine bange anelser var blevet gjort til skamme, at den gamle skole ikke nødvendigvis behøver at være en dårlig skole. Slet ikke her i mellemklassen hvor simpel, men præcis eksekvering af gode, sæsonbetonede råvarer kan være klart at foretrække frem for mere sprælske og spraglede koncepter. Et stort set fejlfrit køkken i mellemlejet kombineret med god service og vinhåndtering samt fin sammenhæng mellem pris og kvalitet takserer vi her på siden til fire stjerner.

Hvad: Sans Souci
Hvor: Madvigs Allé 15, Frb. C, tlf. 33 21 74 63
Hvor meget: Priser fra: Hovedret: 158 kroner, vin 245 kroner.