Gastronomisk rutsjebanetur hos Price-brødrene i Tivoli

Frokostanmeldelse: Brdr. Price i Tivoli har en sublim beliggenhed midt i verdens smukkeste forlystelsespark. Alt var fryd og gammen, lige indtil frokostens sidste ret ramte bordet.

Harlekin og Columbine står ved siden af scenen og får sig en snak med Pjerrot. Et velspillende jazzorkester jammer et par klassikere fra scenen på Plænen.

Vi har perfekt udsyn fra vores bord. I pausen mellem to jazz-numre kommer Tivoligarden forbi for fuld musik. Solen skinner. Det er maj. Det er varmt, uden at være kogende. Alt er perfekt denne lørdag eftermiddag. Eller næsten alt.