Det er nærmest en massepsykose, der rammer København hvert år, når byens mange gode bagerier begynder at sælge årets fastelavnsboller.

Folk kan ikke komme hurtigt nok afsted til bageren, og derfor føles følgende nyhed tæt på selvindlysende: 

I år kan man løbe et halvmaraton rundt i København, hvor der er ti stop ved nogle af byens bedste bagere, hvor løberne vil få fastelavnsboller. 

Foreløbig har 3.723 københavnere tilmeldt sig til det såkaldte Fastelavn Bun Run, oplyser arrangøren.

Men der er kun 100 pladser til det gratis løb, som bliver fordelt efter lodtrækning.

»Vi er blevet blæst bagover af interessen«, udtaler arrangør Simon Evers, stifter af Tipster, i en pressemeddelelse. 

Planen er, at 100 løbere skal løbe den 21,1 kilometer lange rute med i alt ti forplejningszoner på gode bagerier. 

Hos hvert bageri præsenterer bagerne årets fastelavnsbolle, og løberne får lov til at få en gratis smagsprøve. 

Her er ruten, som løberne skal igennem. 
Her er ruten, som løberne skal igennem.  Tipster

Bagerierne er: 

  • Flere Fugle

  • Rondo

  • Riviera

  • Juno The Bakery

  • Andersen & Maillard

  • Maison på d'Angleterre

  • Andersen Bakery

  • Hart

  • Københavns Bageri

  • Ard

Tilmeldingen er åben til og med den 22. januar, og de 100 heldige løbere bliver annonceret dagen efter. 

I 2024 var der hele tre boller, som fik topkarakteren seks stjerner. Du kan læse testen her, mens du venter på dette års test. 

Få »God smag« direkte i din indbakke

Gastronomiredaktør Søren Jacobsen Damm forsyner dig hver fredag med en velsmagende opskrift, nyt om den gastronomiske scene og et par anbefalinger.

Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske sender mig nyhedsbreve. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Berlingske Medias nyhedsbreve kan indeholde invitationer til arrangementer, tilbud på abonnementer og annoncer fra tredjeparter. Dine oplysninger kan blive delt med tredjepart. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter, og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke.