En frokost på dansk Michelin-restaurant fik den britiske kok Alan Bates til at slå sig ned: »That’s it. Det er her, jeg skal hen«

Gastronaut: Brexit fik den britiske kok Alan Bates til at lægge England bag sig. Michelin-restauranter som trestjernede The Fat Duck, den prominente engelske restaurant med Heston Blumenthal ved roret, var på cv'et, da han besluttede sig for at besøge sine drømmearbejdspladser. Han nåede ikke længere end til Danmark.

Connection føles ikke som et arbejde – jeg har opfundet mit drømmejob. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Du havde godt gang i karrieren, da du forlod England. Hvorfor blev det lige Danmark?

»Jeg begyndte at lede efter job uden for England omkring 2017. Jeg ville gerne væk fra England på grund af brexit. Jeg ledte i virkeligheden alle vegne, og ikke kun i Europa.«

»Så jeg lavede en liste over steder, jeg var meget interesseret i, og så var min idé at komme på besøg og spise de steder for at fornemme stedet og selvfølgelig maden.«

»Jeg kom forbi Henne Kirkeby Kro til frokost og tænkte: »That's it. Det er her, jeg skal hen.« Min chef på The Fat Duck kendte folk på restauranten, og min gamle chef var venner med Paul Cunningham (køkkenchef på Henne Kirkeby Kro med to Michelin-stjerner, red.). Så jeg ringede til dem og bad dem om den tjeneste at prøve at få mig ind. I første omgang havde jeg egentlig ikke en interesse i at komme til Danmark. Så det var ikke Danmark. Det var dén restaurant.«

»Efter den stoppede jeg med at lede. Den havde det hele. Den var den perfekte oplevelse, og den ville jeg give videre. Jeg ved ikke, hvornår jeg besluttede rent faktisk at slå mig ned. Men hvorfor skulle jeg rejse væk? Hvor er det bedre?«

I dag bor Alan Bates med sin kæreste og hunden Lucy i København. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Hvad er dit  livs bedste og værste måltid?

»Jeg tror ikke, jeg kan svare på, hvad der har været værst. Det ville være udiplomatisk. Men jeg bliver nogle gange frustreret, når jeg er på dyre high-end-restauranter, og de bruger mange penge på mad og stel, men glemmer rummet. Jeg synes, at det er meget ubehageligt at sidde i et rum, som virker ufærdigt.«

»Det bedste er meget nemmere. Der er selvfølgelig Henne Kirkeby Kro. Det var jo så godt, at jeg bare måtte arbejde der. The Fat Duck var også en fuldstændig utrolig oplevelse. Da jeg var i midt 20erne, var jeg på Astrance (en tostjernet, tidligere trestjernet, Michelin-restaurant, red.) i Paris, og jeg blev blæst fuldstændig bagover. Ti år efter kan jeg stadig huske den tjener, vi havde, de retter, vi fik, og mødet med Pascal Barbot (køkkenchefen på Astrance, red.). Det er nok underbevidst den følelse, vi går efter at give folk her.«

Du blev siden souschef på Henne Kirkeby Kro og i 2019 køkkenchef på Studio ved Nyhavn, som mistede sin Michelinstjerne. Nu har du åbnet Connection. Er målet nu at få en stjerne?

»Hvis du havde spurgt mig for to år siden, havde jeg svaret, at det var mit eneste fokus. Men Connection føles ikke som et arbejde – jeg har opfundet mit drømmejob. For de fleste er det langt fra det perfekte job, men det er det for mig. Og nu har vi mere travlt her end på Studio, og tilbagemeldingerne fra gæsterne er langt bedre, end de var dengang. Det er det vigtige for mig.«

»Det har taget mig lang tid at forstå, hvordan man får det bedste ud af folk. Vi har brugt lang tid på at tænke på, hvad vores formål er. Hvorfor vi har denne her restaurant. Vi er kun fire i restauranten til godt 10 gæster. Hvis vi vil vokse som restaurant, skal alle have det godt,« siger Alan Bates. Restauranten holder lukket lørdag, søndag og mandag, så de fire også kan holde weekend. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

»Når jeg tænker over min tid på Studio, er min ærlige holdning, at det aldrig var min eller vores stjerne. Da jeg kom til, skiftede hele holdet, og ingen af os havde bidraget til at vinde den året inden. Jeg har ikke selv holdt den. Men selvfølgelig var det skuffende ikke at holde på den, for alle arbejdede virkelig hårdt for det specifikke mål.«

»Det ville være fantastisk for os at få en stjerne her på et tidspunkt. Det er en anerkendelse, som folk forstår, hvad end de er i branchen eller ej. Men det vigtige er, at vi er glade for det, vi laver her, og at folk er glade for at komme her. Jeg forberedte mig mentalt på, at ingen ville komme. Så vi er virkelig taknemmelige for, hvordan folk har taget imod restauranten.«

I den mindre seriøse ende: Hvor vil du gerne spise, næste gang du skal ud?

»Jeg ville virkelig gerne spise på Alouette. Stedet ser virkelig smukt og tjekket ud. Og så ville jeg virkelig gerne på Frank og Maison. Jeg har ikke været der, men de ser cool ud. Når jeg er ude, er det vigtigste, at jeg har det sjovt. Jeg vil bare gerne have det godt og føle, at jeg kan være mig selv.«

»Og så elsker jeg Møntergade. Det er fucking great, og jeg kan ikke få nok af det. Jeg kan også godt lide at spise på Royal Garden og Bindia. Det er ikke en højgastronomisk oplevelse, men det får mig til at føle mig hjemme, fordi det minder mig om England.«

Da Berlingskes gastronomiredaktør Søren Frank var forbi Connection By Alan Bates i maj 2021, kvitterede han med fem ud af seks stjerner. Le gall-østers med emulsion af phytoplankton, som ses på billedet, var aftenens bedste ret, lød det i anmeldelsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup (Arkivfoto).

Hvad er dine go-to steder, når det skal gå hurtigt?

»Jeg elsker faktisk fast food. Jeg er helt vild med Poulette – deres burger er helt fantastisk. Og så elsker jeg Jagger, Gasoline Grill, pølsevogne og pizzastedet lige ved siden af restauranten. Der er også et virkelig godt sted, Bacon Egg & Cheese, som tit laver pop up forskellige steder, som på Mikkelers Warpigs Brewpub. De laver engelske muffins i New York-stil. Og så elsker jeg McDonald's' morgenmad, især McMuffin med dobbelt pølse og ost. Jeg køber også selv engelske muffins fra mærket Jalm&B og laver dem derhjemme. De er next level. Jeg tror slet ikke på gulity pleasures. Jeg kan ikke få nok af det, jeg kan lide.«