Dette område er normalt dødens pølse, når det gælder restauranter. Men vi endte helt, helt oppe i superligaen

Frokost: Berlingskes anmelder bevægede sig skeptisk i turistfældernes »ground zero«. Han endte med at spise det bedste smørrebrød i mands minde. 

Kyllingesalaten på Mark var mere frisk og let, end man normalt oplever på den danske frokostscene. Desuden var stedets egen lufttørrede skinke, der draperede den velsmagende servering, af en kvalitet, hvor selv Sydeuropas hæderkronede skinker må føle sig truet. Eneste anke: Vi ville have haft mere! Mathias Svold

For en selvbevidst københavner er der få steder, man ønsker at blive set mindre end midt på Axeltorv.

Pladsen har det med at transformere sig til »fight club« for et særligt segment af provinsens mest utilregnelige svende.