Det lyder som science fiction: Dansk stjernekok får trecifret millionbeløb til at lave mad ud af drivhusgas

Den internationalt anerkendte danske kok Rasmus Munk fra den tostjernede Michelin-restaurant Alchemist har modtaget en kæmpe bevilling fra Novo Nordisk Fonden og Bill & Melinda Gates Foundation til at udvikle fremtidens mad.

Rasmus Munk er medejer af og køkkenchef på Alchemist. Det er hans innovationscenter, Spora, der skal stå bag det nye »Acetate to Food«-projekt.
Rasmus Munk er medejer af og køkkenchef på Alchemist. Det er hans innovationscenter, Spora, der skal stå bag det nye »Acetate to Food«-projekt. Arkivfoto: Mathias Svold

Du har sandsynligvis hørt om »fra jord til bord«, men et nyt kæmpeprojekt skal nu undersøge, om man i fremtiden også kan tale om »fra luft til bord«, skriver Michelin-restauranten Alchemist i en ny pressemeddelelse.

Det lyder som science fiction, men nogle af verdens største fonde – den amerikanske Bill & Melinda Gates Foundation og Novo Nordisk Fonden – har tilsammen afsat 162 millioner kroner til et nyt projekt, som skal løbe over to år.