Kritisk for Tottenham: Harry Kane humpede fra banen

Midt i sejrsrusen over Manchester City må der alligevel være lidt bekymring i Tottenham-lejren.

Holdets ubstridte stjernespiller Harry Kane måtte humpe fra banen i anden halvleg efter at have vredet om på anklen.

Uheldet skete i en nærkamp med Manchester Citys Fabian Delph, der gik hårdt - og måske lidt for hårdt - til Tottenham-stjernen.

Harry Kane kunne med det samme mærke, at der var problemer og humpede ud til bænken.

Få sekunder efter var englænderen allerede på vej i omklædningsrummet, og det så altså ikke ud som om, at angriberen overhovedet kunne støtte på anklen.

Tottenham kan derfor måske ende med at må undvære sin stjernespiller endnu engang. Han var i februar ude i syv kampe med en anden ankelskade.

Her var Tottenham faktisk stærke og vandt samtlige fire ligakampe og slog Dortmund i Champions League uden Kane, mens man med Kane tilbage på holdet faktisk ikke vandt i kampe i streg i ligaen.

Se uheldet i toppen af artiklen. Tottenham og Manchester City spiller returkamp næste onsdag.