Der er noget med Lone Scherfig og de britiske forfattere. Efter at have arbejdet sammen med Nick Hornby på »An Education«, er turen nu kommet til David Nicholls og hans bestseller »One Day«, på dansk »Samme dag næste år«. En på papiret udfordrende konstruktion af 23 små endagsepisoder, der i Lone Scherfigs hænder er blevet til en både sammenhængende, vedkommende og genkendelig fortælling om Dexter og Emma, der mødes på deres studenternat i 1988, sover sammen og næste dag går hver sin vej, med løfte om at holde kontakten.
Filmen slår efterfølgende ned på deres respektive historier på samme dag hvert år, 15. juli, og følger deres venskab, med op- og nedture og muligheder der opstår for at undersøge, om de varme følelser måske i virkeligheden er til mere end »bare« venskab. Og det er ikke så få, for der er forrygende kemi mellem Anne Hathaway og Jim Sturgess i de to hovedroller.
Ros skal lyde til Lone Scherfig for at turde gøre dem menneskelige - søde, skønne og kloge, men til tider også egoistiske, snævertsynede, irriterende og usympatiske. Som vi mennesker jo nu engang er flest. Lige meget hvor meget man prøver at være den bedste version af sig selv, lykkes det langt fra altid. Og et ægte venskab kan, blandt andet, måles på evnen til at tilgive og se igennem fejl og mangler.
Lone Scherfig har gang på gang gennem sin lange karriere bevist, at hun er både livs- og menneskeklog. Hun har en varme og følsomhed, der gennemsyrer alt, hvad hun laver. Og med den evne til at fremhæve det menneskelige og genkendelige i enhver situation, hæver Lone Scherfig, hvad der kunne være blevet både banalt og overfladisk, til en følsom og genkendelig kærlighedshistorie, der først og fremmest føles sand. Fyldt med øjeblikke, hvor man tager sig i at nikke lige så stille for sig selv »ja, sådan er det jo, det er«. Når filmen er bedst, rammer Lone Scherfig øjeblikkets magi så klokkerent, at det er en nydelse.
»Samme dag næste år« når aldrig »An Education«s sublime højder, hvor ikke en fod blev sat forkert. Men mindre kan også gøre det. Selv om »Samme dag næste år« til tider er en ujævn størrelse, der midt i fortællingen bliver en smule repetitiv, løfter den sig i anden halvdel til en både smuk, rørende og meget nærværende fortælling om, hvor vigtigt det er at gribe de chancer, livet byder os. For lykke, for et spændende job ... eller bare for at smuk gåtur langs Seinen med din bedste ven. Som Kim Larsen sang »livet er langt, lykken er kort, salig er den, der tør give den bort«. Lone Scherfig synes at være helt enig.
