Vestager: Hvert land bør stille med en mand og en kvinde som bud på kommissærkandidat

For at sikre mangfoldighed og ligestilling i EU-systemet bør hvert land stille med henholdsvis en kvinde og en mand som kommisærkandidatbud. Det mener Danmarks nuværende kommissær, Margrethe Vestager (R).

Konkurrencekommissær Margrethe Vestager mener, at man både bør stille med en kvinde og en mand, når man stiller med kandidater til en kommissærpost. Arkivfoto: Francois Lenoir/Reuters/Ritzau/Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: FRANCOIS LENOIR

Når en række politiske topposter skal besættes i EU-systemet efter Europa-Parlamentsvalget til maj, bør hvert land udpege en kvinde og en mand, der kan være kandidater som kommissær.

Det kan være med til at sikre en bedre balance mellem kønnene i det europæiske politiske miljø, mener Danmarks nuværende kommissær, Konkurrencekommissær Margrethe Vestager.

»Det kunne være godt, hvis alle medlemslande stillede med både en mand og en kvinde, så man kunne lave en mangfoldig Kommission. Når vi udnævner derhjemme til råd og nævn, stiller man jo med en mand og en kvinde, fordi vi gerne vil have balance,« siger hun.

Adspurgt om det ikke vil være en ny kommissionsformand, der skal fremsætte det krav, svarer Margrethe Vestager: »Man kan også stille krav til sig selv«.

I det nuværende kommissærkollegium på 28 personer er der ni kvinder. Med Storbritanniens exit af EU, vil kollegiet fremover skulle bestå af repræsentanter fra 27 lande.

Formanden for Kommissionen er Jean-Claude Juncker. Han blev som den første udpeget efter det såkaldte Spitzenkandidat-system og var kandidat fra det største paneuropæiske parti, Det Europæiske Folkeparti (EPP). En ide, som er indført af Europa-Parlamentet, der kræver større indflydelse på udpegelsen af EUs topfigurer.

Navnelege og spidskandidater

I de seneste måneder har nogle af partierne afholdt interne valg for at udpege nye Spitzenkandidater, der formelt fører partiernes valgkamp og som alle bejler til at blive Kommissionens formand.

Det Europæiske Folkeparti (EPP) har valgt tyske Manfred Weber, som i dag er formand for gruppen i parlamentet, til at være dets spidskandidat. Hos de europæiske socialdemokrater er det hollandske Frans Timmermans, som er første næstformand for Kommissionen, der skal være kandidat.

Om partiernes udpegede kandidater overhovedet kommer i spil, er dog på alle måder uklart. Det Europæiske Råd, der består af Lars Løkkes Rasmussen og de øvrige stats- og regeringsledere, vil gerne selv bestemme, hvem der skal udpeges.

Spitzenkandidatsystemet er Margrethe Vestager heller ikke fan af. Hun bryder sig ikke om den »underliggende automatisk i« at parlamentet alene skal bestemme, hvem der er i spil.

»Det her er det, jeg mener: Jeg synes, det er fornuftigt, at folk stiller nogle kandidater frem, som de synes, man meningsfuldt kan bruge. Så må Rådet og Parlamentet tage stilling derefter.«

Vestager: »Ambitionerne er absolut de samme«

Den europæiske liberale parti ALDE  - som de Radikale og dermed også Vestager tilhører -  har besluttet ikke at stille med en spidskandidat.

I stedet taler man om en liste med en række mulige kandidater.

Adspurgt om Vestager vil være på listen, når den offentliggøres til februar, svarer hun:

»Det ved jeg ikke. For jeg ved ikke, hvordan det kommer til at blive.«

I Bruxelles-boblen nævnes Vestager som et af mange bud på ny formand for Kommissionen.

Selv har hun sagt, at hun gerne vil fortsætte som Konkurrencekommissær, men det er op til den siddende danske regering efter EP-valgets afslutning at udpege den danske kandidat.

»Ambitionerne er absolut de samme. De er ikke blevet mere positivt modtaget siden sidst,« siger Vestager med et smil.

Der vil være kamp om en række politiske topposter efter Europa-Parlamentsvalget. Ikke alene skal Kommissærkollegiets 27 poster besættes.

Også posten som formand for Det Europæiske Råd, det i dag bestrides af Donald Tusk, kommer i spil. Derudover skal formanden for EU-Parlamentet, der sidder i en periode på to et halvt år, udskiftes i juli 2019.