Spitzenkandidat: En teaterforestilling eller et benhårdt udskillelsesforløb?

En finne og en tysker kæmper i dag om at blive såkaldt spitzenkandidat for det største europæiske parti, EPP. Den, der vinder, kommer et skridt nærmere topjobbet som formand for Kommissionen. Men processen kan dog ende som et slag i luften, hvis ikke statslederne leger med.

Rivaler
To rivaler, der begge bejler til posten som EPPs bud på næste spitzenkandidat. Alexander Stubb (tv) fra Finland and Manfred Weber fra Tyskland. (Photo by Heikki Saukkomaa / Lehtikuva / AFP) / Finland OUT Fold sammen
Læs mere
Foto: HEIKKI SAUKKOMAA

Weber, Vestager eller Timmermans?

I Bruxelles-boblen har navnelegen om, hvem der skal overtage rollen som formand for Kommissionen stået på siden foråret. I dag begynder partiernes interne kamp om, hvem der skal afløse Juncker som formand for alvor. I Helsinki sætter det største europæiske parti, det konservative EPP, som de første navn på, om deres næste spitzenkandidat skal være tyske Manfred Weber eller finske Alexander Stubb.

Men hvad går spitzenkandidat-processen ud på?

Spidskandidaten for den politiske partigruppe i Europa-parlamentet, der får flest stemmer på EU-plan, bør i følge Spitzenkandidat-processen være ny formand for Kommissionen.

Hvordan blev ideen om Spitzenkandidat født?

Ledende kræfter i parlamentet udtænke spitzenkandidat-processen forud for valget i 2014. De mente, at den kunne lokke flere europæere til stemmeurnerne og åbne en ellers lukket proces om den vigtige post. Indtil 2014 var udpegning af formand nemlig noget, statsledere i Det Europæiske Råd gjorde bag lukkede døre.

Hvem er i opløbet til at blive spitzenkandidat?

De største partier vil inden EP-valget i maj 2019 mødes på kongresser og udpege deres kandidat. I februar kender vi opløbet, men det er endnu uvist om ALDE - der blandt andet tæller Venstre og Radikale Venstre - vil stille med en kandidat. Når kandidaterne er udpeget, vil de føre valgkamp og deltage i debatter om, hvor EU skal bevæge sig hen.

Hvor bundet er Det Europæiske Råd af Parlamentets kandidat?

I 2014 var Luxembourgs tidligere premierminister, Jean-Claude Juncker, leder af det største europæiske parti, EPP. Han fik efterfølgende både Parlamentets og Rådets blåstempling som kommissionsformand. Men mange statsledere var i 2014 skeptiske ved processen og gjorde det klart, at der ikke var skabt præcedens.

Hvad siger loven da?

Det er faktisk til debat. Nogle analytikere peger på, at spitzenkandidat-proceduren nærmest har vendt traktaten om Den Europæiske Union på hovedet i spørgsmålet om udpegning af Kommissionens formand. I artikel 17 hedder det, at Rådet med kvalificeret flertal skal udpege en kandidat, der derefter skal bakkes op af et flertal i Parlamentet.

Hvem er skeptiske og hvorfor?

Processen siges at udelukke siddende statsministre eller andre i politiske topjob, som på de indre linjer kunne være interesseret, men som ikke ønsker et officielt kandidatur, hvis de ender med at tabe kapløbet. Derudover kritiserer statsledere også spitzenkandidat-processen for at være drevet af politiske kræmmere i Parlamentet og kalder den alt andet end åben. Den mest markante kritiker er Frankrigs præsident Emmanuel Macron. Han bakkes op af statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og andre lande som Tjekkiet, Holland, Polen, Portugal.

Hvis Det Europæiske Råd efter valget afviser parlamentets kandidat, bliver de så ikke sure?

Jo. Parlamentet har tænkt sig at gøre oprør, lød det i en betænkning fra februar 2018. Heri advarer de om, at parlamentet vil »afvise enhver kandidat til posten, hvis personen ikke er udpeget i overensstemmelse med Spitzenkandidatproceduren.« Altså er der lagt op til ballade, hvis man ikke som i 2014 kan finde en kandidat både Rådet og Parlamentet bakker op om.