Som sædvanlig er Ségolène Royal klædt i pangfarver – en knaldrød jakke, der passer med tasken og smykkerne – da Berlingske møder hende på et luksushotel i et af Paris' dyre kvarterer.

Toppolitikeren har aldrig været bange for at stikke ud eller rage højere op. Måske derfor er hun den kvinde, som har været tættest på at blive Frankrigs præsident.