Teresa Bellanova begyndte at knokle i marken som 14-årig. Og da den italienske regering forleden annoncerede regulariseringen af en kvart million migranter, kunne den tidligere daglejer og nuværende landbrugsminister ikke holde tårerne tilbage.

»Fra i dag er de (migranterne, red.) en smule mindre usynlige. Staten er stærkere end udbytterne,« proklamerede Bellanova bevæget om et initiativ, der indtil for kort tid siden havde været en klar tabersag. Men italienerne, der tidligere bakkede massivt op om en benhård udlændingepolitik, har ændret mening – af to tungtvejende grunde.

Matteo Salvini, der leder det højrenationale parti Lega, var ellers lynhurtigt ude med en af de punchlines, som under normale omstændigheder ville gå sin sejrsgang på de sociale medier.

»I stedet for at græde over migranternes rettigheder burde en italiensk minister lide med de italienere, som står i en svær situation,« tordnede den tidligere indenrigsminister indigneret, men uden større gennemslagskraft.

For plejer er død i italiensk udlændingepolitik – som offer for coronavirusepidemien. I hvert fald for en tid.

54. pct. siger ja til regularisering

Regulariseringen, der ventes at give tidsbegrænset arbejds- og opholdstilladelse til 250.000 af Italiens – anslået – 600.000 illegale migranter, er led i en større lovpakke kendt under betegnelsen »Genstart Italien«.

En saltvandsindsprøjtning på 55 mia. euro skal sætte gang i økonomien med bistandhjælp og støtte til bl.a. indkøb af cykler og udgifter til børnepasning samt et tilskud på op til 500 euro til familiernes feriebudget.

Når pakken har været længe undervejs, skyldes det imidlertid uenighed om regulariseringen internt i koalitionsregeringen. Mens socialdemokratiske PD og især det lille midterparti Italia Via, som Bellanova tilhører, kæmpede for, har Femstjernebevægelsen (M5S) til det sidste strittet imod.

Udenrigsminister Luigi Di Maio og hans mere nationalistiske fløj af (M5S), der indtil september kørte parløb med Salvini, var bekymret for de politiske omkostninger. Men skal man tro meningsmålingerne, kan både han og premierminister Giuseppe Conte tage det roligt.

54 pct. af italienerne siger ifølge en måling fra instituttet SWG god for at give papirer til migranterne, omend en femtedel af tilhængerne mener, at processen bør begrænses til landbruget.

Landarbejdere beskæftiget under tomathøsten i den syditalienske region Apulien demonstrerer mod trafikulykker, der i 2018 dræbte 16 migranter. Nu er den italienske regering klar til at regularisere deres situation og give dem bedre arbejdsforhold. 
Landarbejdere beskæftiget under tomathøsten i den syditalienske region Apulien demonstrerer mod trafikulykker, der i 2018 dræbte 16 migranter. Nu er den italienske regering klar til at regularisere deres situation og give dem bedre arbejdsforhold.  ROBERTO D'AGOSTINO/AFP/Ritzau Scanpix

En potentiel smittebombe

Det sidste er formentlig afgørende for, at folkestemningen er vendt. Regeringens hovedargument for regulariseringen er ganske vist kampen mod de lyssky organisationer, der – ofte med forbindelse til de syditalienske mafiaer – udnytter migranterne.

Men den situation er på ingen måde ny, og premierminister Conte erkender samtidig, at Italien for øjeblikket i højere grad »har brug« for migranterne.

De arbejder nemlig i vid udstrækning i landbruget og er dermed vigtige i bestræbelserne på at sikre fødevareforsyningerne i et land, som har været paralyseret, mens epidemien rasede, og kan blive det igen.

Det er den ene side af sagen. Den anden handler om folkesundhed, og det er den, der har overbevist også mange indvandrerfjendske italienere, mener Marco de Ponte, der er generalsekretær for hjælpeorganisationen Action Aid.

»Også de højreorienterede partier har indset, at disse mennesker udgør en trussel, hvis det offentlige ikke har styr på dem,« siger Marco de Ponte til Berlingske og fortsætter:

»Det er dem, som høster vores frugt og grøntsager. De rører ved den mad, vi spiser. Og hvis de ikke er omfattet af sundhedsvæsenets kontrol, kommer de til at udgøre en potentiel smittebombe under Italien.«

For kun godt et halvt år siden lignede det et spørgsmål om tid, før Matteo Salvini ville erobre regeringsmagten i Italien med et komfortabelt flertal. Men Lega-lederen har, ligesom andre højrenationale politikere, svært ved at navigere i coronavirusepidemiens radikalt forandrede politiske landskab. 
For kun godt et halvt år siden lignede det et spørgsmål om tid, før Matteo Salvini ville erobre regeringsmagten i Italien med et komfortabelt flertal. Men Lega-lederen har, ligesom andre højrenationale politikere, svært ved at navigere i coronavirusepidemiens radikalt forandrede politiske landskab.  RICCARDO ANTIMIANI/EPA/Ritzau Scanpix

Protestdemonstrationer, men mod hvad?

Italienerne er med andre ord ikke sprunget ud som hverken halalhippier eller »venligboere«. De handler ud fra en i mere end en forstand sund fornuft.

Det gør i sagens natur ikke livet lettere for hverken Matteo Salvini eller hans højrenationale rivaler fra Giorgia Melonis Fratelli d'Italia, at deres foretrukne mærkesag er blevet skudt til hjørne.

I forsøg på at genvinde det politiske fodfæste har begge annonceret protestdemonstrationer på Italiens nationaldag 2. juni, men uden at det står helt klart, hvilke dele af regeringens politik de vil protestere imod.

I mellemtiden taler meningsmålingerne deres klare og ubarmhjertige sprog. Mens premierminister Conte nyder opbakning fra 60 pct. af italienerne, er tilslutningen til Salvinis Lega de seneste måneder faldet fra 33-34 pct. til 26-27 pct.

Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa