»Hvis man er syg, og lægen ikke kommer, når man ringer. Ja, så ender man hos kvaksalveren,« advarede Palermos borgmester, Leon Luca Orlando, forleden.

Billedet på coronavirussens konsekvenser for det sydlige Italien handler ikke så meget om selve epidemien. Det er den økonomiske krise og sociale nød, lokalpolitikeren er bekymret for.

Og »kvaksalveren«, der tilbyder mirakelkure til fattige familier såvel som desperate erhvervsfolk, mens staten ikke tager telefonen, er naturligvis Italiens evige svøbe – de magtfulde kriminelle organisationer på Sicilien, i Calabrien og i Napoli-området.

Mafiaorganisationerne er ganske vist også ramt. Deres traditionelle forretningsområder – narkosalg, prostitution og afpresning – kører på vågeblus som konsekvens af udgangsforbud og karantæne.

Samtidig ser bosserne dog krisen som en mulighed, så mens den italienske regerings fødevarebistand og erhvervshjælpepakker møjsommeligt arbejder sig gennem bureaukratiet, udnytter bosserne tomrummet til at øge deres indflydelse og gøde jorden for fremtidig business.

Nødhjælp med modkrav

Forleden kunne avisen La Repubblica rapportere, at broderen til en af Cosa Nostras bosser var blevet set, mens han delte poser med fødevarer ud til værdigt trængende i et af Palermos fattige kvarterer.

En varevogn transporterer blomster til en begravelse i den calabresiske by Locri. Den syditalienske region er hjemsted for den magtfulde ’Ndrangheta, der ligesom Italiens øvrige mafiaorganisationer har kronede dag under coronaepidemien.    
En varevogn transporterer blomster til en begravelse i den calabresiske by Locri. Den syditalienske region er hjemsted for den magtfulde ’Ndrangheta, der ligesom Italiens øvrige mafiaorganisationer har kronede dag under coronaepidemien.     Gianluca Chininnea/Ritzau Scanpix

Det samme foregår i Napoli, hvor La Camorra ifølge lokale medier har infiltreret det frivillige arbejde med at hjælpe familier, der har mistet enhver form for indtægt på grund af coronakrisen. Og velgørenheden er naturligvis ikke gratis.

»Når de kriminelle på denne måde tilbyder beskyttelse, er det for senere at komme tilbage og kræve, at modtagerne udfører tjenester eller småjob, der er ulovlige,« siger Marco de Ponte, der er generalsekretær for hjælpeorganisationen Action Aid, til Berlingske.

Det kan eksempelvis være at skjule eller transportere narko. Eller organisationerne kan give besked om, hvilke politikere der skal stemmes på for at fremme bossernes interesser.

Kontrol med fødevarekuponer

Ifølge Marco de Ponte, der står i spidsen for 70 projekter om borgerinddragelse og social mægling over hele Italien, er rapporterne om mafiosi, der giver den som Caritas-aktivister, endnu fåtallige og enkeltstående. Og under alle omstændigheder er det kun en mindre del af problemet.

Det italienske parlament vedtog allerede i slutningen af marts hjælp rettet mod de cirka fire millioner indbyggere i landet, der også under »normale« omstændigheder lever under fattigdomsgrænsen.

Ydelserne begynder først at blive udbetalt nu. I mellemtiden har man via kommunerne uddelt fødevarekuponer blandt de hårdest ramte familier, og i denne proces har forbryderorganisationerne haft det som fisk i vandet.

»Kommunerne er mange steder helt eller delvist kontrolleret af forbryderorganisationerne, der kan bruge fordelingen af hjælpen til at fremme egne interesser ved at tilgodese nogle frem for andre,« forklarer Marco del Ponte og tilføjer:

»På den måde kommer de kriminelle i praksis til at overtage statens funktioner. Det er det, som er farligt.«

Frivillige i færd med at uddele fødevarer og bøger blandt epidemiens økonomiske ofre i Napolis centrale og ludfattige Quartieri Spagnoli. Der har været flere eksempler på, at de får konkurrence fra den lokale mafia, La Camorra, hvis velgørenhed på ingen måde er uegennyttig.
Frivillige i færd med at uddele fødevarer og bøger blandt epidemiens økonomiske ofre i Napolis centrale og ludfattige Quartieri Spagnoli. Der har været flere eksempler på, at de får konkurrence fra den lokale mafia, La Camorra, hvis velgørenhed på ingen måde er uegennyttig. Ciro Fusco/EPA/Ritzau Scanpix

Indtog i vigtige brancher

Og alt dette er endda kun en del af mafiaorganisationernes coronabusiness. De er såvel i Italien som i andre europæiske lande også involveret i handel med uautoriserede hjælpemidler og medicin.

En transnational operation koordineret af Europol førte i slutningen af marts til 121 anholdelser og beslaglæggelse af potentielt farlig medicin til en værdi af 13 mio. euro samt 34.000 kopier af beskyttelsesmasker.

Indenrigsministeriets Direzione Centrale Anticrimine advarer om, at mafiaorganisationerne, der har enorme mængder af kapital til rådighed, desuden er i færd med at styrke deres position i vigtige brancher som produktion og distribuering af fødevarer, i medicinalindustrien og i sundhedssektoren generelt.

Dertil kommer, at de lyssky organisationer naturligvis udbygger deres traditionelle interesser i hotel- og restaurationsvirksomhed og byggebranchen, der begge vil nyde godt af økonomiske genopretningsplaner i de kommende måneder og år.

En velafprøvet metode

Metoden til at få en fod indenfor i ikke mindst mindre virksomheder er den klassiske, der fungerer bedre end nogensinde, fordi ejerne i disse måneder ofte ikke har andre steder gå hen for at finde finansiering.

»Mafiaen tilbyder en virksomhedsejer at låne ham de penge, han desperat står og mangler. Han ved godt, hvem de er, men tror, at han kan styre situationen. Han tager fejl,« forklarer Maurizio De Lucia, der er chefanklager i den sicilianske by Messina, til Politico.eu og fortsætter:

»Herefter beder mafiaen om en tjeneste. Virksomhedsejeren skal ansætte en bestemt person, hvilket han indvilliger i. Efter kort tid overtager denne person styringen. Og hvis ejeren protesterer, får han at vide, at det ikke længere er ham, der kontrollerer virksomheden.«

»Dette er kun begyndelsen,« stod der på store bannere, da et berygtet boligbyggeri, der var blevet symbol på La Camorras magt, blev revet ned i februar. Et par måneder og en coronavirusepidemi senere synes det sydlige Italiens mafiaorganisationer så stærke som nogensinde. 
»Dette er kun begyndelsen,« stod der på store bannere, da et berygtet boligbyggeri, der var blevet symbol på La Camorras magt, blev revet ned i februar. Et par måneder og en coronavirusepidemi senere synes det sydlige Italiens mafiaorganisationer så stærke som nogensinde.  Ciro de Luca/Ritzau Scanpix

På den måde skifter tusindvis af virksomheder i disse dage – de facto – hænder. Og selv om det især er erhvervslivet i det sydlige Italien, der er i fare for at ende under mafiaorganisationernes kontrol, skal resten af Europa ikke vide sig sikker.

’Ndrangheta'ens europæiske fangarme

Maurizio de Luca minder om, at den calabresiske ’Ndrangheta kontrollerer store dele af den europæiske handel med kokain, mens Femstjernebevægelsens Europa-Parlaments medlem, Sabrina Pignedoli, allerede inden epidemien advarede mod at betragte mafiaerne som et italiensk problem.

»Ingen europæiske lande kan sige sig fri,« fastslog hun i februar under en høring og pegede på især Tyskland og Holland som vækstområder for ’Ndrangheta'en.

Af samme grund handler diskussionen om resten af EUs finansielle hjælp til Italien i forbindelse med coronaviruskrisen ikke kun om moral og solidaritet, konkluderer Marco de Ponte fra ActionAid.

»Det er i højere grad et spørgsmål om, hvad der er klogt. Med udsigt til, at den italienske økonomi i år skrumper 10 til 12 procent, er der en reel risiko for, at store dele af erhvervslivet ender under mafiaorganisationerne kontrol. Og det kan ikke være i nogens interesse.«

Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa