Fredag i sidste uge pågreb en patrulje fra det italienske Carabinieri-korps 44 migranter, der netop var gået i land på en strand nær den sydlige by Brindisi.
Selv om de var udmattede og dyngvåde efter turen over Middelhavet, bar samtlige omhyggeligt anbragte ansigtsmasker.
Det var dog ikke forholdsreglerne mod coronavirus, som overraskede betjentene mest.
Det opsigtsvækkende, efter godt en måneds voldsom epidemi i Italien, var, at migranterne overhovedet dukkede op.
I løbet af marts har de italienske myndigheder registreret så få som 241 bådflygtninge og migranter. Tallet er det næstlaveste siden 2013, kun »undergået« af februar sidste år, hvor der midt under tidligere indenrigsminister Matteo Salvinis benhårde blokade kun ankom cirka 60.
Tallene for januar og februar på henholdsvis 1.342 og 1.211 viser, at der er tale om en decideret »katastrofeopbremsning« i tilstrømningen.
Migrationsekspert Matteo Villa er ikke i tvivl om årsagen.
»Det skyldes coronavirusepidemien. På ruterne fra Tunesien, Algeriet, Tyrkiet og Grækenland – lande, hvor migranterne ikke lever under decideret desperate forhold – er trafikken faldet med 80 til 100 procent,« forklarer Matteo Villa, der er tilknyttet tænketanken Istituto per gli studi di politica internazionale, til Berlingske og fortsætter:
»Det betyder ikke nødvendigvis, at migranterne har opgivet deres plan om at komme til Europa. Men de har udsat den indtil videre, mens de venter på, hvordan epidemien udvikler sig.«
Valget mellem pest eller kolera
Fra Libyen, hvor migranterne på grund af borgerkrig og myndighedernes overgreb har det særligt svært, fortsatte trafikken uændret de første to uger af marts.
Ifølge migrationsekspertens oplysninger stak mindst 1.500 til søs fra det nordafrikanske land. Og når kun cirka 50 af dem nåede frem til Italien, var det fordi, den libyske kystvagt opdagede hovedparten og sendte dem tilbage.
»De seneste 14 dage skete der heller ingenting på den libyske rute. Og spørgsmålet er, om det skyldes manglende efterspørgsel fra migranter, eller at menneskesmuglerne holder sig i ro, efter at der også er blevet konstateret tilfælde af covid-19 i Libyen,« siger Matteo Villa.
Han er samtidig tvivl om, hvor længe frygten for coronavirus vil være stærkere end migranternes drøm om en bedre tilværelse i Europa og menneskesmuglernes appetit på profit.
»Vi kan se, hvordan nogle italienere, selv om epidemien fortsat er på sit højeste, bryder karantænen og begynder at tage chancer,« siger Matteo Villa med henvisning til den voksende økonomiske nød efter en måneds »lockdown« og tilføjer:
»På samme måde vil det være logisk, hvis migranterne i løbet af et par uger forsøger at fortsætte deres rejse.«
Laveste tal siden 2016 i Spanien
Også i et andet af EUs frontlinjelande, Spanien, har coronaepidemien sat en stopper for tilstrømningen af migranter til såvel fastlandet som De Kanariske Øer.
843 ankom i løbet af marts til Spanien. En tredjedel set i forhold til de foregående fire måneder og det laveste antal siden sommeren 2016, inden en bølge af især marokkanske migranter fik presset på landet til at vokse faretruende.
Det bratte fald i trafikken skyldes ikke kun frygten for den voldsomme epidemi i Spanien, der med 102.000 smittede og 9.053 døde nu er tæt på at overhale Italien som Europas hårdest ramte land.
Marokko har indført udgangsforbud i bestræbelserne på at inddæmme smitten og samtidig lukket sine grænser. Det sidste gælder også helt eller delvist for andre transitlande som Senegal, Mauretanien og Gambia, mens Algeriet har stoppet indenrigsflyvninger.
Stop for hjemsendelser
Opbremsningen i migranttrafikken mellem Afrika og Europa virker imidlertid begge veje.
Spanien, der har bilaterale hjemsendelsesaftaler med en række lande, er således nødt til at beholde hundredvis af især marokkanere og algeriere, der ellers ville være blevet udvist.
Samtidig er det store sydeuropæiske land i gang med gradvist at tømme de centre, hvor migranterne opholder sig, mens de venter på udvisning.
Dels fordi de ifølge loven højest må holdes interneret i to måneder. Dels, og især, efter at der i flere centre er blevet konstateret udbrud af covid-19, hvilket har ført til uroligheder blandt migranterne.
På den baggrund besluttede en dommer tirsdag helt at lukke centeret på Gran Canaria og beordrede de internerede løsladt »af hensyn til folkesundheden, den offentlige orden og elementære humanitære årsager«.
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa
