Tilstrømningen tog til i april, og bådene stikker især til søs fra ét bestemt område.
Ingen af delene er tilfældige.
»Det er en kanon rettet direkte mod Italien,« siger en kilde fra efterretningstjenesten til avisen Le Repubblica.
En kanon, der er ladet med mennesker på jagt efter et bedre liv, og som bliver fjernbetjent fra Kreml.
Som om det ikke var nok, er den stadigt mere oplagte brug af migrationen som våben blot et blandt flere eksempler på, hvordan det russiske regime arbejder på at destabilisere det store sydeuropæiske land.
Men én ting ad gangen.
Lad os først se på »angrebet« fra søsiden, der ifølge La Repubblicas efterretningskilde er et klart forsøg på at påvirke den offentlige opinion forud for skæbnevalget 25. september.
Både statistikker og interviews med migranterne tyder da også på, at den fornyede tilstrømning er både timet og tilrettelagt.
»Nogen« har åbnet for trafikken
I de første tre måneder af 2022 lå antallet af migranter, der krydsede Middelhavet med kurs mod Italien, på samme forholdsvis lave niveau som de seneste år.
Men i april skete der noget. Tilstrømningen blev næsten tredoblet, og det øgede pres er fortsat de følgende måneder.
Ved udgangen af juli havde myndighederne registeret 38.800 nye migranter mod 27.800 i samme periode af sidste år og 13.000 i 2020, mens pandemien var på sit højeste.
Godt sejlervejr og hårde tider i et af de største eksportlande, Tunesien, kan forklare en del af stigningen. Men alt tyder på, at »nogen« samtidig har åbnet en ny rute.
En uforholdsmæssig stor del af migranterne fortæller, at de er sejlet ud fra havne i den østlige del af Libyen, der indtil for nylig har været stort set lukket ned.
Her hersker general Khalifa Haftar, der støttes af Kreml i konflikten om det borgerkrigshærgede land. Mindst 2.000 lejesoldater fra den russiske Wagner-gruppe til stede i området.
Og det er, ifølge efterretningsfolk, på Kremls foranledning, at menneskesmuglere i april fik lov til at operere frit på et tidspunkt, hvor det stod klart, at krigen i Ukraine og konflikten med Vesten ville trække i langdrag.
Putins kæledægge
Målet er, lyder det videre, ikke blot at destabilisere Italien, men også at gavne en af Ruslands bedste venner i Rom – lederen af den højrenationale Lega, Matteo Salvini.
Efter at Mario Draghis samlingsregering i sidste uge blev væltet af blandt andre Salvini, tog han da også direkte til et af migranternes foretrukne anløbssteder, den lille ø Lampedusa, for at tordne mod »invasionen«.
Den højrenationale politiker var i 2018-19 en populær indenrigsminister, der forbød redningsskibe adgang til italienske havne. Og en valgkamp med migration som hovedtema vil være en kæmpe fordel for ham.
Problemet for Salvini er, at hans nære forhold til regimet i Kreml efterhånden er himmelråbende.
Efter at han i krigens første fase tog til grænsen mellem Polen og Ukraine for egenhændigt at køre flygtninge fra Putins krig til Italien, er Lega-lederen gradvist vendt tilbage til folden.
I maj planlagde han således at tage til Moskva på »fredsmission«. Indtil det kom det frem, at en mand fra den russiske ambassade i Rom havde betalt hans billet.
Salvini endte med at droppe turen. Men torsdag kunne avisen La Stampa afsløre, at russerne ved samme lejlighed havde foreslået ham at trække Legas ministre ud af Draghi-regeringen og fremprovokere et valg.
Hvilket var præcis, hvad der skete et par måneder senere.
Berlusconi talte med ambassadør
Også Draghis anden banemand – tidligere premierminister Silvio Berlusconi – har tilsyneladende været i mistænkelig tæt kontakt med Kreml.
Il Cavalieres personlige venskab med Vladimir Putin er velkendt, og fredag kunne La Repubblica fortælle, at han onsdag i sidste uge havde en timelang samtale med den russiske ambassadør.
Det skete, mens der blev holdt krigsråd i Berlusconis pragtvilla i udkanten af Rom med deltagelse af blandt andre Salvini forud for »kongemordet« på Draghi.
Samtalen handlede angiveligt om de »virkelige« årsager til konflikten i Ukraine. Men uanset hvad der blev talt om, er det opsigtsvækkende, at den fandt sted på så afgørende og kritisk tidspunkt.
En højrekoalition, der foruden Berlusconis Forza Italia og Salvinis Lega også tæller Fratelli d'Italia, står i meningsmålingerne til en klar sejr ved valget 25. september.
Det sidstnævnte, postfascistiske partis leder, Giorgia Meloni, er benhård højrenationalist. Men hun er også overbevist tilhænger af det transatlantiske samarbejde og den vestlige alliance mod Putin.
Og det er ikke let at finde en grimasse, der kan passe, efter de seneste dages afsløringer.
»Vi er garanten for, at der ikke opstår tvivl om Italiens position og for den absolutte støtte til det ukrainske folks heroiske kamp,« fastslog Meloni, der er favorit til posten som premierminister, torsdag.
Det bliver næppe let flankeret af alliancepartnere, der fører politik i tæt kontakt med den russiske ambassade.
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa.
