Højdepunktet i den 20 år lange bromance indtraf formentlig, da Vladimir Putin for et par år siden fyldte 65. Ved den lejlighed forærede Silvio Berlusconi den russiske leder dynebetræk med et fælles portræt af de to, der giver hinanden hånden.
Men nu er det slut, og Putin kommer næppe igen til at ligge med hænderne foldet oven på den tidligere italienske premierministers hårtransplanterede isse.
I hvert fald tog en nærmest grådkvalt Cavaliere forleden afsked med sin gamle ven – som den seneste af en lang række vestlige berømtheder.
Berlusconi havde under halvanden måneds stadig mere brutal krig i Ukraine været tavs som graven. Men på Forza Italias partikongres i den forløbne weekend, kom fordømmelsen langt om længe.
»Jeg er dybt skuffet og smerteligt berørt af Vladimir Putins opførsel og hans ansvar for en aggression uden fortilfælde,« sagde Berlusconi, mens han kiggede ned og søgte efter ordene.
»Jeg har kendt ham i 20 år, og han har altid stået for mig som en fredens, en demokratiets og en samarbejdets mand,« tilføjede den tidligere premierminister, der for år tilbage betegnede Putin som »en lillebroder«.
Defriending-proces
Italien har store økonomiske interesser i Rusland. En gruppe italienske erhvervsledere var så sent som i slutningen af januar – få uger før krigens start – på besøg hos regimet i Moskva.
Men der er næppe tvivl om, at venskabet mellem Berlusconi og Putin samtidig var ægte. Og Il Cavaliere er langt fra den eneste fremtrædende vestlige politiker, der har ladet sig besnære af den russiske leder.
De højrenationale kandidater ved Frankrigs præsidentvalg, Marine Le Pen og Éric Zemmour, fik straks efter krigsudbruddet travlt med at kappe deres nære bånd til Kreml.
I Storbritannien har Brexit-lederen Nigel Farage forsøgt at lægge et røgslør ud over sin tidligere »politiske beundring« for Putin med beskyldninger mod EU.
Og i Tysklands politiske elite er selvransagelsen kollektiv – dog undtaget enkelte urokkelige Putin-støtter som den tidligere kansler Gerhard Schröder.
Defriending-processen i den russiske leders hurtigt skrumpende bekendtskabskreds i Vesten begrænser sig imidlertid ikke til den politiske verden.
For også en lang række showbizz-berømtheder har gennem de seneste årtier ladet sig besnære af Putins ideer og hans mutte, gådefulde karisma.
Klapsalver og kærlighed
Avisen The Guardians filmreporter Phil Hoad minder i en klumme om, hvordan et helt set af internationale skuespillere i 2010 deltog i et velgørenhedsarrangement i Sankt Petersborg.
Samt hvordan stjerner som Sharon Stone, Kevin Costner, Kurt Russell, Goldie Hawn, Vincent Cassel og Monica Bellucci var ved at klappe hænderne af led, da Vladimir Putin sang »Blueberry Hill«.
På det tidspunkt havde han allerede invasionen af Georgien og likvideringen af den eksilerede tidligere spion Aleksandr Litvinenko samt journalisten Anna Politkóvskaya på samvittigheden, men det tyngede ikke de fremmødte.
Også Leonardo DiCaprio, Mickey Rourke og Jean-Claude Van Damme har plejet omgang med Putin.
Men få har omfavnet den russiske leder med samme kraft som Gérard Dépardieu – både i overført betydning og helt bogstaveligt talt.
Den i mere end en forstand store franske skuespiller gav Putin en ægte bjørnekrammer, da de to mødtes i 2013.
»Jeg elsker jeres præsident, Vladimir Putin, og det er gengældt,« skrev Dépardieu samme år i et åbent brev til russerne.
Forinden havde han, på flugt fra sit hjemlands topskat, opnået russisk statsborgerskab.
Den sidste mohikaner
Siden er kærligheden kølnet, og Dépardieu er blandt de tidligere beundrere, der mest direkte har vendt sig mod Putin.
I en pressemeddelelse fordømte skuespilleren i forrige uge »Vladimir Putins sindssyge og uacceptable afsporethed« og bebudede tre støttekoncerter i solidaritet med ofrene for krigen i Ukraine.
Den russiske præsident ligger næppe søvnløs om natten af den grund, men Dépardieu og andre frafaldne venners kritik gør tydeligvis ondt i Kreml.
I hvert fald knurrede Putins talsmand, Dmitrij Peskov, forleden, at den franske skuespiller »åbenbart ikke helt forstår« situationen i Ukraine. Det forlyder også, at han vil blive frataget sit russiske statsborgerskab.
I det mindste har Putin stadig Steven Seagal tilbage. Han har ganske vist ikke spillet hverken revolutionshelten Danton, Christofer Columbus eller den gæve galler Obelix.
Men den amerikanske actionfilmskuespiller er ligesom Putin kampsportsekspert, og så er han trofast.
»I er alle min familie og mine venner, og jer elsker jer,« udbrød Seagal med adresse til såvel sine gæster som den russiske leder, da han søndag fejrede sin 70-års fødselsdag på en restaurant i Moskva, og tilføjede:
»Vi står sammen, i tykt og i tyndt.«
Og meget mere »tynd« end for øjeblikket bliver situationen næppe for Vladimir Putins få tilbageværende vestlige venner.
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa.
