Det er sket i nat: Vil USA sende Joe Biden til Kyiv?
De har begge besøgt Polen, men nu overvejer USA, om de skal sende enten Joe Biden eller vicepræsident Kamala Harris til Ukraines hovedstad. Her er et kort overblik over, hvordan natten er forløbet i Ukraine.
Et kendt, russisk krigsskib står i brand i Sortehavet, mens USA overvejer, om præsident Joe Biden skal sendes til Kyiv for at mødes med sin ukrainske modpart.
Få her et overblik over nattens begivenheder i Ukraine, og hvordan situationen ser ud torsdag morgen.
Ukraine hævder at have beskudt russisk flagskib i Sortehavet
Den russiske sortehavsflådes flagskib, »Moskva«, er blevet alvorligt beskadiget.
Rusland hævder, at skaderne er sket som følge af en ammunitionseksplosion ombord. Imens påstår Ukraine, at det er sket som følge af et ukrainsk missilangreb.
Alle 500 besætningsmedlemmer er evakueret, skriver nyhedsbureauet Reuters.
Det skulle være dette skib ved navn »Moskva«, der angiveigt er blevet alvorligt beskadiet. YORUK ISIK / Ritzau Scanpix
Colombia melder sig klar til at forsyne Vesten med energi
Colombia er klar til at spille en central rolle i at hjælpe med at forsyne vestlige lande med kul, olie- og gas samt brint.
Det fortæller den colombianske præsident, Iván Duque, til CNN.
»Nordamerikanske og europæiske lande ved med sikkerhed, at de ikke længere kan stole på energiforsyningerne fra Rusland. Kan Colombia nu bidrage til løsningen? Svaret er ja,« siger Duque.
Han nævner tre områder, hvor Colombia er klar til at øge produktionen: Kul, traditionel olie- og gasudvinding og vedvarende energi som brint.
USA overvejer angiveligt at sende Biden til Kyiv
Det Hvide Hus overvejer i øjeblikket, om det skal sende en statsmand- eller kvinde til den ukrainske hovedstad, Kyiv, for at mødes med præsident Volodymyr Zelenskyj.
Det rapporterer mediet Politico.
Blandt de kandidater, der overvejes, er angiveligt præsident Joe Biden og vicepræsident Kamala Harris.
Begge har besøgt Ukraines naboland Polen i løbet af de seneste uger.
Dog virker det ifølge embedsmænd mere sandsynligt, at det bliver udenrigsminister Antony Blinken eller forsvarsminister Lloyd Austin, der skal afsted.
Ngo melder om overflod af russisk propaganda på TikTok
Det viser en rapport fra Tracking Exposed ifølge mediet Euronews.
Ifølge rapporten gik der to og en halv uge, fra de annoncerede et forbud mod russisk indhold, til de indførte det. Forbuddet blev fjernet igen kort tid efter, uden at TikTok oplyste offentligt om det, viser rapporten.
Ikke én ukrainer har fået afslag på opholdstilladelse
Ikke en eneste ukrainer har fået afslag på sin ansøgning om dansk opholdstilladelse efter særloven. Det oplyser Udlændingestyrelsen til Jyllands-Posten.
Ifølge en opgørelse fra styrelsen var der 10. april givet i alt 3.683 opholdstilladelser.
Del:
Andre læser også
Danmark
Vi er nødt til at genoverveje forestillingen om, at NATO kan beskytte os mod Rusland
Europa
Han ville mødes med Zelenskyj. Nu står Tysklands præsident ydmyget tilbage
Europa
Slut med bjørnekrammere og intime gaver. Putins berømte venner har slået op – bortset fra en enkelt