Det sker ikke hver dag.
Sidst, så stort et krigsskib blev sænket, var i 1982, da argentinske »General Belgrano« under Falklandskrigen blev ramt af en britisk torpedo. Den russiske flåde har ikke mistet en krydser siden Anden Verdenskrig.
Sænkningen af »Moskva« er med andre ord en kæmpe ydmygelse af Rusland, der samtidig kan få indflydelse på krigens videre forløb, vurderer militære eksperter.
Hvad der helt præcist skete sent onsdag aften, da den 186 meter lange og 13.000 ton tunge missilkrydser brød i brand, er ukrainske og russiske kilder, ikke overraskende, uenige om.
Ifølge guvernøren i den sydlige Odesa-region var der tale om en ukrainsk fuldtræffer.
To antiskibsmissiler fra det nye Neptun-missilsystem havde ramt »Moskva«, hævdede han, hvilket kort efter blev bekræftet af det ukrainske forsvarsministerium.
De russiske myndigheder oplyste derimod, at skibets egen ammunition ved et uheld var eksploderet.
Under alle omstændigheder måtte Rusland torsdag eftermiddag erkende, at krydseren var sunket. Skaderne efter eksplosionen havde sammen med hårdt vejr fremprovokeret forliset, lød forklaringen.
Ifølge CNN bød torsdagens vejrudsigt for farvandet ud for Sevastopol, hvortil det beskadigede skib blev bugseret, imidlertid kun på let brise og en smule regn.
»Til det russiske krigsskib, skrid ad helvede til«
Vestlige eksperter vurderer, at den ukrainske version af begivenhederne er den mest troværdige. Under alle omstændigheder er der tale om et hårdt slag for Rusland.
»Moskva« var sortehavsflådens flagskib. Og som for at føje spot til skade spillede det samtidig hovedrollen i en af de mest omtalte og parodierede episoder fra krigens første fase.
Få dage efter, at invasionen i februar var indledt, dukkede den enorme krydser op nær Slangeøen – en lille, men strategisk vigtig holm i farvandet ud for Odesa.
En russisk flådeofficer opfordrede den blot 13 mand store garnison til at overgive sig for at undgå »et blodbad og unødvendige dødsfald«.
Hvorefter en af soldaterne på øen svarede med en sætning, der siden har været som et uofficielt motto for Ukraines modstandskamp:
»Til det russiske krigsskib, skrid ad helvede til.«
Det er, vil mange mene, lige præcis, hvad der nu er sket. Sociale mediers meme-magere har da også haft en fest, efter at sænkningen af »Moskva« blev bekræftet.
Samtidig stod ukrainerne fredag i kø for at købe et frimærke, der illustrerer episoden på Slangeøen.
Russiske skibe er sejlet i sikkerhed
At Ukraine tager endnu et stik hjem i kommunikationskrigen, overlever russerne nok. Værre for Kremls planer er det, at krydseren samtidig spillede en vigtig rolle i den militære strategi.
»Det var det eneste skib i den russiske flåde med et langtrækkende luftforsvarssystem,« siger Sidharth Kaushal, der forsker i søkrig ved Royal United Services Institute, til den indiske tv-station NDTV og tilføjer:
»Det er vigtigt for Sortehavsflådens operation (i forbindelse med krigen. red.). »Moskva« kunne holde sig i baggrunden, mens den beskyttede resten af flåden, og samtidig fungerede som kommando- og kontrolcenter.«
Rusland råder ganske vist over to søsterskibe til »Moskva« med samme kapacitet, men de befinder sig uden for Sortehavet og kan ikke komme ind på grund af Montreux-konventionen, der giver Tyrkiet ret til at begrænse flådefartøjers gennemsejling af Bosporus-strædet.
Episoden viser også, at de russiske fartøjer fremover bliver nødt til at tage sig mere i agt.
Ifølge amerikanske efterretningskilder, som avisen The Guardian har talt med, har fem af flådefartøjer allerede taget konsekvensen og er sejlet 20 sømil længere ud i Sortehavet.
Her er de i sikkerhed for Neptun-missilerne, men samtidig bliver deres egen beskydning af ukrainske mål mere upræcis.
En god og en dårlig nyhed
Tabet af »Moskva« gør en længe ventet – og frygtet – russisk offensiv mod den vigtige havneby Odesa sværere at gennemføre, for et angreb fra søsiden, som støtte til landtroppernes fremmarch, er nu langt mere risikabelt.
Det er i sagens natur en god nyhed for ukrainerne. Men samtidig øger sænkningen af »Moskva«, sammen med andre militære tilbageslag, risikoen for, at krigen eskalerer.
»Den potentielle desperation hos præsident Putin og det russiske lederskab taget i betragtning kan ingen tage let på den trussel, som brugen af taktiske atomvåben udgør,« siger chefen for USAs efterretningstjeneste CIA, William Burns.
I første omgang foregår den russiske reaktion på ydmygelsen dog med konventionelle våben.
Forsvarsministeriet i Moskva meddelte fredag, at en fabrik i Kyiv-området, der fremstiller blandt missiler, var blevet angrebet. Samt, at der nu vil blive skuet op for bombardementet af den ukrainske hovedstad.
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa
