Knap havde Messerschmidt afleveret sine afsluttende bemærkninger, før retsformanden trådte i karakter

På sine gode dage er en retssag en opvisning i vid og bid, i konstruktionen og nedbrydningen af argumenter, i kausalitet og intellekt. De seneste 10 dage har retsformand Søren Holm Seerup excelleret i kunsten, og onsdag blev ingen undtagelse. Reportage fra dag seks i Retten i Lyngby, hvor Morten Messerschmidt sidder på anklagebænken i sagen om svindel med EU-midler.

Morten Messerschmidt og Dot Wessman er ankommet til samtlige retsmøder sammen. Dot Wessman har været til stede i retssalen under samtlige retsmøder. Martin Sylvest

Tirsdag eftermiddag var der et sjovt lille optrin ved retten i Lyngby, da retsformand Søren Holm Seerup skulle bevæge sig ned til vidneskranken.

Det meste af tiden troner han for enden og i midten af lokalet i sal 1.1 ved retten i Lyngby, flankeret af de to lægdommere. Den eneste undtagelse har været, når vidner har været med fra udlandet via en videoforbindelse.