5. oktober var en ganske almindelig skoledag for Samuel Paty. En af timerne i, hvad der svarer til en dansk ottende klasse, handlede om ytringsfrihed. Og som sædvanlig, når han var nået til den del af pensum i faget »éducation morale et civique«, viste han sine elever et par af Charlie Hebdos Muhammed-tegninger.
Sådan havde den 47-årige lærer, der var ansat på en parisisk omegnskole, håndteret lektionen siden massakren mod satiremagasinet i 2015, hvilket aldrig tidligere havde givet anledning til mere end livlig debat. Denne gang gik det anderledes og i sidste ende fatalt.
11 dage senere, og efter et foruroligende forløb, skar en 18-årig tjetjensk flygtning bogstavelig talt hovedet af Samuel Paty som »straf« for at have spottet profeten.
En terrorhandling, der ikke blot markerer et vendepunkt i Frankrigs kamp mod radikal islam, men som også har fremprovokeret en ny Muhammed-krise med globale konsekvenser.
Blandt andet i Danmark, hvor Nye Borgerlige i denne uge ville indrykke annoncer i en række danske aviser, men opgav dette, efter at Charlie Hebdo afviste at give partiet lov til at bruge tegningerne.
Usædvanligt pædagogisk talent
Hvordan endte den lidt generte, men principfaste »Monsieur Paty« som »sekulær martyr« – med en kollegas ord – og et ikon for værdikrigere over alt på kontinentet?
Det var, siger andre kollegaer til Le Figaro, blot et spørgsmål om tid, før en lærer fra Frankrigs offentlige skolesystem blev offer for islamisternes fanatisme.
De fortæller om »hjernevaskede« elever, truende forældre og om, hvordan mange af dem vælger at smyge sig uden om religiøse og andre kontroversielle emner i undervisningen.
Samuel Paty tog ikke blot de svære diskussioner. Han havde også et usædvanligt pædagogisk talent for det, har hans nu tidligere elever forklaret.
»Han forsøgte altid at argumentere uden at beskylde nogen for noget og var god til at finde de rette ord,« siger en af dem til Le Journal du Dimanche.
»En klassekammerat spurgte i en time for at provokere, om islam ikke bare var noget lort, men han havde altid et godt svar på hånden,« husker en anden i Le Figaro.
Gestus blev skæbnesvanger
Når Samuel Paty underviste i ytringsfrihed med udgangspunkt i Muhammed-tegningerne, skete det samtidig med et særligt hensyn til de muslimske elever.
De blev advaret og fik lov at forlade klasselokalet eller til at lukke øjnene, mens han viste karikaturerne. En gestus, som ironisk nok netop blev startskuddet til det forløb, der endte med drabet på ham.
Da en muslimsk pige fortalte sine forældre om den skæbnesvangre lektion i begyndelsen af oktober, påstod hun øjensynlig, at Samuel Paty havde givet de muslimske elever ordre til at forlade klassen og straffet hende med bortvisning, da hun nægtede.
Det viste sig senere, at pigen slet ikke havde været til stede, og at hun var blevet straffet for forseelser, der intet havde med Samuel Patys undervisning at gøre.
På dette tidspunkt havde historien om, hvordan han havde føjet spot til skade ved ikke blot at besudle profeten, men også diskriminere muslimske elever allerede fået sit eget liv.
Morderisk shitstorm på sociale medier
Pigens far klagede til skolen, hvilket førte til en undersøgelse af Samuel Patys pædagogiske metoder. Skolemyndighederne har efterfølgende forsikret, at læreren fik deres fulde opbakning, så snart den rette sammenhæng var klarlagt.
Samuel Paty følte sig ikke desto mindre mistænkeliggjort og var påvirket af sagen, fortæller kolleger. Det var imidlertid en anden front i den muslimske fars kampagne, som til at koste ham livet.
Den nu fængslede mand optog en video, hvor han ophidset fortalte om episoden og bad om støtte i kampen for at få fyret »den syge person«. Og den støtte fik han fra flere sider.
Videoen gik viralt og blev blandt andet delt af den indflydelsesrige – nu lukkede – moské i Paris-forstaden Pantin. En kendt aktivist med forbindelse til den palæstinensiske organisation Hamas meldte sig og bistod faderen ved møder med skolen og som »instruktør« af yderligere to videoer.
Historien om, at Samuel Paty havde diskrimineret sine muslimske elever gav samtidig den kontroversielle pressionsgruppe Collectif Contre l'Islamophobie en France mulighed for at gå ind i sagen.
Så var scenen sat og klar til, at Abdullakh Anzorov kunne træde ind på den, bevæbnet med en 32 centimeter lang kniv og et religiøst raseri mod læreren opbygget via sociale medier.
Vendepunkt i kampen mod radikal islam
Drabet på Samuel Paty er det næstsidste – forrige fredag blev tre kirkegængere myrdet i Nice – i en lang række af islamistiske terrorhandlinger, der har kostet mindst 260 mennesker livet i Frankrig i løbet af de seneste otte år.
Når attentatet skiller sig ud og efter al sandsynlighed kommer til at markere et vendepunkt for såvel franskmændenes kamp mod volden som mod den radikale islam generelt, skyldes det to særlige omstændigheder.
Dels synes udpegningen af læreren som offer via sociale medier at bekræfte truslen fra islamistiske parallelsamfund, som præsident Emmanuel Macron i forvejen havde bebudet en storstilet offensiv mod.
Dels har Charlie Hebdo-karikaturernes rolle i tragedien fremprovokeret en ny Muhammed-krise i forholdet mellem Frankrig og den muslimske verden. Samt, ikke mindst, på hjemmefronten, hvor tegningerne som intet andet skiller vandene.
Sekulær martyr og fan af arabisk musik
På den ene side har selv moderate muslimer svært ved at acceptere brugen af tegningerne i skolernes undervisning og som en del af den offentlige debat.
På den anden er de blevet et totem for poliktikere og meningsdannere i såvel Frankrig og andre vestlige lande som Danmark, der vil forsvare ytringsfriheden og i nogle tilfælde også bekæmpe en mere multikulturel forståelse af det 21. århundredes Europa.
Var Samuel Paty selv værdikriger? Han interesserede sig ifølge The Washington Post levende for islamisk kultur og var blandt andet med til at organisere koncerter med arabisk musik – en detalje, som de færreste franske medier har hæftet sig ved.
Dette forhindrede ham imidlertid ikke i at ende som »sekulær martyr«.
Da den efterårsferie, som Samuel Paty aldrig nåede at holde, mandag var slut, blev han æret med et minuts stilhed på skoler over alt i Frankrig.
På ordre fra regeringen og med en advarsel fra undervisningsministeren om, at manglende respekt for mindehøjtideligheden ville blive straffet hårdt.
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa
