Nye Borgerlige dropper nu omdiskuteret annonce i danske aviser: Har fået nej til at bruge Muhammed-tegninger

Det franske satiremagasin vil ikke lade Nye Borgerlige bruge to tegninger af profeten Muhammed. Partiet har ellers tidligere proklameret, at man i »samarbejde« med magasinet ville indrykke tegningerne i flere danske aviser, og Nye Borgerlige har samlet penge ind til formålet.

Foto: Emil Helms
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Nye Borgerliges plan om at indrykke en annonce med tegninger af profeten Muhammed i flere danske aviser bliver nu alligevel ikke til noget.

Det oplyser partiets formand, Pernille Vermund, i et opslag på Facebook mandag aften.

Her skriver hun, at »efter fem dages korrespondance er det desværre ikke lykkedes os at få lov til at bruge de to Muhammed-tegninger fra Charlie Hebdo.«

»Vi ville have bragt tegningerne i annoncen til støtte for den franske skolelærer Samuel Paty, som blev halshugget efter at have vist tegningerne i sin undervisning om ytringsfrihed. Vi kan kun gisne om, hvorfor Charlie Hebdo ikke vil give deres tilladelse,« skriver Vermund videre.

Nye Borgerlige havde planer om at bruge to konkrete Muhammed-tegninger i den annonce, partiet ville indrykke i flere danske aviser, men kunstnerne bag har modsat sig. Den ene via sit testamente, skriver Vermund:

»Vi har fået at vide, at den ene kunstner, som nu er død, i sit testamente har skrevet, at han ikke ønsker sin kunst forbundet med partipolitik. Den anden tegner har ikke givet nogen begrundelse for sit afslag.«

VI KÆMPER VIDERE FOR VORES FRIHED - UDEN CHARLIE HEBDOS TEGNINGER Efter fem dages korrespondance er det desværre ikke...

Slået op af Pernille VermundMandag den 2. november 2020

»I samarbejde med Charlie Hebdo ...«

Pernille Vermund bekendtgjorde torsdag i sidste uge i et opslag på Facebook, at partiet ville igangsætte en kampagne, der indebar at indrykke tegninger af profeten Muhammed i de danske aviser for at støtte den franske skolelærer Samuel Paty.

Den 47-årige lærer blev for godt to uger siden dræbt i en forstad til Paris efter at have vist Muhammed-tegninger i sin undervisning.

I sit opslag skrev Vermund, at »i samarbejde med Charlie Hebdo vil vi indrykke netop de tegninger af Muhammed, som Samuel Paty brugte i undervisningen, i de danske aviser.«

Men det samarbejde har altså ikke været på plads.

Allerede tidligere mandag lod det til, at aftalen om brugen af de to tegningerne ikke var på plads. I en e-mail til Ekstra Bladet afviste Charlie Hebdos PR-bureau således, at der skulle være indgået nogen aftale, ligesom man lagde afstand til Nye Borgerlige.

»Efter konsultation med tegnerne har Charlie Hebdo ikke lavet en sådan aftale med dette politiske parti, som de ikke deler nogen som helst synspunkter med,« lød det i e-mailen.

»Der er ikke nogen plan B«

Siden Nye Borgerlige satte kampagnen i søen, har partiet modtaget omkring 300.000 kr. i donationer til projektet.

Jyllands-Posten talte tidligere mandag med partiets pressechef, Lars Kaaber, og her spurgte avisen, hvad partiet ville gøre med pengene, såfremt man ikke vil lov til at bruge tegningerne.

Her forklarede Lars Kaaber:

»Der er ikke nogen plan B i øjeblikket. De er indbetalt på mobilepay, så vi har mulighed for at sende pengene tilbage.«

»Det har aldrig været vores sag«

I forbindelse med Nye Borgerliges kampagne er flere medier blevet bedt om at tage stilling til, hvorvidt de ville bringe annoncen fra partiet. Nogle medier har afvist, mens Weekendavisen og Berlingske meldte ud, at man var parat til at bringe annoncerne.

Berlingskes ansvarshavende chefredaktør, Tom Jensen, siger mandag aften om udmeldingen fra Pernille Vermund:

»Spørgsmålet om rettighederne til at bringe tegningerne var et spørgsmål mellem Nye Borgerlige og Charlie Hebdo. Det har på intet tidspunkt været vores anliggende. Og det har aldrig været vores sag eller vores aktivistiske beslutning, at den her annonce skulle laves eller bringes. Det har været Nye Borgerliges sag.«

»Det eneste, vi har taget stilling til, er, om annoncen med det indhold, vi var gjort bekendt med, kunne bringes i vores medie. Det er den rolle, vi har haft, og ellers har vi ikke været involveret overhovedet. Og vi har også sagt, og det har jeg gjort tydeligt hele vejen igennem, at den endelig beslutning om, hvorvidt vi ville bringe dem, ville vi først træffe, når vi så annoncen. Og nu kan jeg så konstatere, at der ikke kommer en annonce,« uddyber Tom Jensen.

»Så er den diskussion sådan set slut«

Vores fagblad Journalisten har tidligere i dag beskrevet, hvordan det har ført til stor utryghed blandt medarbejderne på Berlingske, at den her annonce potentielt kunne ende i avisen. Medarbejderne har pludselig skullet forholde sig til, at der måske ville blive bragt en tegning i avisen, som historisk har ført meget alvorlige konsekvenser med sig. Hvorfor gik du overhovedet ud og tog stilling til annoncen, før den var klar?

»Vi blev gjort bekendt med, hvordan annoncen ville blive udformet, og dermed havde vi et grundlag for at tage stilling til, om det var noget, vi kunne bringe. Men det er klart, at hensynet til sikkerheden må og skal spille en væsentlig rolle i forhold til en endelig beslutning. Men nu må vi bare konstatere, at vi ikke får nogen annonce, og så er den diskussion sådan set slut.«

Ville man ikke gøre Berlingske til en politisk aktør og samtidig gøre Nye Borgerlige en tjeneste ved at bringe annoncen?

»Vi er ikke aktører i den her sag på nogen som helst måde. Den eneste overvejelse, vi har haft, er, om vi som et frit medie kan bringe annoncen med det indhold, den så ud til at ville have. Der skal rigtig meget til, før vi stopper annoncer. Rigtig, rigtigt meget. Derfor sagde vi, at principielt var der ikke noget i den annonce, som ikke kunne bringes.«

»Det skal selvfølgelig afvejes over for et sikkerhedsspørgsmål. Det er helt indlysende. Det er ikke vores valg, at den annonce skulle udformes. Det var ikke vores valg, at der var planer om at indrykke den i danske aviser. Så vi er ikke aktører. Vi er det, vi er, nemlig et publicistisk medie, som publicerer journalistisk og publicerer kommercielle annoncer med budskaber fra annoncører. Anden rolle har vi ikke.«

Men kunne man ikke have gjort som for eksempel Jyllands-Posten, hvor avisen siger, at »selvfølgelig går vi ind for, at der skal være ytringsfrihed, men vi har også den klare udfordring, at det her kan få konsekvenser for medarbejdere, og af den grund takker vi nej til den her annonce«?

»Jo, det kunne man godt, og jeg har en stor forståelse for, at man i JP/Politikens Hus har været igennem nogle ting, som gør, at man har en særlig stillingtagen i sådan nogle spørgsmål. Det har jeg stor forståelse for. Det, vi gjorde, var at tage stilling til det konkrete indhold i annoncen. Kunne det bringes, eller kunne det ikke bringes? Og nu kan vi konstatere, at vi ikke får nogen annonce, og så bliver der ikke bragt nogen annonce.«