Tungen skal holdes lige i munden, når man som praktiserende fransk muslim i disse dage udtaler sig offentligt. På den ene side skal drabet på Samuel Paty naturligvis fordømmes, og det samme gælder – for manges vedkommende – den religiøse ideologi, der gjorde ham til terrormål.
På den anden side er det umuligt at hylde skolelærerens brug af de blasfemiske muhammedtegninger, der siden attentatet er blevet et totem for mange franskmænd i kampen mod islamisme og forsvaret af basale frihedsrettigheder.
Selv repræsentanter for Frankrigs muslimer, der som Mohammed Moussaoui normalt anses for moderate stemmer i debatten, bliver lynhurtigt mål for beskyldninger om islamisme.
Lederen af Le Conseil Français du Culte Musulman (CFCM) – en paraplyorganisation for Frankrigs muslimske trossamfund og regeringens officielle samarbejdspartner i spørgsmål om islam – blev tirsdag interviewet af TV-stationen BFMTV.
Her blev han blandt andet spurgt om muhammedtegningerne og brugen af dem i skolefaget »undervisning i moral og samfundssind«.
»Satirikere har ret til at tegne karikaturer, ligesom muslimerne har ret til ikke at bryde sig om karikaturerne eller ligefrem hade dem. Intet retfærdiggør naturligvis, at man dræber eller på anden måde skader en person af den grund,« sagde Mohammed Moussaoui og tilføjede:
»Men jeg ville ønske, at man ikke brugte dem i skolen til at fortælle børnene om ytringsfrihed. Der er andre måder at gøre det på ud fra en gensidig respekt. Pligten til broderskab pålægger os alle at give afkald på visse rettigheder.«
»Islamismens (officielle) ansigt«
Straks interviewet var slut, fløj Valérie Boyer, der er senator for det konservative parti Les Républicains, til tasterne.
»Så står det klart! For at kunne leve sammen, må vi ifølge lederen af CFCM begrænse vores frihed. Kort sagt er alt bortset broderskab en trussel og et påbud om underkastelse. Dette er et af islamismens ansigter, og det bliver uden mig,« skrev hun på Twitter.
Også advokaten Thibault de Montbrial, der står satiremagasinet Charlie Hebdo nær, betegnede Moussaouis udtalelser som »dybt bekymrende«.
Men hvis franske muslimers officielle repræsentant, der mandag mødtes med præsident Emmanuel Macron for at drøfte hans planer om at skabe en fransk og »oplyst« islam, dømmes ude, hvem kan man så overhovedet tale med?
Den unge imam Hassen Chalghoumi, der leder en moské i Paris-forstaden Drancy, har på de franske muslimers vegne bedt Samuel Patys familie om forladelse for attentatet.
Ved samme lejlighed opfordrede han til at forbyde islamistiske organisationer og tilsluttede sig præsident Macrons bemærkning om, at »det nu er deres tur til at være bange«.
Men Chalghoumi, der tidligere også har støttet burkaforbud, repræsenterer, ifølge islameksperter, ikke ret mange andre end sig selv, og hans status som mediedarling irriterer selv muslimer, der måtte være enige med ham.
Den evige mistanke
Følelsen af det uretfærdige i, at man som fransk muslim hele tiden skal sige undskyld for ekstreme synspunkter og terror begået i islams navn, er til gengæld udbredt.
»For mig er disse typer (islamister, red.) slet ikke rigtige muslimer. Og det er jeg, set med deres øjne, i øvrigt heller ikke. Vi har i virkeligheden intet med hinanden at gøre, og jeg vil ikke sættes i forbindelse med deres ugerninger,« som den fransk-maliske forfatter Mariame Lasaille har formuleret det over for Berlingske.
Set i det lys er den nuværende situation, hvor politikere og meningsdannere i stigende grad undlader at skelne mellem islamisme og islam, vand på møllen for identitetspolitiske aktivister som eksempelvis Collectif Contre l’Islamophobie en France (CCIF).
CCIF er blandt de organisationer, som indenrigsminister Gérald Darmanin – samt Hassen Chalghoumi – vil have forbudt i kampen mod terroristernes politiske og sociokulturelle bagland.
Den deltog, hævder han, aktivt i udpegningen af Samuel Paty som potentielt offer og undlod i øvrigt klart at fordømme attentatet.
»Beskyldningerne mod os er desværre blot et ekstremt eksempel på dem, som mange muslimer må leve med i Frankrig: Mistanken om solidaritet med terroristerne, hvis de tier, og mistanken om hyklerisk forstillelse, hvis de tager til orde,« skriver CCIF i et kommuniké.
Organisationen bebuder samtidig, at den vil internationalisere sine aktiviteter for at flygte fra »forfølgelsen« i Frankrig.
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa
