I den tyske by Saarbrücken ved grænsen til Frankrig kan man nu gå ud at spise, udendørs. Man kan gå i biografen, i teatret, i fitnesscentret og spille tennis indendørs. Lidt længere mod nord op mod Holland og Belgien lyder det derimod, at der er brug for en »nedlukningsbro« som sidste nødværge mod en smitte ude af kontrol.
Ved grænsen til Danmark vil man nidkært følge de allerede besluttede regler om en »nødbremse« ved høje smittetal. Mod sydøst op mod Tjekkiet vil man derimod se på antallet af indlagte i stedet for registrerede smitte.