Halvvejs nede ad den støvede grussti, forbi kloakafløbet og de fælles toiletter, stopper den unge kvinde op og peger på et lille slidt telt med en grå dug.

»Ja, det er ikke ligesom hjemme på Frederiksberg,« konstaterer hun resigneret på klingende københavnsk, da fotografen og jeg træder ind i teltet.